Donald Trump har kaldt klimaforandringer "et af de største svindelnumre". Og et af hans berømte olie-begejstrede slogans lyder: "Drill, baby, drill".
Blandt andet derfor er der ikke meget optimisme at spore hos international chef i den grønne tænketank Concito, Jarl Krausing, ved udsigten til fire år mere med Donald Trump i spidsen for USA.
- Det er en stor skuffelse, siger han.
USA er en af de største udledere af drivhusgasser i verden og derfor en afgørende faktor, når det kommer til, hvordan klimaforandringerne skal håndteres. Valget af Trump vil ifølge Jarl Krausing "kraftigt udfordre" det globale arbejde med at nå Parisaftalens mål.
- Og så vil det være en stor hæmsko i forhold til den hastighed i omstillingen, vi skal se i USA og internationalt, siger han.
Hos professor på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet Katherine Richardson er bekymringen ikke helt så stor.
- Det er egentlig ikke præsidenten, der bestemmer, hvor meget man gør for klimaet i USA, siger hun.
Den pointe vender vi tilbage til. Først skal vi se på, hvilken klimapolitik vi kan forvente, når Donald Trump gør comeback.
Bekymring for Parisaftalen
Under sin tidligere præsidentperiode trak Donald Trump USA ud af Parisaftalen, der forpligter de lande, der har skrevet under på den, til at arbejde for at bekæmpe klimaforandringer. Joe Biden meldte USA ind i aftalen igen på sin første arbejdsdag som præsident i 2021.
Men forventningen er, at Trump gentager det amerikanske exit, når han er rykket ind i Det Hvide Hus på den anden side af nytår.
- Dermed kommer han til at trække USA ud af en kollektiv global forståelse for, at vi skal håndtere klimaudfordringerne samlet og tage dem seriøst, siger Jarl Krausing.
Og det er rent ud sagt noget skidt, understreger Katherine Richardson.
- Jeg er bekymret i forhold til Parisaftalen. Det er dødvigtigt i den aftale, at vi har de tre store udledere - det vil sige Kina, USA og Europa - der står sammen. Uden USA giver det nogle geopolitiske problemer i aftalen.
Derudover har Donald Trump i valgkampen sagt, at han vil redde benzinbilen og tilbagerulle nogle af de massive statslige investeringer i den grønne omstilling, som Joe Biden har indført.
'Det er markedet, der taler'
Én ting er dog, hvad den kommende præsident vil gøre. Noget andet er, hvilken politik der bliver ført i de enkelte delstater, og hvilke investeringer erhvervslivet gør i USA. Det er netop det perspektiv, der begrænser bekymringen hos Katherine Richardson.
- Sidste gang Trump var i Det Hvide Hus, lovede han højt og helligt, at han ville sørge for at få mange flere kulkraftværker i gang. Men hvad skete det? Der er aldrig lukket så mange kulkraftværker, som i den tid, Trump var præsident. Og det er fordi, det simpelthen ikke kan betale sig at bruge kul mere mange steder i USA. Så det er egentlig markedet, der taler, siger hun.
Samtidig lægger hun vægt på, at meget af beslutningskraften, når det kommer til klimatiltag, ligger hos de enkelte delstater.
- Der er nogle amerikanske stater, der er mindst lige så ambitiøse som de mest ambitiøse europæiske lande, siger hun.
Det samme påpeger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, hvor han følger blandt andet Vestas og Ørsted, for hvem det har afgørende betydning, hvor meget der bliver investeret i grøn energi i USA.
- Der ligger i mange delstater et minimumskrav for den grønne energi. Donald Trump kan påvirke, hvor meget der kan gives i støtte, men der er også mange republikanske delstater, hvor støtten skaber rigtig mange job. Så det er ikke sikkert, at han kommer til at ændre det, siger han.
I næste uge venter klimatopmøde
Trumps valgsejr er en realitet kun fem dage, før klimatopmødet COP29 i Barku i Aserbajdsjan. Her forventes det helt store tema at blive finansiering. Der skal nemlig forhandles et nyt såkaldt klimafinansieringsmål, som er et mål for, hvor mange penge udviklede lande skal bruge på international klimafinansiering.
Det er en "kæmpe udfordring" for de forhandlinger, at Donald Trump netop har vundet præsidentvalget, og at den nuværende amerikanske regering dermed ikke kommer med et stærkt mandat, mener Jarl Krausing.
- Det kan være meget svært at se, at de andre rige lande træder ind og er klar til at løfte den store andel af klimafinansieringen, som USA skulle levere, siger han.
Samme bekymring har Sigrid Skou Hansen, der er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
- Man kommer ikke til at kunne regne med USA som en nation, der tager klimalederskab. Det ved jeg heller ikke, om man har kunnet før, men valget understreger, hvordan vi slet ikke kommer til at kunne regne med USA mere, siger hun.
Her fortæller Sigrid Skou Hansen, hvordan hun som klimaaktivist har det med, at Donald Trump snart igen er præsident i USA:
Katherine Richardson vil gerne berolige unge som Sigrid Skou Hansen.
- Når man er i gang med en transformation, så kan man ikke forvente, at det vil være en stille og rolig tur opad. Der vil være støj omkring det. Der vil være optur, og der vil være nedtur. Og jo, det her er en kæmpe nedtur, men det er absolut ikke enden på en grøn transformation.
- Der er andre aktører i USA, og der er også andre aktører i verden. Det her er en verdensudfordring, og Trump kan ikke stoppe en bevægelse, der er i gang internationalt, siger hun.
Særligt to danske, grønne aktier fik smæk i går efter valget af Trump. Det kan du læse mere om her: