Vi må tage et alvorligt blik på de emner, der har medført dette resultat - heriblandt folkeafstemningen om uafhængighed.
Det siger Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, for kort tid siden.
- Jeg vil ikke sige, at jeg ikke er skuffet over SNP's resultat. Men jeg er glad for, at vi har vundet i Skotland, lyder det fra Sturgeon, hvis parti arbejder for endnu en skotsk folkeafstemning, der skal give landet uafhængighed fra Storbritannien.
Med over halvdelen af stemmerne optalt ved det britiske valg har det skotske uafhængighedsparti, SNP, tabt mindst 15 sæder i parlamentet.
Partiet har dog fået 38 procent af stemmerne i Skotland.
Katastrofe for May
Sturgeon kalder samtidig valget for "en katastrofe" for premierminister Theresa May, hvis parti står til at blive det største parti i parlamentet, men med et tab af mindst ni sæder.
- Hun udskrev dette valg og troede hun kunne knuse oppositionen med en jordskredssejr - hun vil få det meget, meget svært nu, lød det fra Nicola Sturgeon, som tilføjer, at SNP er åben for at være en del af en "progressiv alliance" som alternativ til de Konservative.
Jeremy Corbyns Labour-parti forventes at gå frem i parlamentet med mindst 20 sæder. De Konservatives tilbagegang kan resultere i et såkaldt "hængt" parlament - det vil sige et parlament, hvor ingen partier har et absolut flertal.
Læs mere om det mulige udfald her.
Konservative stod eller ved valgets udskrivelse for en måned siden til at vinde en jordskredssejr.