Sådan ser Trumps største valgløfte ud i dag

Muren på den sydlige grænse mod Mexico blev slagord i Donald Trumps valgkampagne - men hvor meget af den står egentlig færdig?

Trump på besøg i Arizona i juni. (Foto: © Saul LOEB, AFP or licensors)

Et faldefærdigt og forsømt hegn, der giver fri bane for voldelige kriminelle og smuglere med rygsækken fyldt med narkotika til at vade direkte ind i USA.

Nærmest sådan har fortællingen om grænsebarrieren mod Mexico været de seneste fem år.

- Jeg bygger en stor mur - og ingen bygger bedre end mig, tro mig - og jeg bygger den uden store omkostninger. Jeg bygger en stor, stor mur på vores sydlige grænse, og jeg får Mexico til at betale for den. Mærk jer mine ord, sagde præsidentkandidat Donald Trump tilbage i 2015.

Ideen bed sig fast, og hurtigt blev "byg muren" til et af de kraftigste slagord og vel nok Trumps største valgløfte i 2016.

En høj mur støbt i beton var løsningen til at stoppe illegal indvandring og narkotikasmugling, pointerede Trump ved flere lejligheder.

I dag patruljerer selvudnævnte militser flere af grænseovergangene, for her fire år senere lader muren vente på sig.

Grænseområdet er en akilleshæl i forhold til bekæmpelsen af narkotika i USA. Størstedelen af methamfetamin i landet bliver smuglet ind over grænsen fra Mexico, og også heroin er Mexico den største leverandør af ifølge den årlige vurdering fra det føderale narkotikapolitikorps (DEA).

Dog peger opgørelser fra told- og grænsemyndighederne (CBP) på, at størstedelen af narkotikasmugling stadig foregår gennem kontrolposterne ved grænsen og ikke ved tilfældige overgange.

Men hvordan ser det egentlig ud med muren? Det ser vi på her:

Hvor meget er blevet bygget?

Donald Trump har underskrevet en plakette, der hænger på muren. (Foto: © Saul LOEB, AFP or licensors)

Lad os begynde med, hvor meget der egentlig er blevet bygget siden 2017.

I alt er der forstærket og bygget 516 kilometer barriere langs USA’s sydlige grænse. Noget er stadig under opførelse, mens andet byggeri efter planen først bliver sat i gang næste år.

I alt er den foreløbige plan - og det der ifølge myndighederne er penge til - byggeriet og forstærkningen af i alt knap 1.187 kilometer barriere på grænsen.

DR's USA-korrespondent, Steffen Kretz, har besøgt grænseområdet i delstaten Arizona:

Hvor meget har byggeriet kostet indtil videre?

Det politiske slagsmål om finansieringen af muren fortsætter. Her ses formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. (Foto: © TOM BRENNER, 2019 Getty Images)

Finansieringen af den nye grænsebarriere har fra begyndelsen været noget af et politisk slagsmål.

Trump gav både før og efter, han blev valgt, et klart løfte om, at Mexico skulle betale gildet, en udmelding der er blevet moderet en anelse med tiden.

Han holder dog fast i, at Mexico kommer til inddirekte at ende med regningen; først var det gennem handelsaftalen med USA og Canada, og så sent som i sidste måned meddelte han, at der skal opkræves en form for told ved grænsen.

Her kan du se uddrag af Trumps besøg i Arizona i sidste måned:

Indtil videre er det dog de amerikanske skatteydere, der er med til at betale for det nuværende byggeri, da finansieringen blandt andet sker gennem finansloven.

Hvert år får styrelsen for told - og grænsekontrol tildelt en sum penge til at bygge og vedligeholde grænsebarrierer, men Kongressen har langt fra været enige med Trump-regeringen om beløbet.

I 2019 kulminerede diskussionen om finansloven, da Trump krævede omkring 37 milliarder kroner til sin mur, men det afviste Demokraterne.

Budgettet endte med omkring 12 milliarder, og Trump gik andre veje for at finde penge.

I begyndelsen af 2019 erklærede han nødretstilstand for at få beføjelser til at sikre finansiering til sin mur. Det betød blandt andet, at han kunne omdirigere midler fra forsvarsministeriet.

Debatten om finansieringen og kampen om statsbudgettet førte i 2019 til den længste nedlukning i USA’s historie. Den varede 35 dage, hvor op mod 800.000 offentligt ansatte blev sendt hjem eller måtte møde på arbejde uden løn.

- Grænesmuren vil hurtigt betale sig selv. Udgifterne ved ulovlige stoffer overstiger 500 milliarder dollars om året, det er betragteligt mere end de 5,7 milliarder, vi har anmodet Kongressen om, sagde Trump dengang.

Har muren ændret immigrationen ved den sydlige grænse?

Muren ved grænsebyen Tijuana i Mexico. (Foto: © David Peinado, Represented by ZUMA Press)

Antallet af pågribelser ved USA's sydlige grænse er faldet i år - i hvert fald hvis man sammenligner med sidste år.

Noget kan formentlig forklares med en lavere migrantstrøm på grund af de forskellige landes coronarestriktioner, men også før april var tallene lavere end sidste år på samme tid.

Faldet skal dog samtidig ses i lyset af, at antallet af pågribelser ved grænsen i 2019 var markant højere end de foregående fire år.

Faktisk nåede det i 2019 højeste niveau i mere end ti år og var tilsvarende statistikken i midten af 00'erne, hvor der blev pågrebet godt en million personer ved grænsen om året.

Støtter amerikanerne muren mod Mexico?

(Foto: © Guillermo Arias, AFP or licensors)

Amerikanerne er langt fra enige, når det handler om muren mod Mexico.

Ifølge en måling fra Pew Research fra sidste år mener omkring en tredjedel af de adspurgte amerikanere, at udvidelsen af muren mod Mexico vil føre til en ”stor tilbagegang” i antallet af illegale immigranter.

En femtedel siger, at en udvidelse vil føre til en mindre tilbagegang, mens størstedelen af de adspurgte mener, at muren vil have en begrænset effekt.

Cirka en fjerdedel af alle immigranter i USA - omkring 10 millioner - opholder sig illegalt, mens langt størstedelen opholder sig i landet helt lovligt.

Med til billedet hører også, at i kategorien af illegale immigranter også er personer, som er kommet ind i landet på lovlig vis via et visum, men som vælger at blive efter deres visum er udløbet.