Amerikanere med danske aner er med til at vælge den nye præsident

Når amerikanerne på tirsdag går til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident, vil en lille andel af dem være borgere, der har danske rødder.

Ifølge den amerikanske folketælling angiver omkring hver 20. amerikaner, at der er danskere blandt deres forfædre.

Og det er måske ikke så underligt. Fra 1850 og 70 år frem udvandrede mere end 300.000 danskere til USA.

Den danske udvandring til USA er foregået i flere bølger.

Den første store gruppe tog over Atlanten i årene 1850-1870. Det var folk, som var mormoner eller blev mormoner efter ankomsten til USA og fortsatte videre vest for Mississippi-floden til Utah.

Selv i dag er Utah den amerikanske delstat, som har det største antal af amerikanere med dansk ophav.

Arbejdsløshed i Danmark

I de sidste årtier i 1800-tallet steg den danske udvandring til USA drastisk.

Det var der flere forklaringer på: Det var svære tider for dansk landbrug. Familierne var store, og kun ét barn kunne overtage familiebruget. Resten var i kamp om de få job på landet, og meget bedre blev situationen ikke, hvis de flyttede til byen.

Læg hertil dansksindede i Slesvig-Holsten, som kom under preussisk styre efter nederlaget i krigen i 1864 og blev tvunget til at gøre tysk militærtjeneste. Så ville de hellere søge lykken i USA.

Trafikken af mennesker til ”mulighedernes land” blev stimuleret af, at der kom beretninger hjem fra de, der allerede var udvandret.

Og de beskrev deres nye liv og deres nye land i positive vendinger.

Eksempelvis skrev Carl Juul i et brev 24. april 1916, efter at han var kommet til Iowa:

”Alle mennesker har automobil herovre. Farmerne har selvfølgelig alle sammen, men de fleste tjenestekarle har det også, og dem der ikke har det, har i det mindste en hest og en vogn. Jeg har nu fået lovning på arbejde den første måneds tid og når den er gået, kan jeg sagtens få fast arbejde hele sommeren.”

Mulighed for jord

Mange fra denne bølge af danske udvandrere slog sig ned som bønder i Midtvesten – Iowa, Illinois, Nebraska, Wisconsin, Minnesota samt South Dakota.

De blev fra ankomsten til havnen i New York, eller en anden havn på østkysten, lokket vestpå af udsigten til at kunne få jord.

Nybyggere, som bekræftede ønsket om at blive amerikanske statsborgere, kunne i forlængelse af den særlige amerikanske hjemstedslov i 1862 gøre krav på et betydeligt stykke jord - og opnå ejendomsret til jorden efter fem år.

I Danmark var det så godt som umuligt at opnå ejendomsret til landbrugsjord, medmindre man arvede jorden fra sine forældre.

Tilpassede sig hurtigt

- Danskerne tilpassede sig hurtigt deres nye fædreland, siger John Mark Nielsen, som gennem en årrække har været daglig leder af Museum of Danish America i Elk Horn, Iowa.

- De blev accepteret uden videre, fordi de var hvide protestanter fra Nordeuropa, ligesom hovedparten af de første bosættere. Danskerne var opsatte på at lære engelsk, og det hjalp dem også til at falde til.

Kun i særlige “danske” enklaver, heriblandt Elk Horn og nabobyen Kimballton, blev en dansk kultur dyrket i tiden fremover.

Kulturen udsprang i høj grad af Grundtvig og højskolebevægelsen, så danske mærkedage såsom grundlovsdag blev fejret, og foredrag om danskrelaterede emner trak fulde huse.

Sådan er det i høj grad stadig den dag i dag.

Senere bølger af dansk udvandring satte kurs mod andre steder i USA, heriblandt Californien, delstaten Washington og Massachusetts og andre New England-delstater i det nordøstlige USA.

Et sted som Boston var tillokkende omkring 1920, fordi der var behov for arbejdere i havnen og på fabrikker.

Den danske udvandring skiftede dog karakter efter Anden Verdenskrig.

Alene i 1950’erne drog omkring 25.000 over Atlanten. De var ikke bønder, men ingeniører, læger, farmaceuter og meget senere it-folk.

Det var veluddannede mennesker, som ikke var skræmt af fremmede sprog eller anderledes samfundsnormer. Typisk kunne de også opnå en højere løn i USA end i Danmark.

Svag tilknytning til Danmark

- De nyeste danske udvandrere har haft store udfordringer med at bevare den danske del af deres identitet. Det ses blandt andet i deres svage tilknytning til danske institutioner i USA, siger John Mark Nielsen.

- Dette her er måske en generalisering, men det virker, som om det ikke er så vigtigt for dem at være danske, som det var tilfældet med tidligere danske udvandrergrupper.

John Mark Nielsen konstaterer, at interessen for Danmark er størst blandt nutidens amerikanere med danske aner, når for eksempel Danmark omtales som verdens lykkeligste folk, eller da den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders henviste til Danmark som en forbilledlig samfundsmodel.

Måske flest demokrater

John Mark Nielsen siger, at fordi der ikke foregår hverken registrering eller måling af det, er det vanskeligt at vurdere, hvor i det politiske spektrum amerikanere med danske rødder placerer sig.

Er de mest tilbøjelige til at stemme på demokraten Hillary Clinton eller på republikaneren Donald Trump?

- Mit gæt er, at der formentlig er flere demokrater end republikanere, fordi demokratiske politikeres forestilling om samfundet ligger tættere på indretningen af samfundet i Danmark, fortæller John Mark Nielsen.

- Men i virkeligheden betyder det formentlig mere, hvor de danske udvandrere har bosat sig i USA, hvordan den politiske grundholdning er dér, og hvilket udsnit af befolkningen, de er omgivet af dér, fortsætter han.

Kilder: Museum of Danish America, Den Store Danske Encyklopædi og helberskov.eu.