Fire gange før i amerikansk historie har en præsidentkandidat vundet et flertal af stemmerne - og alligevel tabt præsidentposten.
Men ingen har endnu fået så mange flere stemmer end vinderen - og alligevel forblevet taber, som Demokraternes Hillary Clinton. Det fortæller lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Jørn Brøndal:
- Det skete i 1824, i 1876, i 1888 og mest berømt i 2000.
I sidstnævnte tilfælde fik demokraten Al Gore lidt over en halv million flere stemmer end vinderen George W. Bush. Det var den hidtil største margin, som Hillary Clinton står til at slå med eftertryk.
- Så det er klart historiens værste eksempel på, hvor galt det kan gå, siger Jørn Brøndal.
I skrivende stund har Clinton fået over en million flere stemmer end USA's kommende præsident, Donald Trump. Det forventes, at demokraten vil øge forspringet i takt med, at de sidste stemmer bliver talt op.
Frygten for det direkte demokrati
Det ville have været en komfortabel sejr i mange andre lande - men ikke i USA.
Da det amerikanske valgsystem er bygget op efter det såkaldte valgmandskollegium, og ikke som et direkte demokrati, og det er altså antallet af vundne valgmænd, der tæller.
Her slog Donald Trump på valgnatten Clinton med 290 valgmænd mod 228.
Da USA blev grundlagt som nation, stolede forfatningens grundlæggere ifølge Jørn Brøndal ikke på det direkte demokrati, og derfor skabte man valgmandskollegiet som en buffer mellem befolkningen på den ene side og på den anden side politikerne og præsidenten.
Frugtesløse forsøg
Der har været flere forsøg på at afskaffe valgmændene til fordel for direkte demokrati før - alle uden resultat.
Der har også været forslag om, at nogle stater kunne indgå aftaler med hinanden og stemme på den kandidat, som størstedelen af befolkningen stemte på. Men heller ikke det fik gang på jord, fortæller han.
- Når der ikke skete noget under så kontroversielle omstændigheder som i år 2000, hvor det hele jo endte med at ende i en højesteretsafgørelse om, hvem der vandt i Florida, så tror jeg ikke, det kommer til at ske.
Det er Niels Bjerre Poulsen, lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, enig i.
- I USA's historie har der været mindst 100 lovforslag om at afskaffe det, men de er aldrig blevet vedtaget, og jeg tipper det heller ikke store chancer denner gang. Vi vil sikkert se et lovforslag om at afskaffe valgmandskollegiet, men jeg tvivler på, at det vil blive vedtaget.
Den moralske fordel
Så længe valgmandskollegiet er velbevaret, vil de mange stemmer til Hillary Clinton ikke gøre nogen forskel på papiret, og begge parter vil - uanset antallet af stemmer - acceptere valgets udfald.
Men det kan være med til at ændre den rasende debat, der lige nu er i fuld gang i USA, mener både Niels Bjerre Poulsen og Jørn Brøndal.
- Det kan måske lægge en dæmper på den opfattelse af, at der har været et stort folkeligt oprør mod Hilary Clinton. Hun har trods alt fået flest stemmer, og det bliver hun ikke præsident af, men det kan i hvert fald påvirke debatten om, hvad det er for et mandat, Donald Trump har fået med til Det Hvide Hus, siger Niels Bjerre Poulsen.
- Det vil give Demokraterne en eller anden form for moralsk fordel – selvom de har tabt både Det Hvide Hus og ikke har vundet i både Repræsentanternes Hus og Senatet, siger Jørn Brøndal.
Der bliver stadig talt stemmer op i blandet andet Californien, Washington og Utah.