Valget i Storbritannien vil blive fulgt med stor bevågenhed i EU.
Ikke mindst vil de 27 EU-lande holde nøje øje med, hvilke valgløfter der bliver afgivet om briternes udmelding af EU, siger DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Der skal håndteres store spørgsmål i forhandlingerne om Storbritanniens udmelding af EU, og tanken er, at forhandlingerne skal gå i gang lige efter det britiske valg, siger korrespondenten.
De første spørgsmål i forhandlingerne bliver, hvordan regningen for briternes farvel til EU skal fordeles, hvilke rettigheder EU-borgere fremadrettet skal have i Storbritannien - og hvilke rettigheder briterne omvendt skal have i EU-lande, samt hvad man stiller op i forhold til grænsen mellem Irland og Nordirland.
Hvem skal betale regningen?
Hvert af de 27 EU-lande har deres egne nationale interesser at varetage i forhandlingerne om Brexit, og de ændrer sig ikke, fordi der kommer valg i Storbritannien.
- Ingen af EU-landene er interesserede i at betale en større del af regningen for briternes farvel til EU. Og uanset hvor mange mandaters flertal, Theresa May får i Underhuset, så ændrer Danmark for eksempel heller ikke holdning til, at danske fiskere fortsat skal kunne fiske i britiske farvande, siger Ole Ryborg.
Det, der kan ændre sig, er briternes forhandlingsposition.
- I Bruxelles vil man følge meget nøje, hvordan sammensætningen i parlamentet bliver, og hvor stor fleksibilitet Theresa May får i forhandlingerne med EU, siger Ole Ryborg.
Meningsmålingerne peger nemlig på, at det bliver Theresa May, der vinder.
Hun står også til at få et større flertal, end hun har i dag.
Et centralt spørgsmål er, om hendes egne partifæller i Underhuset bliver mere medgørlige.
- Theresa Mays problem er, at det, man lovede i ud-kampagnen, er meget langt fra det, som man i dag får indtryk af rent faktisk kan opnås i forhandlingerne med EU. Hun får brug for fleksibilitet og for at kunne gå på kompromis i forhandlingerne, siger Ole Ryborg.
Hvad bliver valgløfterne?
Ved valget skal briterne pege på den af deres lokale repræsentanter, som de ønsker at få i parlamentet.
Både UK Independence Party (UKIP) og Liberaldemokraterne ventes at få Brexit til at fylde en hel del i valgkampen.
Og der er et antal valgkredse, hvor UKIP kan presse de Konservatives kandidater.
Det kan ifølge Ole Ryborg få konservative kandidater til at afgive valgløfter, om at der for eksempel ikke skal betales så meget som ét pund til EU, når briterne forlader unionen, eller at EU-fiskere ikke må fange så meget som én fisk i britiske farvande.
- Og det kan presse Theresa May til at være ekstra hård i forhandlingerne, siger Ole Ryborg.
Der er ifølge Ole Ryborg absolut intet, der tyder på, at der kan komme et flertal i Underhuset, som vil trække briternes EU-udmelding tilbage.
- Men hvis det utænkelige skulle ske, så er jeg ikke i tvivl om, at man fra EU's side ville sige ja til at droppe udmeldingen.