Ilter debat: Erfaren partileder og ung komet i sidste kamp før valget

Marine Le Pen og Emmanuel Macron kæmper til det sidste om at blive Frankrigs næste præsident.

(Foto: © pool, Scanpix)

Emmanuel Macron planter albuerne i bordet, knytter hænderne under hagen og smiler til sin modstander på den modsatte side af bordet, mens han løfter venstre øjenbryn.

Marine Le Pen er ved at besvare første spørgsmål i den eneste direkte tv-debat mellem de to franske præsidentkandidater forud for søndagens anden og afgørende valgrunde.

- Kulden fra den bankmand, du aldrig er ophørt med at være, er dukket op til overfladen, siger Marine Le Pen, mens minutterne på tidstavlen, der måler kandidaternes taletid, skrider frem.

Efter lidt over to minutter skifter ordet. Kandidaterne har smidt fløjlshandskerne fra debattens start.

På vej mod magten

Den forbitrede debat mellem den progressive EU-tilhænger Emmanuel Macron og den højreorienterede, indvandringskritiske Marine Le Pen er et klimaks i den franske valgkamp.

Tv-debatten er nøje koreograferet, og alt er forhandlet og aftalt ned til allermindste produktionsdetalje, fortæller DR's korrespondent i Frankrig, Stéphanie Surrugue.

- For eksempel: Hvor varmt må der være i tv-studiet? Her har Macron-lejren og Le Pen-lejren forhandlet sig frem til 19 grader, siger hun.

Her ses tv-studiet forud for debatten mellem Marine Le Pen og Emmanuel Macron. Tidstavlerne viser, hvor lang taletid de to kandidater hver især har haft. (Foto: © pool, Scanpix)

De to kandidater spejler næsten hinanden på tværs af bordet i deres konservative, mørkeblå jakkesæt over hvide skjortebluser.

Derudover kunne de næsten ikke være mere forskellige.

Den 48-årige Marine Le Pen er en garvet politiker, som siden 2004 har siddet i Europa-Parlamentet, og som inden da blandt andet sad i regionalrådet i nordfranske Nord-Pas-de-Calais.

Hun var også kandidat til det seneste franske præsidentvalg i 2012, men her var det François Hollande og Nicolas Sarkozy, der gik videre til anden valgrunde.

Hendes modstander, den 39-årige Emmanuel Macron fra den unge, politiske bevægelse En Marche!, har fået sin demokratiske ilddåb ved dette valg.

Han har ikke tidligere været folkevalgt, men blev trukket ind som økonomiminister under François Hollande. Efter to år som minister trak han sig og annoncerede senere, at han ville gå efter præsidentposten.

Debatter mellem de to kandidater, der går videre til anden valgrunde, er en velafprøvet tradition i Frankrig. Øverst til venstre ses debatterne mellem Valery Giscard d'Estaing og Francois Mitterrand i 1974 og 1981. Førstnævnte løb med præsidentposten i 1974, mens Mitterrand vandt i 1981. Nederst til venstre debatterer Lionel Jospin og Jacques Chirac i 1995. Og nederst til højre ses Ségoléne Royal debattere med Nicolas Sarkozy i 2007. (Foto: © -, AFP or licensors)

Nederlagets ånd

Alle de store valgtemaer bliver berørt i den mere end to timer lange debat: fra den høje arbejdsløshed til økonomi, sikkerhedsspørgsmål, EU og franskmændenes utilfredshed med skattesystemet.

Undervejs i debatten tegner Marine Le Pen et lidet flatterende billede af sin modkandidat:

- Macron er kandidat for vild globalisering, Uber-isering, usikkerhed, social brutalitet, for alles krig mod alle, for den økonomiske udplyndring af især vores store virksomheder, for store økonomiske interessers sønderlemmelse af Frankrig, siger hun.

Fra modsatte side af bordet falder svaret prompte.

- Du er arvtageren af et navn, et politisk parti og et system, der har blomstret i årevis på grund af franskmænds vrede. I 40 år har vi haft Le Pen-kandidater ved dette lands præsidentvalg. I lyset af dette "nederlagets ånd" tilbyder jeg en ånd af fransk erobring, siger Emmanuel Macron.

Valgfoldere ligger klar til anden runde af præsidentvalget. Vælgerne vil modtage en erklæring fra de to kandidater og to stemmesedler. (Foto: © Eric Gaillard, Scanpix)

Henvisningen til arven hiver en person ind i debatten, som Marine Le Pens kampagnestab bestemt ikke har fremhævet under valgkampen, hendes far og Front Nationals stifter, Jean-Marie Le Pen, der i dag er ekskluderet af partiet efter et offentligt opgør mellem far og datter.

