Det er svært at forestille sig andet, end at nogen bliver svært skuffede.
Selvom der nu efter 129 dage er udsigt til, at svenskerne endelig kan få en ny regering, kan den vise sig ganske ustabil.
Rigsdagens formand, Andreas Norlén, har nomineret Stefan Löfven som statsminister, efter det tidligere i dag stod klart, at han ikke længere har et flertal imod sig, idet Venstrepartiet afstår fra at stemme ved fredagens afstemning,
Men hvor længe kan den skrøbelige regeringskonstellation bestående af Socialdemokraterne og Miljøpartiet med støtte fra de to borgerlige partier, Centerpartiet og De Liberale, egentlig holde?
- Det er nok det spørgsmål, mange svenskere i øjeblikket stiller sig selv. Hvor holdbart er det her projekt, fordi det grundlæggende handler om at få politiske kræfter, som er dybt uenige, til på en eller anden måde at tolerere hinanden, forklarer DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, der i øjeblikket befinder sig i Stockholm.
Uenige om Venstrepartiets rolle
Efter i mandags at have afvist at bakke op om Stefan Löfven, meddelte Venstrepartiets formand, Jonas Sjöstedt, til formiddag, at partiet har fået tilfredsstillende garantier fra den socialdemokratiske formand.
Især når det gælder den del af regeringsaftalen, som specifikt er rettet mod at holde Venstrepartiet uden for indflydelse.
- Den klausul er i praksis tilintetgjort. Vi har sikret os, at vil Stefan Löfven lede en regering, kommer Venstrepartiet til at have politisk indflydelse, lød det blandt andet fra Jonas Sjöstedt, der fortalte, at han og Löfven er blevet enige om en række punkter.
Ifølge Centerpartiet, som gik til valg på at holde Venstrepartiet - og Sverigedemokraterne - fra indflydelse, er intet dog ændret i selve aftalen.
Venstrepartiets formand lagde heller ikke skjul på, at han ikke er tilfreds med det resultat, der nu står klart efter mere end fire måneders forhandlinger.
- Jeg havde aldrig troet, at Socialdemokraterne ville være så slappe, at de vil gå med til så meget højrepolitik, sagde han.
Truer med at vælte Löfven
Sjöstedt gjorde det klart, at man derfor heller ikke vil være bleg for at trække tæppet væk under regeringen og vælte Löfven i det øjeblik, regeringen træder ved siden af.
Det gælder især på politiske områder som liberalisering af huseleje indenfor nybyggeri og planerne om at gøre det lettere for arbejdsgivere at hyre og fyre medarbejdere.
Lige præcis de to punkter skal den kommende regering dog første præsentere som lov senest i 2021.
Men det ændrer ikke ved, at en lang række af de 73 punkter, der udgør det, som er blevet kaldt Januaraftalen, strider mod Venstrepartiets politik.
Partiets poltiske indflydelse bliver dog til at overse - med blot 28 mandater og socialdemokratiske venner, der har bundet sig til de borgerlige partier.
Derfor bliver der også stillet spørgsmål ved, hvor handlekraftig den kommende regering egentlig kan være, siger Anna Gaarslev.
- Löfven har jo bundet sig til en række liberale politiske punkter, som han ikke bare kan sige nej til, fordi det står i aftalen. Og bundlinjen er, at vi vil se nogle stærke liberale aftryk. Venstrepartiet kan brokke sig alt, hvad de vil, men de har ikke muskler til for alvor at true regeringen, siger hun og fortsætter:
- Hvis Venstrepartiet skal vælte den, bliver det i givet fald i samarbejde med resten af den borgerlige fløj og Sverigedemokraterne.
De andre borgerlige partier, Kristendemokraterne og Moderaterne, meldte sig i dag klar til ved førstkommende lejlighed at vælte Löfven.
- Så kan der i virkeligheden opstå den bizarre situation, at borgerlige partier vil være med til at vælte en socialdemokratisk statsminister, som egentlig fører borgerlig politik, siger Anna Gaarslev.
Rigsdagens formand, Andreas Norlén, mødtes i formiddags med alle partilederne, og på fredag afholdes afstemningen om Stefan Löfven.
Her forventes det, at den socialdemokratiske leder ikke får flertallet imod sig, og formentlig vil der på mandag blive præsenteret en ministerliste, så den nye regering kan komme i gang.
Tilbage står dog stadig spørgsmålet om, hvordan det fremtidige samarbejde mellem partierne med de meget store politiske forskelle skal fungere.
- På en måde kan man sige, at det er en regering, som har en økse hængende over hovedet. Spørgsmålet er, hvor skarp og hvor stor den er. Spændingen om hvordan det skal kunne lade sig gøre, er i hvert fald stor, og det samme gælder den skepsis, der er, siger Anna Gaarslev.