Donald Trump er bedst, når man lader Trump være Trump. Det har været mantraet i Trump-kampagnen - også når det gik skidt.
Og ingen skal være i tvivl: Når Donald Trump kalder Hillary Clinton en "nasty woman", når han kalder indvandrere for "bad hombres", og når han siger, at han vil overveje, om han vil anerkende resultatet af valget den 8. november - så taler han til et bredt og vredt segment af det amerikanske vælgerkorps.
Det segment vil, hvis det møder talstærkt op til valgstederne 8. november, give Donald Trump omkring 40 procent af stemmerne - muligvis flere, men ikke nok til at give ham sejren.
Solid føring i svingstater
Efter den tredje og sidste debat i spillebyen Las Vegas ser denne, den mest bizarre af amerikanske valgkampe, langt om længe ud til at levere det, den burde have leveret for længst: En jordskredssejr til den professionelle politiker Hillary Clinton over forretningsmanden og ikke-politikeren Donald Trump.
Når man nærlæser meningsmålingerne efter den sidste direkte konfrontation mellem Trump og Clinton, så ligger den nationale forskel på cirka 6 procentpoint.
Dykker man ned i målingerne i de enkelte svingstater, hvor valget reelt bliver afgjort, så vokser forskellen på de to. Og der tegner sig i dag en solid sejr til Hillary Clinton, når det handler om antallet af valgmandsstemmer.
Trump henter ikke nye stemmer
Når Donald Trump nu bruger sin tid på at true med sagsanlæg mod de kvinder, der har anklaget ham for seksuelle overgreb, og når han bliver ved med at påstå, at medierne forgifter vælgerne mod ham, så taler han til de troende i det splittede USA, men henter ikke flere stemmer.
Når Hillary Clinton siger, at hun nu vil ignorere Trump, satse på sine politiske budskaber og begynde at kaste store beløb efter valgkampe ude i delstaterne til Senatet og Repræsentanternes Hus, så fortæller hun reelt, at hun ser kampen som overstået. Nu handler det om at hente det demokratiske flertal i Senatet og muligvis også i Repræsentanternes Hus hjem.
Mest upopulære
Med mindre noget går helt galt.
For Hillary Clinton vil stadig være den mest upopulære præsident, valgt i nyere tid. Berettiget eller uberettiget.
Ingen amerikansk politiker har i den grad været gennem mediers og forfatteres vridemaskiner. Det er svært - formentlig ret umuligt - at skrive noget nyt og afslørende om Hillary Clinton.
Som det britiske Economist skrev i 1992 gjaldt der allerede dengang helt specielle kriterier for Hillary. Og der er siden tilsat en god portion sexisme, dobbeltmoral og hykleri.
Nancy og Barbara
Det er svært i dag at forestille sig den nationale kvindepolitiske scene, som Hillary Rodham Clinton sprang ind på i 1991. I min første periode som korrespondent i USA i 80'erne var Nancy Reagan hovedpersonen i det kvindelige galleri – Ronald Reagans beskytter og administrator.
Barbara Bush, matriarken over alle matriarker i Bush-dynastiet fulgte efter. Stærke dedikerede kvinder og produkter af det amerikanske kvindebillede i 40'erne, 50'erne og begyndelsen af 60'erne.
Her kom så Hillary Clinton: Stærk, beskyttende, socialt engageret og professionelt ambitiøs - et produkt af oprøret i slutningen af 60’erne og 70’erne - og lige så godt uddannet som sin mand. En kvinde, hvis afgangstale på Wellesley College blev omtalt i tidens medier.
Magt og paranoia
Med uddannelsen, engagementet, kampen for børns og kvinders rettigheder og ikke mindst ambitionerne på sine og Bills vegne kom magten, indflydelsen, konflikterne, fjendskaberne, misundelsen - og fejltrinene.
Der er paranoiaen, følelsen af, at "medierne er efter mig". Og det er et faktum, at der er skrevet mere negativt end positivt om Hillary Clintons valgkampagne i år.
Der er "skandalerne" fra tiden i Arkansas. Der er de gentagne gange, hvor sandheden måtte trækkes ud af hende - og dokumenter forsvandt i årevis i Det Hvide Hus, for så at dukke op på mystisk vis.
Der er det seneste halvandet års email-skandale, hvor hun som udenrigsminister ville sende private og officielle mail fra samme telefon – og kom til at blande hemmeligt-stemplede mail sammen med private mail. Uacceptabel uforsigtighed, som FBI konkluderede, men ikke kriminelt.
Der er hendes mindst otte taler til bank-bosserne på Wall Street til henved 1,8 millioner dollar. Der er tvivlen om, hvorvidt udenlandske politikere og pengemænd betalte til Clintons fond for at skaffe sig adgang til hende som udenrigsminister.
Professionalisme
Og så er der på den anden side hendes professionalisme som politiker. Hendes popularitet som senator for staten New York. Hendes samarbejde med republikanske kolleger i Senatet. Hendes høje profil og store indsats som USA's udenrigsminister, der betød, at hun havde en "approval-rating" på 62 procent, da hun forlod posten.
Men primærvalgkampen mod senator Bernie Sanders var hård og demonstrerede åbenlyse svagheder i hendes kampagne. Hun vandt ganske vist klart med over 4 millioner stemmer - men hun kunne ikke engagere vælgerne, specielt ikke de yngre kvinder, som betragtede hende som lidt af en utroværdig bedstemor, og som ingen forståelse havde for hendes enorme indsats for kvinders ligestilling tidligere i karrieren.
Og der kan i Hillary Clinton være et hovmod og en arrogance - men den er blandet med medmenneskelighed og betænksomhed, specielt når det handler om svage i samfundet, om sygdomsramte børn og undertrykte kvinder.
Trump går i fælder
Som præsidentkandidat har hun siden konventet i juli kørt en stor, stram og professionel organisation - og en bedre kampagne end i 2008.
Hun har været præcis, professionel og vidende, når hun er blevet konfronteret med kritiske spørgsmål om, hvordan hun vil reformere USA. Hun har pareret og trukket sagen ud, hver gang hun er blevet angrebet for indholdet af de mail, som Wikileaks har fået og offentliggjort. Og i dag er de daglige mail-afsløringer nærmest kun baggrundsstøj, fordi der ikke har været noget i indholdet, der for alvor ville fælde hende.
Hun har lagt fælder for sin modstander, og har slået til, når han er gået i dem. Og det er han hver eneste gang, fordi Trump er den han er.
Nu fortsætter Donald Trump med at angribe de kvinder, der er stået frem, og har fortalt om ham. Han fortsætter med at angribe medierne.
Han fortsætter med at så tvivl om, hvorvidt han vil acceptere valgets resultat - og kaster dermed sit parti længere og længere ud i ligegyldigheden.
Hillary Clinton til gengæld sender store summer efter valg ude i delstaterne til Senatet og Repræsentanternes Hus. Flere og flere republikanske senatorer frygter at blive revet med i Trumps styrt - og dermed give Hillary Clinton og demokraterne det flertal i Senatet, der bliver så afgørende for besættelsen af nye højesteretsdommere, der kommer til at bestemme nationens ideologiske fremtid.
Steffen Gram analyserer udviklingen i den amerikanske valgkamp hver uge i resten af oktober. Og i november analyserer han den daglige udvikling frem til den store valgdag 8. november.