USA anklager Rusland for at forberede en invasion - i det østlige Ukraine er man klar

Risikoen for en russisk invasion ikke bare en teoretisk mulighed føler de ukrainske soldater, der lige nu træner nær grænsen til Rusland, fortæller DR's korrespondent.

En russisk soldat ses her i en T-72B3 kampvogn under en militærøvelse i Rostov-regionen i Rusland, som grænser op til Ukraine, den 20. december. (Foto: © SERGEY PIVOVAROV, Ritzau Scanpix)

USA frygter, at Rusland er i gang med at forberede en invasion af Ukraine.

Ifølge amerikanerne skulle man fra russisk side angiveligt være i gang med at forberede muligheden for at iscenesætte en ukrainsk provokation, der så kan bruges som undskyldning for at rykke ind i Ukraine.

- Uden at kunne gå i detaljer, har vi oplysninger, der viser, at Rusland allerede nu arbejder aktivt på at skabe en undskyldning for en mulig invasion, lød det i går fra talsperson for det amerikanske udenrigsministerium, John Kirby.

I Rusland har man indtil videre blot registreret anklagerne i de russiske medier, men en officiel reaktion er der endnu ikke kommet, fortæller DR’s Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

- Min forventning er, at man vil svare på den her anklage, som man har svaret på alle andre anklager de seneste 10 år, med at det er russofobi og grundløse beskyldninger, siger hun.

USA: Samme taktik som i 2014

Ifølge Jen Psaki, som er talsperson for Det Hvide Hus, har USA grund til at mistænke, at der er tale om planer om en såkaldt false flag-operation, og at Rusland ligefrem har udstationeret en gruppe agenter for at udføre netop sådan en operation i det østlige Ukraine.

Med false flag-operation menes et angreb på sine egne, som man kan give sin modstander skylden for.

Ifølge Det Hvide Hus peger informationen også på, at russiske aktører allerede er i gang med at opdigte ukrainske provokationer i statslige- og på sociale medier, som skal kunne bruges til at retfærdiggøre russisk indgriben i nabolandet.

Det fortalte Jen Psaki på et pressemøde fredag, hvor hun også beskyldte Rusland for at have benyttet sig af de samme strategier i 2014, da landet annekterede den ukrainske Krim-halvø.

Den ukrainske hær har kæmpet mod russisk-støttede separatister i det østlige Ukraine siden 2014.
Den ukrainske hær har kæmpet mod russisk-støttede separatister i det østlige Ukraine siden 2014.

'Man er parat'

I Ukraine nær den russiske grænse er det ukrainske hjemmeværn lige nu i fuld gang med at gøre sig klar til en russisk invasion - uanset hvilken form den så end måtte tage. Det fortæller Matilde Kimer, som befinder sig i området.

- Man gør alt, hvad man kan for at forberede sig på, hvis det skulle ske. Blandt andet en meget massiv udvidelse af det, der kan sammenlignes med hjemmeværnet. Man træner tusindvis af folk, der ellers ikke har våbenlære, siger hun og fortsætter:

- Og så er man jo parat. Man har sit militær i højeste beredskab, men kan jo ikke gøre meget andet end at vente og se, om det er en reel trussel.

Det ukrainske hjemmeværn under en øvelse nær Kiev i slutningen af december. (Foto: © sergei supinsky, Ritzau Scanpix)

Hun fortæller, at mange af de ukrainske hjemmeværnssoldater, hun har talt med, undrer sig over, at man i Vesten kun omtaler et forestående russisk angreb som en teoretisk mulighed. For i deres virkelighed har de to lande været i krig de seneste otte år.

- Alle her kender nogen, der er blevet såret eller dræbt i løbet af de otte år. Så for dem er det kun et spørgsmål om, at konflikten vil blive udvidet i omfang.

Tropper i et ekstremt omfang

Hvad det omfang så rent faktisk kan blive, er ikke til at sige. Men én ting er sikkert - den russiske oprustning nær grænsen fortsætter, og det er det, som ukrainerne må forholde sig til, siger Matilde Kimer:

- Rusland kører fortsat tropper og materiel frem til grænsen i et helt ekstremt stort omfang, og man har øvelser i gang i tre forskellige regioner, der støder op til Ukraine. Det sidder man og følger på satellitbilleder her i det østlige Ukraine og kan bare se, at selvom Rusland indimellem hævder det modsatte, altså at de er i gang med at trække folk hjem, så er det synligt at se, at det er ikke tilfældet, siger hun.

- Der kommer flere soldater, kampvogne og artillerienheder. Og hvad de så skal bruges til, om det er skræmmekampagnen, der er i gang for at få opfyldt Ruslands politiske mål, altså at Ukraine ikke skal have adgang til Nato og Natos slagstyrke, eller om det er en virkelig plan, det er spørgsmålet.

Et satelitbillede viser tilsyneladende russiske tropper i Soloti, Rusland, ikke langt fra den ukrainske grænse, i starten af december 2021. (Foto: © ©2021 Maxar Technologies, Ritzau Scanpix)

Frugtesløse forhandlinger

    Udmeldingen fra USA, om at man mistænker Rusland for at være i gang med at forberede et false flag-angreb, kommer efter en uge med forhandlinger mellem Rusland, Ukraine og blandt andet USA og Nato.

    Forhandlingerne endte uden konkrete planer for, hvordan man skal få lagt en dæmper på konflikten, og en konstatering fra Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, om, at "vi bliver nødt til at forberede os på, at Rusland endnu engang vælger konfrontationens vej. "

    Selvom der efter mødet blev lagt vægt på, at det trods alt var et fremskridt, at det overhovedet var lykkedes at få en dialog i gang mellem de stridende parter, så det er svært ikke at se en sammenhæng mellem de frugtesløse forhandlinger og den seneste udvikling, siger Matilde Kimer.

    - Det, jeg har kunnet se i russiske medier, er, at man har taget til efterretning, at man ikke føler, at der er nogen imødekommenhed fra Vestens side. Og det man truede med inden de her møder var, at så ville man gribe militærteknisk ind - og det er en camoufleret formulering, som jo rent faktisk betyder, at man fløjter til en eller anden form for angreb på nuværende tidspunkt.