DR på besøg i Le Pens bastion: Det vil være en ære, hvis hun bliver vores nye præsident

DR Nyheder dækker valgdagen i Nordfrankrig, hvor mange af Le Pens tilhængere finder sted.

  • Et par timer nord for Paris i byen Henin-Beaumont ventes Marine Le Pen, kandidat for det højrenationale parti Front National, at få op mod 60 procent af stemmerne. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • Her i byen er arbejdsløsheden dobbelt så høj som resten af Frankrig - nemlig omkring 20 procent - og mange er på overførselsindkomst. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • Indtil for bare 10 år siden stemte 60 procent af byens borgere på socialisterne, og 20 procent stemte på kommunisterne. Byen er nemlig oprindeligt en arbejderby, hvor byens mænd arbejdede i kulminerne. Minerne er dog lukket for 40 år siden, fabrikkerne er forsvundet og arbejdspladserne flyttet til Østeuropa eller Asien. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • 84-årige Matilda har netop stemt samme sted, som Marine Le Pen har afgivet sin stemme. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • Og ligesom alle andre DR Nyheder taler med i byen, så bliver krydset sat ved Front Nationals spidskandidat. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • Elisabeth Guilleau er hjemmegående: "Hvis Marine Le Pen bliver valgt, vil hun få Frankrig til at rykke sig. Det vil være en ære, for det vil være første gang, at en kvinde bliver præsident.” Hun venter ved stemmestedet i håb om at få et glimt af Marine Le Pen, når hun afgiver sin stemme i byen. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • I Henin-Beaumont føles det som om, at den økonomiske krise varer for evigt. Skodderne er lukket til i mange forretninger i byens butiksgade, og til salg-skilte er plantet foran en håndfuld huse i byens centrum. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • Xavier er mødt op ved skolen L’ecole Jean-Jacques Rousseau for at se alle de pressefolk og sikkerhedsvagter, der er i byen. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
  • Byens 27.000 indbyggere går i dag mod stemmestederne rundt på byens skoler. (Foto: © Mathias Vejen, DR)
1 / 9

DR Nyheder følger valgdagen fra en af Front Nationals sikre bastioner i Nordfrankrig, byen Henin-Beaumont.

Her ventes den højrenationale kandidat fra Front National, Marine Le Pen, at få en overvældende sejr, og det er også den trofaste vælgerskare, der har fået hende til at holde sin valgaften i byens sportshal.

- Der sker sjældent meget her i byen, men nu er vi for alvor kommet på landkortet, siger Jerome Berdoux, der er arbejdsløs.

Han er stolt og taknemmelig for at Le Pen netop har valgt at være i deres by i dag.

Se billederne af valgdagen i Hein-Beaumont foroven.