Der er milevid afstand mellem, hvad de to amerikanske præsidentkandidater siger om klimaet.
Tag bare Kamala Harris, Demokraternes kandidat.
Hun vil sikre amerikanerne 'frihed til at indånde ren luft, drikke rent vand og leve fri fra den forurening, der er brændstof i klimakrisen', erklærer hun.
Hun vil altså sætte ind mod forureningen.
I den anden lejr står Donald Trump, Republikanernes tidligere præsident, som kalder klimaforandringerne 'et af de største svindelnumre'.
Fordi USA er en af verdens absolut største udledere af drivhusgasser, kan det amerikanske valg få enorm betydning for retningen for omstillingen.
Lad os lige sætte nogle tal på, i det omfang det er muligt.
Mediet Carbon Brief har regnet sig frem til, at USA med Trump som præsident frem mod 2030 vil udlede fire milliarder ton CO2 ekstra sammenlignet med den nuværende lovgivning. Det svarer til cirka 100 gange Danmarks årlige udledning.
Om tallet er dét - eller højere eller mindre - kan ingen med sikkerhed sige.
Ikke desto mindre støtter prominente klimaaktivister Kamala Harris, fordi de frygter, at Trump, ligesom sidst han var præsident, vil gøre alvor af sine løfter om at tilbagerulle klimaregulering.
Hans handlinger kan være svære at forudsige præcist. Trump er notorisk svær at gennemskue. Desuden spiller det en rolle, hvilket parti der sidder på flertallet i Kongressen, USA's parlament.
Selv om Donald Trump har sagt, at han vil redde benzinbilen og tilbagerulle grøn lovgivning, vil der også være grænser for hans magt.
Her kan du få overblikket over, hvilken indflydelse USA's kommende præsident kan få over klimapolitikken.
Globale klimaaftaler
Kort tid efter USA-valget 5. november samles verdensledere til FN's klimatopmøde COP29 i Baku, Aserbajdsjans hovedstad
De største klimaaftaler, såsom Paris-aftalen i 2015, er sket med en afgørende indsats fra verdens to største nationer, USA og Kina.
Donald Trump trak USA fra Paris-aftalen, sidst han var præsident. En talsmand for Trump-lejren har sagt, at han agter at gøre det igen.
I Baku skal verdens lande forhandle om klimafinansiering, så penge fra rige lande kan flyde til klimaprojekter i de fattige lande, enten som lån, investeringer eller bistand.
Hvis Trump vinder valget, ved ingen reelt, hvordan de internationale klimaforhandlinger vil udvikle sig.
Sidst, da Trump trak USA ud af Paris-aftalen, så man dog, at nogle delstater fortsatte deres klimapolitik, ikke bare hjemme i USA, men også på den globale scene.
En grøn Marshall-plan
Det skabte stor opmærksomhed i klimakredse, da en af Kamala Harris' rådgivere i august i mediet Foreign Policy skrev, at USA bør skabe en grøn Marshall-plan.
Her trækker rådgiveren, Brian Deese, tråde tilbage til Marshall-planen, hvor USA i tiden efter Anden Verdenskrig finansierede genopbygningen af Europa.
Kina sælger og finansierer allerede grønne energiprojekter rundt om i verden. Hvis kapitalstærke USA melder sig på banen, kan det få stor betydning.
Bidens rådgivere overvejer desuden at indføre en form for klimatold, ligesom EU har gjort, for at presse andre lande til at indføre klimaregulering.
Drill, baby, drill
'Drill, baby, drill', som Donald Trump for alvor har gjort berømt (eller berygtet), er det republikanske kampråb for at suge mere gas og olie op af undergrunden.
Tag dog ikke fejl.
Både under Demokraterne og Republikanerne har USA udvidet sin produktion af olie og gas.
Kamala Harris udtrykte i 2018, da hun sidst forsøgte at blive præsidentkandidat, at hun vil forbyde skifergas, en særlig type gasboring. Siden har hun trukket i land.
Alligevel kan præsidentvalget få betydning. Da Donald Trump var præsident sidst, fjernede han miljørestriktioner fra olieindustrien. Dermed blev det kommercielt mere attraktivt at udnytte flere olie- og gasfelter.
