Den længste regeringskrise i svensk demokratis historie er slut.
Ved en afstemning i Sveriges parlament, Rigsdagen, undgik socialdemokraten Stefan Löfven at få et flertal af Rigsdagens medlemmer imod sig - og dermed kan han fortsætte som statsminister.
Det er 131 dage siden, at svenskerne gik til valg.
Stefan Löfven og alliancepartneren Miljøpartiet brød det politiske dødvande i sidste uge ved at indgå en aftale med de borgerlige partier Centerpartiet og De Liberale.
Flere stemte nej end ja
Afstemningen i Rigsdagen understreger, at Stefan Löfven står over for en meget svær anden regeringsperiode.
115 parlamentarikere stemte ja til Löfven, 153 stemte nej, og 77 afstod fra at stemme.
Hvis en statsministerkandidat skal forkastes, kræver det, at mindst 175 stemmer imod vedkommende. Derfor kan Stefan Löfven fortsætte på posten.
Centerpartiet, De Liberale og Venstrepartiet afstod alle fra at stemme, da Rigsdagen for tredje gang siden valget i september 2018 forsøgte at finde en statsminister.
De to borgerlige partier og Venstrepartiet, der har ligheder med Enhedslisten i Danmark, ligger meget langt fra hinanden rent ideologisk.
Derfor bliver det noget af en balancegang for Stefan Löfven at gennemføre konkret politik, fordi han hele tiden risikerer at få et flertal imod sig.
Löfven vil præsentere sin nye regering, der består af Socialdemokraterne og Miljøpartiet, på mandag.
Trusler fra talerstol
Inden Stefan Löfven slap gennem nåleøjet, gjorde de partier, som afstod fra at stemme, klart, at de vil holde den kommende regering i kort snor.
Fra Rigsdagens talerstol gentog Venstrepartiets leder, Jonas Sjöstedt, at han vil stille et mistillidsvotum og fælde regeringen, hvis de gennemfører blandt andet en ændring af lejeloven, som man har lovet de borgerlige samarbejdspartnere.
Centerpartiets leder, Annie Lööf, har flere gange understreget, at et af de vigtigste argumenter for partiets aftale med Stefan Löfven var at holde både det højreorienterede Sverigedemokraterne og Venstrepartiet uden for indflydelse.