USA's præsident, Donald Trump, underskrev i går - modvilligt - en lov, der indfører både skrappere og nye sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea.
Loven er blevet udført og vedtaget af kongressen og har fået navnet "Bekæmpelse af USA's fjender via sanktioner".
Hvad indeholder loven?
Kongressen får magt over sanktioner:
Med loven bliver allerede eksisterende sanktioner til lov, og de kan derfor kun ophæves, hvis et flertal i kongressen, der består af både Repræsentanternes Hus og Senatet, stemmer for.
Det forhindrer Trump i at ophæve sanktioner mod Rusland, som han før har ytret ønske om for at forbedre det iskolde forhold til Rusland.
Amerikanske sanktioner har indtil nu været udstedt som præsidentielle dekreter, som enten den nuværende eller efterfølgende præsidenter kunne ophæve med et pennestrøg.
Nye sanktioner mod Rusland:
Loven giver mulighed for at indføre nye sanktioner, der forhindrer investeringer i russiske olie- og gasprojekter, for eksempel gasledningen Nord Stream 2.
Men loven bliver det også forbudt at investere store summer i Ruslands forsvars- og efterretningstjeneste.
Loven sanktionerer også personer, der forsøger at hacke USA eller underminere landets cybersikkerhed, samt deltager i korruption eller krænkelser af menneskerettigheder i Rusland.
Derudover forstærker loven sanktionerne mod Ruslands energi-, metal- og jernbanesektor samt minedrift.
Nye sanktioner mod Iran og Nordkorea:
Med loven indføres nye sanktioner mod personer involveret i Irans missilforsvarsprogram, en embargo mod våbenhandel med Iran og sanktioner mod Irans revolutionsgarde.
Sanktioner mod Nordkorea som følge af regimets test af missiler.
Sanktionerne omfatter derudover personer, som sælger våben til Assad-regimet i Syrien.
Hvordan rammer sanktionerne?
Der er flere måder, USA kan sanktionere på. En ofte anvendt model er indefrysning af værdier som pengebeløb og ejendomme.
Det er derudover også muligt at tilbagekalde udstedte visum til USA og stoppe eksport af varer fra USA til personer omfattet af sanktioner.
Hvilke konsekvenser får sanktionerne for EU?
Loven er blevet mødt med stærk modstand i EU.
Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, frygter, at sanktionerne kan påvirke europæiske investeringer i russiske energiprojekter.
Det gælder blandt andet gasledningen Nord Stream 2, der skal gå fra Rusland til Tyskland gennem dansk farvand.
Ifølge Jean-Claude Juncker er EU er klar til at svare igen mod USA, hvis europæiske erhvervsinteresser bliver ramt.
Kritik fra EU fik dog i juli den amerikanske kongres til at ændre lovteksten, så præsidenten nu skal koordinere med sine europæiske allierede inden eventuelle sanktioner mod Nord Stream 2 bliver indført.
Det russiske energiselskab Gazprom, der står bag, forudser, at projektet kan blive forsinket og dyrere, men at det vil fortsætte.
Med loven bryder USA samtidig det parløb, USA og EU indtil nu har kørt mod Rusland siden 2014.
Hvorfor er der sanktioner mod Rusland?
Kongressen vil sanktionere Rusland på grund af Ruslands involvering i den amerikanske valgkamp, samt Ruslands invasion og annektering af halvøen Krim i 2014 og efter Ruslands involvering i krigene i det østlige Ukraine og Syrien.
USA's daværende præsident, Barack Obama, indførte, sideløbende med EU, økonomiske sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krim, og i december 2016 udviste Obama 35 russiske diplomater, efter at Rusland hackede den amerikanske valgkamp.
Hvordan blev loven til?
15. juni. vedtager Senatet med stort flertal den første version af loven, der skal indføre sanktioner mod Rusland og Iran. 98 senatorer stemmer for, 2 er imod, republikaneren Rand Paul og den uafhængige senator Bernie Sanders.
Herefter bliver lovteksten revideret, blandt andet efter kritik fra EU. Nordkorea bliver føjet til listen.
25. juli vedtager Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, den reviderede udgave af loven. 419 stemmer for, 3 imod.
To dage efter, 27. juli, godkender Senatet den endelige version af loven.
2. august underskriver præsident Donald Trump modvilligt loven for at sikre ”nationens sammenhold”, men noterer, at den har "betydelige mangler".
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/893083735633129472
Trump havde også mulighed for at bruge sin veto-ret og nægte at underskrive loven, men et veto ville sandsynligvis blive ophævet med et flertal i Kongressen, og loven ville dermed alligevel træde i kraft.