Macrons egen arv bliver også angrebet under debatten, hvor Marine Le Pen ikke forspilder mange muligheder for at gentage sin ofte fremførte kritik: At han blot er marionetdukke for den afgående og upopulære præsident, François Hollande.

- Du er Hollandes arving, siger hun.

Har isoleret sig

Debatten kører i højt tempo frem og tilbage over bordet, men slagordene og angrebene er nøje indstuderet.

De to kandidater har i ugevis stået i valgkampens eksponerende spotlys, men op til debatten har de været mindre synlige, fortæller Stéphanie Surrugue.

- Ifølge Marine Le Pens kampagnefolk har hun forberedt sig i dagevis til denne debat. "Hun har forberedt sig til denne aften i 20 år", som en af hendes medarbejdere har fortalt til den franske nyhedsstation BFM TV, siger korrespondenten.

Emmanuel Macron har - ganske som Marine Le Pen - forud for debatten isoleret sig det meste af onsdagen sammen med sine nærmeste rådgivere for at forberede sig bedst muligt.

- Blandt Macrons fortrolige op til debatten var hans hustru, Brigitte Trogneux Macron, og hans politiske allierede, den politiske veteran Francois Bayrou, siger Stéphanie Surrugue.

Over hele Frankrig hersker valgfeberen. Her ses tilhængere af Emmanuel Macron følge præsidentkandidaternes debat. (Foto: © IAN LANGSDON, Scanpix)

Dem, der ikke har besluttet sig

Begge kandidater har lovet politisk fornyelse, men de er uenige om vejen frem.

Emmanuel Macron nyder en komfortabel føring i meningsmålingerne, og derfor har Marine Le Pen meget at kæmpe for i slutspurten.

Under tv-debatten, der ventes at slå fransk seerrekord, fremstiller hun sin politiske rival som en globaliserings- og EU-venlig – og dermed også samvittighedsløs – præsidentkandidat.

Sig selv fremstiller hun som kvinden, der kerer sig om særligt den franske arbejderklasse, fortæller Stéphanie Surrugue.

- Det er vigtigt for Le Pen, da der er potentielle stemmer at hente på den yderste venstrefløj, hvor rigtig mange lige nu overvejer at stemme blankt, fordi de ganske vist ikke bryder sig om Le Pen, men så absolut heller ikke om Macron. Blandt andet fordi de frygter, at han ikke vil kæmpe mod udflytningen af franske arbejdspladser, siger hun.

Valgstederne åbner klokken otte søndag morgen.

Den, der går hjem som sejrherre, vil stå i spidsen for Frankrig de næste fem år.

Fakta: To kandidater - to planer for Frankrig

  • VISIONER FOR FRANKRIG

  • Emmanuel Macron vil spare på budgettet, så Frankrig kommer under EU's underskudsgrænse på tre procent af bruttonationalproduktet.

  • Han vil investere massivt i miljøtiltag, digital innovation og offentlig infrastruktur og sætte virksomhedsbeskatningen ned fra 33 til 25 procent.

  • Og så vil han tillade virksomheder at være fleksible med den 35-timers arbejdsuge og fastholde pensionsalderen på 62 år.

  • Marine Le Pen vil favorisere franske virksomheder, når der bliver indgået kontrakter med den offentlige sektor.

  • Hun vil genindføre francen som valuta inden for Frankrigs grænser og lade euroen fungere som en fælles handelsvaluta.

  • Arbejdsugen skal ifølge Marine Le Pen fortsat være på 35 timer, og hun vil gøre det muligt at gå på pension som 60-årig.

  • INTERNATIONAL POLITIK

  • Marine Le Pen har fordømt USA's nylige luftangreb mod Syrien og støtter, at præsident Bashar al-Assad bliver ved magten.

  • Hun har afvist, at Ruslands annektering af Krim-halvøen var en invasion, og hun vil genindføre fuld grænsekontrol og lade franskmændene stemme om, hvorvidt de fortsat vil være en del af EU.

  • Samtidig vil hun gøre det sværere for udlændinge at komme til Frankrig og tage job, som franskmænd kunne have fået.

  • Emmanuel Macron ønsker derimod, at det internationale samfund øger presset på den syriske præsident og opretholder de sanktioner, der blev indført mod Rusland, efter krisen brød ud i Ukraine.

  • På Emmanuel Macrons to do-liste står også, at Frankrig skal knytte tættere bånd til EU, arbejde for frihandelsaftaler med andre lande og oprette en EU-forsvarsfond med penge til fælles militærindsatser.