Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, får tilslutning fra flere grupper i den amerikanske befolkning. Men især i den hvide underklasse, som han i høj grad fokuserer sin kampagne på, er opbakningen stor.
Og det er ikke så underligt, hvis man følger pointerne i den amerikanske historieprofessor Nancy Isenbergs nye bog ’White Trash’.
Ifølge hende har USA's historie nemlig ikke kun været mærket af de alment anerkendte raceskel, men også i århundreder af dybe sociale, hvor store grupper af fattige hvide også var at finde på bunden.
- Mottoet All men are created equal er med succes blevet brugt til at beskrive Amerikas løfte om åbne vidder og et forenet folks moralske opfattelse af dem selv og deres land som anderledes end de håbløse oversøiske samfund (…), skriver Isenberg i bogens indledning og fortsætter:
- Men virkeligheden nede hos folket var og er en helt anden.
For allerede fra Amerikas start blev de europæiske klasseskel importeret. Den britiske kolonimagt var opsat på at udskibe rosset. Tiggere, vagabonder, "dovne", forbrydere og andre "uønskede" skulle smides til Den Nye Verden.
Det klasseløse samfund?
Blandt nybyggerne blev der straks etableret en social rangorden, kirkens inderkreds havde ligeledes særlige privilegier. Da udkastet til grundloven for North Carolina skulle skrives, blev der opereret med en ophøjet stand af adelige.
Tilmed kom omkring en tredjedel til USA som såkaldte ’intendured servants’ – og var dermed bundet til at arbejde for deres herre i en fastsat årrække.
Klasseskellene var altså fra starten tydelige, pointerer forfatteren, som fremhæver ejerskabet til jord, som den mest afgørende skillelinje mellem klasserne under USA’s fødsel.
I Virginia blev halvdelen af jorden ejet af en tiendedel af befolkningen.
- Det var skammen ved at være jordløs, der satte sit mærke på det hvide affald fra den tid og videre frem, skriver Isenberg. En lov, Homestead Act, i 1862 afhjalp i nogen grad miseren, fordi den åbnede bredt for at blive jordejer mod vest - i USA's nyvundne territorium.
Tilbage blev lommer af fattigdom i den østlige del af landet bag bjergkæden Appalacherne, i Syden og blandt nye indvandrergrupper i storbyerne, som begyndte nederst på rangstigen.
"Skidtet er sorteret fra"
Der er også eksempler på, at tidlige amerikanske præsidenter, som ellers bliver hyldet for deres demokratiske sindelag, tydeligt så ned på den hvide underklasse.
George Washington mente eksempelvis, at kun "den lavere klasse" skulle rekrutteres til soldater. Thomas Jefferson havde en forestilling om, at offentlige skoler skulle uddanne talenter og "skidtet" sorteres fra".
Den Amerikanske Borgerkrig og slaveriets ophævelse var med til at sætte de fattige hvide amerikanere op mod de sorte. For da sortes bånd til deres herre blev kappet, blev de en konkurrent på det almene arbejdsmarked til jordløse hvide.
Særlige skabninger
Betegnelsen "hvidt affald" stammer fra 1821 og den vandt udbredelse i løbet af 1800-tallet sideløbende med, at fattige hvide også blev stemplet som "ikke helt rene" i hudfarven og "halvvejs vilde" i deres opførsel.
Herfra var der ikke langt til pseudovidenskabelige forklaringer på deres lave status - for eksempel, at de var født dumme. Tidligt i 1900-tallet, da USA's hvide elite var grebet af frygt for degeneration, blev der åbent talt om muligheden for at afskære fattige hvide fra at få børn.
Højesteretsdommer Oliver Wendell Holmes Jr. stadfæstede i 1927 tvangssteriliseringen af en fattig hvid kvinde fra Virginia, Carrie Buck, fordi hun var "en sinke".
’Trailer-trash’
USA fik en stor hvid middelklasse efter Anden Verdenskrig. Mange blev hjulpet til ejerskab af egen bolig gennem ’G.I. Bill’, en lovpakke, som blandt andet gav krigsveteraner adgang til realkreditlån til lav rente.
Samtidig blev husvogne, som under krigen skulle sikre arbejdere i krigsindustrien midlertidigt tag over hovedet, en billig boligform for de fattige hvide. De samledes i lejre, såkaldte trailer parks, og blev derfor døbt ’trailer trash’.
- Nutidens trailer trash er blot tidligere tiders vagabonder på hjul, konstaterer Nancy Isenberg.
Hvid identitetspolitik
Trumps popularitet blandt de fattige hvide skyldes dog ikke kun, at Trump kører sin kampagne på at ændre gruppens sociale status. Det handler også om race-status, vurderer Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
- Der har næppe været nogen amerikansk præsidentkandidat, der som Trump så udtalt har ført en hvid identitetspolitik, siger han og pointerer, at racemæssigt tilhørsforhold dog formentlig stadig har større betydning end sociale skel for folks status i det amerikanske samfund.
Donald Trump varsler i valgkampen et opgør med eliten i USA, men først og fremmest stiller han den hvide underklasse i udsigt, at han vil hjælpe dem til at bevare deres racemæssige privilegier, lyder Niels Bjerre-Poulsens vurdering:
- Han synes at fremstille tiden før borgerrettighedslovene i 1960'erne som et ideal, siger han og fremhæver Trumps udfald mod mexicanere, muslimer, indvandrere generelt - og indirekte også mod sorte.