Tim Foleys bil er en gennembanket firehjulstrækker med lad, og hans ansigt ligner landskabet, vi kører igennem: Det er furet og vejrbidt.
Han leder en løst knyttet gruppe af hvide mænd, som med jævne mellemrum slår lejr i det sydlige Arizona. Et bjergrigt ørkenområde, som strækker sig fra storbyen Tucson ned til grænsen mod Mexico.
- Det bliver fuldmåne, så der er en god mulighed for, at de bevæger sig om natten, råber han over motorlarmen.
Han taler om de smuglere og illegale immigranter, som han og hans gruppe vil bruge den kommende uge på at jagte. Folk, som han betegner på denne måde:
- Det er karteller og narko og folk, som ikke ønsker at blive fanget.
Lovløst område
På den måde er det uvejsomme terræn i virkeligheden et lovløst stykke USA, mener Tim Foley.
Border Patrol - det officielle korps af grænsevagter - overvåger området med højteknologi fra vagttårne. Men ifølge Foley er der så langt imellem tårnene, at vagterne umuligt kan følge med i den illegale trafik af mennesker sydfra, som bevæger sig ad støvede spor i dalene.
- Vi har kartelfolk tre kilometer inde i USA, som går rundt med automatvåben uden nogen som helst bekymringer, siger han.
- Det er derfor, vi er her. Jeg elsker mit land, og jeg vil have, at folk ved, hvad der foregår her.
Små skjulte kameraer
At der foregår en illegal trafik her, har Tim Foley dokumenteret ved for egen regning at sætte en mængde små kameraer op.
Nogle sidder skjult i beplantning ved selve grænsehegnet. Andre på de ruter, som er mest benyttet af smuglere og immigranter.
Foley har lagt flere af videoerne op på YouTube. En viser en gruppe mænd i camouflagetøj, som går i række ad en sti.
- Den forreste mand er spejder, han har en walkie-talkie. De andre har 20 kilo narko på ryggen. Den bagerste mand fejer deres spor væk. Så går han i en anden retning for at føre grænsepatruljen på vildspor, siger Tim Foley, da vi ser filmen.
En anden viser bevæbnede mænd ved grænsehegnet med en eller flere personer i civil.
- Alene den rute indbringer dem omkring halvanden million dollar om ugen med den mængde narko, som kommer ind, siger han.
Hvide og svært bevæbnet
Tim Foleys mænd bor og arbejder i alle dele af USA. Mange kommer her så tit, de kan. I ferier eller lange weekender.
Fælles for dem er en stærk interesse for våben og en følelse af at gøre noget vigtigt for at forsvare deres land.
En midaldrende mand, som kun vil kaldes Andy, siger, at han er software-ingeniør - men også er tidligere marinesoldat og krigsveteran fra Golfkrigen.
- Jeg elsker at jagte de gutter og være med til at hjælpe Border Patrol. Jeg har en følelse af, at jeg tjener mit land, siger Andy.
Han er iført militært camouflagetøj og bærer en halvautomatisk AR15 riffel og to pistoler.
Mændene har også noget andet til fælles. De fleste er hvide, og på den måde ligner de medlemmerne af de talrige militser i USA, som er stadig mere aktive.
Senest påtog svært bevæbnede militsfolk sig at bevogte områder i byen Kenosha i staten Wisconsin, da demonstrationer mod politivold mod sorte udartede sig til optøjer.
Flyttede til grænsen for at forsvare den
Tim Foley er selv krigsveteran. Efter hæren kørte han entreprenørmaskiner og byggede huse og veje. Så tabte han alt, da boligmarkedet krakkede i 2008. Kort efter flyttede han hertil.
- Da jeg først kom her, boede jeg to måneder i bjergene i min truck. Om dagen fulgte jeg sporene efter smuglerne og mærkede dem med en gps. Om natten låste jeg mig inde i bilen med en pistol i bæltet og et haglgevær og en AR-riffel lige ved siden af, siger Tim Foley.
Han havde hørt historier om, at mexicanske narkokarteller udnyttede netop dette stykke af grænsen, fordi terrænet er så brutalt og vanskeligt at overvåge.
De følgende 10 år har han brugt på at dokumentere den illegale trafik og opbygge den milits, som han kalder Arizona Border Recon.
Selv tidligere narkoman
Tim Foley har to keltiske løver tatoveret på halsen. En på hver side.
- Min gode side og min dårlige. Min fortid og mit liv lige nu, som siger han. Og netop hans fortid spiller en rolle for den, han er i dag.
