Om man betegner dagens præsidentvalg som en farce eller som en manifestation af demokratiet, så står det ganske klart, at nuværende præsident, Vladimir Putin får lov at fortsætte.
Ingen af hans syv modkandidater er spået mere end 10 procent af stemmerne, og opbakningen til Putin vil formentlig ligge et pænt stykke over de 50 procent, hvor man undgår en anden runde.
Derfor knyttes den store spænding ikke til stemmefordelingen, men til valgdeltagelsen. For det står helt klart, at det forudsigelige resultat har fået myndighederne til at frygte, at russerne simpelthen ikke gider gå ned til valgstederne.
Man kunne måske argumentere, at når dagens Rusland har en så stærk magtkoncentration i præsidentembedet, kan det være lige meget, hvor mange eller hvor få, der dukker op, så længe flertallet af dem, der stemmer, gør det for Putin.
Men samtidig er der et stærkt behov i systemet for at forsvare legitimiteten af det nuværende styre og sende et signal både indadtil i Rusland og udadtil mod en (vestlig) verden, der opfattes som fjendtlig og truende, om at Ruslands befolkning bakker op om Putins og hans politik.
Myndigheder sender sms'er
Derfor har myndighederne skruet helt op for valgagitationen. I metrotog, i busser, på kassebonen eller i indkøbscentret bliver man mindet om, hvor vigtigt det er stemme.
”VI vælger præsidenten” står det på kæmpe billboards på Moskvas indfaldsveje og personligt har jeg modtaget flere sms’er fra den Centrale Valgkomite.
Af de mere kulørte initiativer har tiden op til valget også budt på en række videoer, som er blevet set og delt tusindvis af gange, som f.eks. denne her, hvor en ung kvinde fyrer op under en ung mand på en natklub og midt i deres omfavnelse spørger ham, om han har husket at stemme. Da han stønnende svarer, at han er ligeglad, skubber hun ham væk med et: Jeg troede, du var voksen!
Kremls strategi for dette års præsidentvalg har været en såkaldt 70/70.
Man håbede indtil fornyligt på, at 70 procent af vælgerne ville sætte krydset ud for Vladimir Putin, og at 70 procent af befolkningen ville stemme.
I denne uge har man dog sat succeskriteriet en anelse ned og melder, at 65 procents valgdeltagelse stadig er tilfredsstillende, da det er samme niveau som præsidentvalget i 2012.
Spøgelseskandidaten Navalnyj
En af de måske mest indflydelsesrige kandidater til dette års valg, er slet ikke med. Oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj har en usædvanlig velsmurt mediemaskine, og hans mange afsløringer af korrupte embedsfolk og politikere har udløst en politisk bevægelse, som Rusland ikke har set i mange år.
I en ganske politiseret sag mod ham blev han idømt en betinget dom, som betyder, at han ikke fik lov at stille op til præsidentvalget i år, selvom han faktisk har ført en længere og mere seriøs valgkampagne end nogen af de andre kandidater.
Da det stod klart, at han ikke ville blive tildelt en plads på stemmesedlen, valgte han en helt anden strategi.
Navalnyj beder alle sine tilhængere om at boykotte præsidentvalget for ikke at legitimere det, han kalder et valg uden valg. Flere tusind af hans støtter har i de seneste to måneder kæmpet for at få lov til at udbrede synspunktet, at man bør holde sig væk, så længe valget ikke er frit.
Styrkeprøve for helt nyt oppositionsparti
En kandidat, der er interessant at følge til dagens præsidentvalg, er den kontroversielle Ksenia Sobtjak. Valgets eneste kvindelige kandidat, som har lidt under beskyldninger om at være præsidentens kæledægge, der er hevet ind fra højre for at pynte på stemmesedlen nu hvor Navalnyj blev udelukket.
Den 36-årige kendis startede sit valgprogram som protestkandidaten ”imod alle”, men rollen som potentiel politiker er tydeligvis vokset på hende og hun har de seneste uger rejst rundt i Rusland og tålmodigt lyttet til lokale borgeres problemer – i hvert fald mens kameraerne rullede.
For Ksenia Sobtjak – som for mange andre – handler det her valg slet ikke om præsidentposten 2018-2024. Det handler om at positionere sig til fremtidig politisk indflydelse, og i torsdags – bare tre dage før valget – annoncerede hun så et helt nyt parti sammen med en af Ruslands mest populære oppositionsfolk, Dmitrij Gudkov.
Han blev i 2014 kendt som det eneste Dumamedlem, der ikke stemte for annekteringen af Krim og har siden stået i spidsen for en vellykket byrådskampagne i Moskva. Eftersom den russiske opposition er berygtet for ikke at være i stand til at arbejde sammen, er de to unge, attraktive mennesker og deres nyfødte ”Forandringspartiet” måske et nyt pust til den liberale politiske scene.
1-2 procent er en sejr for Sobtjak
Allerede på aftenen, hvor det nye parti blev meldt ud, gik snakken i koncertsalen, hvor deres støtter var samlet, om hvor langt de ville kunne nå, hvis Gudkov og Sobtjak vandt borgmesterposterne i henholdsvis Moskva og Skt. Petersborg.
Under alle omstændigheder er det den lidt fjernere fremtids magtfordeling, der er spænding om – og ikke morgendagens præsident, der stadig vil hedde Putin.
Og her vil det være en magtdemonstration for Sobtjak, hvis hun kan trække mere end de 1-2 procent, hun er blevet spået i de statslige meningsmålinger.
For Putin derimod vil alt under 60 procent være tydelige svaghedstegn, og allerhelst skal han over resultaterne fra 2012 og 2004.