USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, rejser i dag til Wien for at tale med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.
Det sker for høre IAEA's vurdering af, om Iran lever op til den atomaftale, der blev indgået med stormagterne.
Ifølge DR's internationale korrespondent, Steffen Gram, vil IAEA efter alt at dømme sige, at Iran hidtil har levet op til atomaftalen til punkt og prikke. Der er ingen rapporter, som tyder på det modsatte, siger han.
Præsident Donald Trump har i sin tid som præsident flere gange udtrykt skepsis over atomaftalen, som forgængeren, Barack Obama, indgik. Og Trump har kaldt atomaftalen for den værste aftale, USA nogensinde har indgået.
Nye sanktioner
USA vedtog henover sommeren sanktioner mod blandt andet Iran, fordi landet har videreudviklet sit missilprogram.
Dermed har Iran overtrådt både ordlyden og ånden i atomaftalen, mener præsident Trump. Også selv om IAEA vil mene, at det ikke er tilfældet.
- Desuden er der ingen tvivl om, at Iran ikke opfører sig som forventet af USA. For USA havde håbet at kunne trække Iran længere ind i fredsprocessen i Mellemøsten, specielt i Syrien, siger Steffen Gram.
Det iranske parlament har reageret på de amerikanske sanktioner ved at bevilge 260 millioner dollar (1,6 milliarder kroner) til at udvikle sit missilprogram yderligere og et tilsvarende beløb til Irans Quds-styrke - en specialstyrke under Revolutionsgarden, som opererer i udlandet, blandt andet i Irak og Syrien.
Irans interne politiske spil
At Iran nu truer med at genstarte sit atomprogram er dog ikke kun en reaktion på USA's sanktioner, men skal også ses som led i det interne politiske spil i Iran,vurderer Steffen Gram.
En forudsætning for, at Iran skrev under på aftalen, var, at de internationale sanktioner mod landet gradvist skulle ophæves.
FN's resolution
- I forbindelse med atomaftalen mellem Iran, FN og blandt andet USA opfordrede FN ganske vist Iran til ikke at videreudvikle sit missilprogram, men FN's resolution forbød ikke specifikt missilprogrammet, siger Steffen Gram.
- Så Iran fastholder, at man derfor ikke bryder FN’s resolution, sådan som den amerikanske kongres mener. Men til trods for truslen om at genstarte atomprogrammet, holder det iranske parlament fast i selve atomaftalen med USA, siger Steffen Gram.
Iran siger, at dets missiler ikke kan armeres med atomsprængladninger, og Iran insisterer på, at atomprogrammet kun har fredelige og ikke militære formål.
Næsten total kontrol
Atomaftalen fra 2015 indebar først og fremmest, at Irans atomprogram skulle standses og afvikles. Det Internationale Atomenergiagentur fører i dag nærmest total kontrol med de iranske atomanlæg.
Til gengæld skulle det internationale samfund ophæve sanktionerne mod Iran. De menes at have kostet Iran mere en 160 milliarder dollar ( over 1.000 milliarder kroner) i tabte olieindtægter alene siden 2012.
Irans præsident, Hassan Rouhani, anklager USA under Trumps ledelse for at være "en upålidelig partner og forhandler". Han siger, at det vil være "politisk selvmord", hvis USA trækker sig ud af atomaftalen.