- Jeg voksede op i San Francisco. Jeg begyndte at drikke, da jeg var otte, og tage stoffer, da jeg var 12. Jeg var misbruger, indtil jeg fyldte 36, fortæller han.
- Det er en del af forklaringen på, at jeg er her i dag - og på, at jeg er så god til det, jeg gør. Jeg ved præcis, hvad der kommer over grænsen, og hvad det gør ved folk, siger Tim Foley.
En havelåge til Mexico
Jeg beder Tim Foley om at tage os med helt frem til grænsen. Det er ikke let at komme dertil. Her er ingen veje – kun de stier, som dyr i området har trådt på bjergsiderne.
På en del af turen kører vi nede i et flodleje, hvor bilerne hopper hen over store sten, som ligger skjult under det brusende vand.
Selv om vi kun tilbagelægger få hundrede meter i fugleflugtslinje, når vi at punktere, inden vi er fremme ved det hegn, som adskiller USA og Mexico.
Hegn er det rette ord. For grænsen udgøres i det meste af Arizona af et pigtrådshegn af den slags, som normalt holder køer inde på en mark og en lav metalbarriere, som gør biltrafik over grænsen umulig.
Her viser Steffen Kretz, hvor nemt det er at krydse grænsen:
Lige her er der endda en låge i hegnet, og den står åben.
- Sådan ser det ud hele vejen fra Yuma til Nogales, siger han med henvisning til to byer i hver deres ende af Arizona.
- Det er ikke en grænse. Det er en svingdør, siger Foley.
Trumps mur er ikke bygget
Da Donald Trump var præsidentkandidat i 2016, blev hans vigtigste valgløfte at bygge en mur på grænsen - og at få Mexico til at betale for den.
Løftet blev et kampråb ved de store, larmende stadionfester, som Trumps vælgermøder udviklede sig til. Der var få detaljer om, hvordan det skulle gøres i praksis. “Muren” blev en ventil for den frustration og vrede, som en del af Trumps vælgere følte.
I dag hører amerikanerne ikke meget om “muren.” Og måske med god grund, for projektet er ikke blevet realiseret.
USA's grænse mod Mexico er over 3.000 kilometer lang. I Trumps tid i Det Hvide Hus er der blevet opført omkring 516 kilometer barriere på grænsen, men den altovervejende del er forbedringerne eller udbygning af hegn, som allerede eksisterede.
Kun på omkring 12 kilometer af grænsen er sikret med ny barriere, siden Trump tiltrådte. Og Mexico har ikke betalt for noget af det. Det har de amerikanske skatteydere.
En enkel løsning
Tim Foley har en enkel løsning på grænseproblemet her i Arizonas ørken.
Her sætter humanitære organisationer rationer af vand og mad ud i bjergene for at hjælpe folk, der kommer op sydfra. Hvis de holdt op med det, ville ingen kunne klare turen til fods gennem ørkenen, mener han.
- Man kan ikke klare turen uden vand. Når det er 50 grader celcius udenfor, så drikker man otte liter vand om dagen. Det er 40 liter til de fem døgn, det tager at forcere bjergene. Så meget kan ingen bære, siger Foley.
- Hvis man kunne fjerne vand- og mad-depoterne, så ville trafikken her falde med 85-90 procent i løbet af to uger, siger han.
Det er en krig, der skal udkæmpes
Trumps mur ville hjælpe andre steder - hvis den blev bygget, mener Tim Foley. Men for ham er det her en krig, der skal udkæmpes.
- Trump vil have kartellerne stemplet som terrororganisationer, og det bør USA gøre. Så kunne han gå efter deres penge og ramme dem med målrettede (militære, red.) angreb. Kartellerne er i realiteten den vestlige verdens version af IS. De er brutale. De er ligeglade med menneskeliv, så hvorfor skulle vi tage hensyn til dem, siger Foley.
Men efter ti år i Arizonas ørkenen - efter ti års kamp mod en ofte usynlig fjende - er Tim Foley ikke optimist.
- Jeg har sagt til mig selv, at der kun er to ting, der kan få mig til at forlade stedet her. Den ene er, hvis jeg føler, at grænsen er sikret, den anden er, at jeg dør, siger han.
- Jeg tror ikke, at det første kommer til at ske. Jeg tænker, at jeg nok dør hernede, siger militslederen.
Du kan se meget mere til Tim Foley og resten af Arizona Border Recon i Horisont i aften klokken 21.25 på DR1.