Vladimir Putins smil var umiskendeligt bredt, da han aftes kunne sige spasiba og takke russerne for, at de for fjerde gang har peget på ham som deres præsident.
Men de kommende seks år bliver langt fra lette for den genvalgte præsident, lyder vurderingen fra Søren Riishøj, der er lektor ved Syddansk Universitet med speciale i Østeuropa.
For det første skal han finde en arvtager, som kan favne på tværs af de politiske fraktioner, der strides om magten.
Ifølge de nuværende regler må en politiker nemlig kun sidde på præsidentposten to gange i træk, og derfor kan den nu 65-årige politiker først genopstille ved valget i 2030.
På det tidspunkt vil Vladimir Putin være 77 år, og derfor regner de fleste iagttagere ifølge Søren Riishøj med, at dette bliver hans sidste periode på præsidentposten.
- Det store problem bliver, om han kan få skabt en fredelig overgang og finde en kompromiskandidat, der kan samle nationen efter ham. Lige nu er der ingen logisk efterfølger, og det kan føre til ustabilitet i Rusland, forklarer Søren Riishøj.
Derfor vil vi i de kommende år se, hvordan Vladimir Putin vil prøve at navigere imellem de forskellige politiske fraktioner i landet.
- Nu går magtkampen i gang, og de fleste regner med, at Vladimir Putins position gradvist vil blive svækket. Det er der allerede tegn på nu, og han vil ikke være nogen diktator de kommende år, sige Søren Riishøj.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5aaede256187a40f1085e422
Brug for langsigtet reform
Derudover er der spørgsmålet om den russiske økonomi, som i dag i høj grad er baseret på salg af olie.
Ifølge Søren Riishøj er der brug for grundlæggende, strukturelle reformer af Ruslands økonomi, hvis den skal kunne klare sig på længere sigt.
- Lige nu er der et vist opsving i økonomien, blandt andet fordi olieprisen er høj, og fordi Rusland har en stor eksport af korn. Men hvis ikke der bliver gennemført dybere reformer, kan det blive en bombe under økonomien, siger han.
Under valget lovede Vladimir Putin de russiske vælgere, at han vil hæve deres levestandard – dog uden at gentage det markedsøkonomiske program, som hans forgænger, Boris Jeltsin, satte i søen i 1990’erne, og som førte til store sociale og politiske uroligheder.
- Det kan godt blive svært, siger Søren Riishøj og understreger, at det kan få store konsekvenser for Rusland, hvis det ikke lykkes ham at få styr på de udfordringer.
I værste fald kan det føre til et oprør nedefra, som man oplevede det i nabolandet Ukraine i 2013 og 2014, påpeger han.
Her valgte titusindvis af ukrainere at gå på gaden i protest over deres daværende præsident, Viktor Janukovitj, hvilket blandt andet førte til kamphandlinger og dødelige sammenstød mellem demonstranter og politi.
Intet bæredygtigt alternativ
Han tror dog ikke, at det ville komme så langt, for Vladimir Putin har trods alt en vis status og autoritet i Rusland.
Ifølge den foreløbige optælling valgte 68 procent af russerne at stemme ved valget i går, og af dem satte næsten 77 procent deres kryds ud for Vladimir Putins navn.
- Men mindre kan også skabe alvorlige overgangsproblemer i 2024, når det næste præsidentvalg skal finde sted, siger Søren Riishøj.
Som det ser ud nu, er der dog ifølge Søren Riishøj intet bæredygtigt alternativ til Vladimir Putin.
Pavel Grudinin, der er leder af Kommunistpartiet, fik ifølge den foreløbige optælling 11,8 procent af stemmerne, mens lederen af det højrenationalistiske LDPR-parti, Vladimir Zjirinovskij, fik 5,7 procent af stemmerne.
Den uformelle leder af den russiske opposition, Aleksej Navalnij, fik dog ikke lov til at stille op til gårsdagens valg på grund af en dom for bedrageri.
Men selv hvis den fremtrædende Putin-kritiker får lov til at stille op om seks år, er han ifølge Søren Riishøj ikke et oplagt alternativ til den nuværende præsident.
- Lige nu er det svært at se en mod-elite til Vladimir Putin, der har en stor opbakning i befolkningen.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5a3266e4a11f9f17c00c8e76