På tirsdag bliver det afgjort, om det er Demokraternes Hillary Clinton eller Republikanernes Donald Trump, der skal flytte ind i Det Hvide Hus.
Men der er to andre afstemninger på tirsdag, der er mindst lige så vigtige for amerikanernes fremtid.
De 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus er nemlig på valg, ligesom en tredjedel af det 100 mand store Senat også kan se frem til vælgernes dom. De to kamre er det, man under en samlet betegnelse kalder Kongressen, som er USA's lovgivende magt svarende til det danske folketing
Jørn Brøndal, der er lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, forudser, at resultatet af de to afstemninger er yderst vigtige for den kommende præsident.
I Senatet har Republikanerne lige nu et flertal, men det kan godt gå hen og blive en valggyser af de helt store, fortæller lektoren:
- Det kan godt gå hen at ende med, at Demokraterne og Republikanerne bliver lige store i Senatet altså med 50 pladser til hver. Der er 24 republikanere og 10 demokrater, der på valg, så Demokraterne skal ikke vinde ret mange af Republikanernes pladser, før de overgår dem, siger han.
Obama fik massive problemer
Det amerikanske senat har 100 pladser, hvor hver delstat er repræsenteret af to senatorer uanset størrelse. Alle senatorer vælges for en seksårig periode, og hvert andet år er en tredjedel af dem på valgkortet, hvilket vil sige, at der en løbende udskiftning mellem dem.
Hvis de to partier bliver lige store, vil det i sidste ende være den siddende vicepræsident, der får den afgørende stemme. Men selv med et snævert flertal vil Clinton eller Trumps manøvre-muligheder være yderst begrænset i kammeret.
- Hvis man vil have en lov gennemført i Senatet, så er det i de fleste tilfælde ikke nok at have et simpelt flertal på 51. Hvis der kun er et lille flertal, sker der typisk det, at senatorerne bliver ved med at diskutere, og hvis det skal stoppes, kræver det en supermajoritet på 60 stemmer. Det havde Obama ganske kort i begyndelsen af sit embede, men så døde Edward Kennedy, og det har været et kæmpe problem for ham siden, da det er yderst svært at få lovgivning igennem med, hvis man ikke har 60 medlemmer bag sig, siger USA-ekspert Jørn Brøndal.
Senatet har i de seneste år været en sten i skoen for Barack Obama. De fleste love i USA skal både godkendes i Repræsentanternes Hus og i Senatet, men hvis det for eksempel vedrører udnævnelsen af ministre og embedsfolk, skal de udelukkende godkendes i Senatet.
Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, hvem der har har flertallet i kammeret, fortæller Jørn Brøndal.
- Hvis præsidenten for eksempel skal underskrive en international traktat, så skal han have Senatets godkendelse, og det plejer også at være med mindst 60 stemmer, hvilket oftest er meget svært, siger Jørn Brøndal og fortsætter:
- Det helt store problem lige nu er, at der kun er otte højesteretsdommere ud af ni efter Anthony Scalia døde i februar. Siden da har Obama forsøgt at få den moderate Merrick Garland godkendt, men Senatet har blokeret hver gang. Hillary Clinton risikerer det samme, hvis hun vinder valget.
Hele Repræsentanternes Hus skal udskiftes
I det andet kammer i Kongressen sidder det 435 mand store Repræsentanternes Hus. Her bliver man valgt for en toårig periode, hvilket betyder, at alle medlemmer er på valg. Antallet af medlemmer bestemmes af, hvor befolkningsrig den enkelte delstat er. Det betyder for eksempel, at Californien har 53 pladser, mens Wyoming kun har et medlem.
Lige nu har Republikanerne et solidt flertal, og det vil nærmest kræve et mirakel, hvis Demokraterne skal vippe dem af pinden, vurderer Jørn Brøndal.
- Hvis Demokraterne skal snuppe flertallet, så skal de op og vinde 30 pladser mere, end de har i forvejen. Det kan blive meget svært, og de fleste prognoser viser, at Republikanerne holder flertallet i huset. Langt hovedparten vil blive genvalgt, og reelt er der kun spænding om mellem 24 og 34 pladser, siger lektoren ved Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
Repræsentanternes Hus har for eksempel til opgave at behandle lovforslag om USA's økonomiske politik. Men selv om de stemmer for en lov, er det ikke sikkert, at den bliver vedtaget. Forslaget skal nemlig også behandles i Senatet, og kun hvis de vender tommelfingeren opad går loven igennem
- Hvis det går, som man forudsiger, og Repræsentanternes Hus bliver på republikanske hænder, og Demokraterne overtager flertallet i Senatet, bliver det meget svært at få reformer igennem, fordi de to kamre er partipolitisk uenige. Hvis Hillary Clinton vinder valget, så bliver det et kæmpestort problem for hende, siger lektor Jørn Brøndal.
Ud over at skulle stemme til præsidentvalget og de to kamre i Kongressen på tirsdag, skal amerikanerne også stemme om en række forslag i de enkelte delstater. Det kan du læse om her.