Som leder af den føderale regering kan præsidenten desuden være med til at afgøre, om olieledninger på tværs af stater kan bygges. Eksempelvis trak Joe Biden i 2021 støtten til den omdiskuterede udvidelse af Keystone XL-rørledningen mellem Canada og USA, og han har forsøgt at spænde ben for eksportterminaler for flydende gas, LNG.
Guleroden i klimapolitikken
Efter flere forgæves forsøg på at lave klimaafgifter - ligesom i Europa - har USA valgt at gå den modsatte vej. Massiv grøn statsstøtte til blandt andet solceller, vindmøller og grøn fremstillingsindustri blev indført af Joe Biden.
'Green New Scam' bliver det kaldt af Donald Trump, der har lovet at stoppe for udbetalingen af ubrugte midler under statsstøttepakken Inflation Reduction Act.
Politiske analytikere spekulerer, om det ender som med Obamacare. Donald Trump lovede at tilbagerulle sundhedsreformen, men kunne ikke i sidste ende tage livet af den populære lovgivning. Når det gælder den grønne statsstøtte, går størstedelen til republikanske stater, altså hans eget bagland.
Den anden faktor er, at et samlet USA fortsat vil sikre amerikansk overlegenhed, når det gælder centrale teknologier og forsyningskæder. Her kan Kinas overlegenhed inden for en række grønne teknologier føre til, at USA fortsat vil investere.
Ligesom Demokraterne støtter atomkraft, er også Det Republikanske Parti tilhænger af den teknologi - trods Donald Trumps skepsis.
Grønne krav til biler
Herhjemme i EU har politikerne gradvist strammet krav til udledningen fra nye biler og presset bilproducenter til at investere i elbiler.
Samme type krav er Demokraterne i gang med at indfase, dog langt mindre vidtgående end i Europa.
Donald Trump har gjort det til et centralt element i sin kampagne at beskytte benzinbilerne.
Kamala Harris har sagt, at hun ikke vil bestemme, hvilke biler amerikanerne må køre i, men vil investere i produktionen af elbiler.
Forureningskrav til kraftværker
Pisken i klimapolitikken har USA generelt lagt til side, men faktisk er ikke bare bilindustrien, men også energisektoren nu blevet snittet af pisken. Præsident Biden har varslet krav til CO2-fangst og -lagring hos kraftværker.
Kulkraft er dalet kraftigt både under Obama, Trump og Biden, og det skyldes i høj grad billig gas. Her kan de nye regler fremskynde pensionering af kraftværker.
Når det gælder gaskraftværker, er der lige nu planer i en række stater om nye gasdrevne turbiner. Det er blandt andet drevet af øget forbrug af elektricitet, blandt andet fra nye datacentre. De nye krav vil ramme gasværker, der kører hele tiden, mens spidslast-drift - såkaldte 'peaker plants' - vil undgå pisken.
Republikanerne har angrebet disse klimakrav og ønsker dem stoppet.
Håbet kan være, at mange delstater vil fortsætte udrulningen af grøn energi uanset hvad. I den republikanske stat Texas er der massiv udrulning af vindmøller, solceller og batterier, blandt andet fordi det passer godt til statens elnet.
Men havvind kan Trump i nogen grad blokere - og har lovet at han vil gøre det.
Grønne indkøb
I USA har det stor betydning for grønne iværksættere, at nogle vil betale ekstra for deres grønne varer. Det gælder især i USA, eftersom der kun i mindre grad er streng klimaregulering, så derfor er grønne virksomheder i højere grad afhængig af forbrugernes velvilje.
Nogle delstater har egne markante krav til grønne indkøb, eksempelvis New York.
Udrulning af grøn infrastruktur
I Kina er de ret hurtige til at bygge nye elnet og anden infrastruktur.
I Europa og USA, hvor borgere og lokale myndigheder skal høres, tager det cirka dobbelt så lang tid.
I USA er et af de helt store emner en 'permitting reform', der skal gøre det nemmere at få permits, altså godkendelser.
En af de helt varme kartofler bliver, om både fossil og grøn infrastruktur skal få lettere ved at få godkendelser. Her skal findes en balance, hvor Trump og Harris vil have vidt forskellige syn på dén sag.
Hvordan det hele ender, er svært at spå præcist om.
Men Donald Trump og Kamala Harris har selv med deres egne ord lagt tydelig vægt på, at der er stor forskel på krydset, amerikanerne sætter, for klimaet.