USA er i krise, men hvad er gået galt i verdens ældste moderne demokrati?

USA's første præsident, George Washington, advarede amerikanerne helt tilbage i 1700-tallet

Dødstrusler, beskyldninger om valgsvindel og chikane på valgsteder.

Det er nogle af de ting, som især har defineret det midtvejsvalg, som amerikanerne står op til i dag.

Selvom midtvejsvalget normalt er en temperaturtagning på den siddende præsident, så mener flere eksperter, at der er noget andet, som får taget sin temperatur denne gang.

Nemlig demokratiet.

Demokratiets advarselslampe

Selvom valgkampe ofte tager udgangspunkt i de største temaer som eksempelvis økonomi, abort og kriminalitet, så har USA's præsident også haft fokus på noget andet.

I flere taler har han opfordret amerikanerne til at værne om demokratiet, og sagt, at "selve demokratiet" er på stemmesedlen til midtvejsvalget.

Han har også opfordret amerikanerne til at stoppe det politiske had og fjendskab, som lige nu gror rundt omkring i mange af USA's delstater.

Og netop politisk had og fjendskab er nogle af de ting, som kan få den røde advarselslampe til at blinke.

Noget, som amerikanerne faktisk blev advaret om helt tilbage i 1700-tallet.

Hvis du vil blive klogere på, hvordan verdens ældste moderne demokrati er endt her, så se explaineren øverst i denne artikel.