Da det stod klart, at verdens mest magtfulde nation havde valgt Donald Trump som præsident i morges dansk tid, foretog Kinas øverste mand et telefonopkald for rullende tv-kameraer. Men det var ikke Donald Trump, Xi Jinping ringede til, men to kinesiske astronauter i rummet.
Måske var det et diskret hint om, hvad Kinas regering egentlig synes om valget i USA. Måske ved de kinesiske ledere ikke, hvad de skal mene. Måske er de i virkeligheden jublende lykkelige over at slippe for Hillary Clinton.
Senere på dagen, da den største nyhedsudsendelse rullede over skærmen på den statslige tv-station CCTV klokken 19 var telefonopkaldet til rummet tophistorien. Først senere i statens propagandaudsendelse fortalte de to værter, at præsident Xi havde lykønsket den kommende amerikanske præsident.
Kina "voldtager" USA
I en relativt tør, men høflig udtalelse fra den kinesiske præsident påpegede han, at de to lande skal bevare fred og stabilitet, hvilket er en fin hentydning til Trump om, at han skal droppe den handelskrig med Kina, som han faktisk har lovet sine vælgere.
- Vi kan ikke blive ved med at tillade Kina at voldtage vores land. Det er, hvad de gør. Det er det største tyveri i verdenshistorien, sagde Trump nemlig på et vælgermøde i staten Indiana i maj:
https://www.youtube.com/watch?v=Cy9iY6CvAHU
Trump hentydede til, at den kinesiske eksport til USA i dag er fire gange så stor som den amerikanske den anden vej.
Trumps svar er en straftold på kinesiske varer, og han har udtalt til avisen New York Times, at han forestiller sig en afgift på op til 45 procent. Men han har aldrig fremlagt en egentlig plan for, hvordan det skal gennemføres.
Problemet med ideen, der måske lyder som en besnærende nem løsning på arbejdsløshed i USA, er, at stort set alle økonomer advarer om, at handelskrig mellem verdens to største økonomier vil føre til økonomisk tilbagegang for den amerikanske befolkning. Derfor tror de færreste i Beijing på, at Trump tør starte en egentlig handelskrig med Kina, når det kommer til stykket.
Måske ny chance for Kina
Kina ser dog også muligheder i magtskiftet i Det Hvide Hus. Det mener den politisk kommentator Wang Chong i hvert fald.
- Trump spiller sine kort på en måde, ingen kan forudse. Så den kinesiske regering kan måske finde en måde at handle med Trump på, siger Wang Chong, der også mener, at de kinesiske ledere bedre kan forholde sig til en forretningsmand som Trump end advokaten Hillary Clinton.
Faktisk mener Wang Chong, at Kina ser potentiale i Trump og i det skjulte fryder sig over, at Trump virker mindre interesseret i manglen på demokrati og menneskerettigheder i Kina end Clinton, der flere gange gik i kødet på kinesiske ledere i sin tid som USA's udenrigsminister.
Trump uden Asien-strategi
Valget af Trump kan også gavne Kinas ambitioner om at få mere magt i sin asiatiske baghave på bekostning af netop USA.
Trump har i valgkampen virket temmeligt uinteresseret i verdensdelen i modsætning til præsident Barack Obama, der efter valget for otte år siden gjorde verdensdelen til sin vigtigste udenrigspolitiske prioritet. Obama ønskede at øge det amerikanske fokus på Asien i stedet for Mellemøsten, der i hans analyse slugte for megen energi i amerikansk politik. Det var inden Det Arabiske Forår og krigen i Syrien.
Obamas øje på Asien handlede først og fremmest om at komme Kinas økonomiske og militære opstigning i møde. Med Hillary Clinton som en af hovedarkitekterne oprustede Obama-administrationen militært i regionen og forsøgte at lægge pres på Kina ved at nærme sig lande som Indien, Vietnam, Sydkorea og Japan, der alle kigger med bekymring på Kina for tiden. Især Beijings krav om, at det vigtige Sydkinesiske Hav tilhører Kina, vækker vrede i nabolandene.
Spørgsmålet er dog, om Donald Trump vil fortsætte det samme pres på Kina. Ind til videre ved vi meget lidt om hans Asien-politik, der kan sammenfattes på bagsiden af en serviet.
Trump har dog sagt, at lande som Japan og Sydkorea skal betale mere for amerikansk forsvar imod Nordkorea, der har gennemført to atomprøvesprængninger alene i år. Japanerne og sydkoreanerne havde ikke valgt Trump, hvis de havde stemmeret i går, og i Taiwan ved indbyggerne ikke, om man er købt eller solgt under den kommende amerikanske præsident. USA har historisk set været øens sidste garanti imod en potentiel kinesisk invasion, men valget af Trump varsler måske nye tider.
Vil droppe frihandelsaftale
Sikkert er det, at Trump har lovet at droppe frihandelsaftalen (TPP) mellem USA og lande i Sydamerika og Asien - dog uden Kina. Aftalen havde især det sikkerhedspolitiske sigte at forsøge at trække landene omkring Stillehavet tættere på USA end Kina, naturligvis til Beijing store irritation.
Så muligvis vil valget af Trump ende med det stik modsatte resultat af handelsaftalens formål. Nemlig at mange lande i Asien søger imod Kina i håb om stabilitet og en sikker havn. Ikke af kærlighed til Beijing, men af frygt for et USA i slingrekurs og et EU, der skal bruge flere år på en skilsmisse med Storbritannien.
Imens ved de kinesiske ledere ikke, om de skal grine eller græde efter det amerikanske valg, og inden præsident Xi Jinping taler i telefon med sin kommende kollega, foretrækker han glad snak med rummet.