Der er fortsat en helt reel og særdeles alvorlig risiko for, at den højspændte konflikt om Ukraines fremtid, som lige nu udspiller sig mellem Rusland på den ene side og Nato-landene og den ukrainske regering på den anden, munder ud i en krig i Europa.
Men ifølge Nato generalsekretær, Jens Stoltenberg, var det i det mindste positivt, at højtstående repræsentanter fra de 30 medlemslande og den russiske regering tidligere i dag mødtes i Bruxelles for at diskutere krisen.
Det var første gang i mere end to år, at parterne mødtes, og mødet varede i mere end fire timer.
Og fra forsvarsalliancens side er man klar til at forsætte ad dialogens vej og holde en række nye møder med russerne i den kommende tid.
- Vi vil gøre, hvad vi kan for at forhindre en ny væbnet konflikt. Det er også grunden til, at vi klart og tydeligt har sagt til Rusland, at vi er klar til at sætte os ned og tale om en lang række emner, heriblandt våbenkontrol, mere gennemsigtighed samt gensidige og kontrollerbare grænser for missiler, sagde Jens Stoltenberg efterfølgende på et pressemøde.
Fra russisk side er man klar til at holde dialogen kørende, lød det her til aften fra den russiske viceudenrigsminister, Alexander Grushko, som deltog i dagens møde. Men det kræver blandt andet først, at Nato-landene i skriftlig form forholder sig til de sikkerhedskrav, som den russiske regering er kommet med.
Først herefter vil den russiske regering tage stilling til det videre forløb, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Vil ramme Putin
Der er nemlig fortsat mange udeståender mellem de to parter, og situationen er ifølge den russiske viceudenrigsminister fortsat farlig. Og trods den fremstrakte diplomatiske arm påpegede den norske generalsekretær også, at Nato-landene ikke er blåøjede, og at de udmærket er klar over, at det diplomatiske spor kan ende blindt.
For der er "væsentlige forskelle mellem de Nato-allierede og Rusland", når det kommer til Ukraine. Og de bliver svære at bygge bro over, påpegede han.
- Vi bliver nødt til at forberede os på, at Rusland endnu engang vælger konfrontationens vej. Derfor har vi også gjort det meget klar, at enhver magtanvendelse mod Ukraine vil få alvorlige konsekvenser for Rusland. De vil komme til at betale en høj pris for det, understregede Jens Stoltenberg.
Både USA og EU-landene har meddelt, at de blandt andet er klar til at ramme Rusland hårdt på pengepungen med nye økonomiske sanktioner, hvis styret i Kreml ikke snart ændrer kurs. Demokraterne i USA ønsker ifølge nyhedsbureauet Reuters at gå direkte efter den russiske præsident, Vladimir Putin, og en række centrale pengeinstitutter.
Derudover vil Nato overveje at øge sin tilstedeværelse i de østlige medlemslande, hvis Rusland indleder en offensiv mod Ukraine.
- Det er Rusland, der har skabt krisen, og derfor er det også vigtigt, at de deeskalerer den, sagde generalsekretæren.
Vil ikke gå på kompromis
Lige nu befinder der sig omkring 100.000 russiske soldater langs Ruslands grænse til Ukraine, hvilket har vakt alvorlige bekymringer i Kiev og de vestlige hovedstæder.
Frygten er, at den russiske regering med præsident Vladimir Putin i spidsen er i gang med at forberede en militær invasion af nabolandet. Og de bekymringer kommer ikke ud af det blå.
Det er nemlig ikke mere end små otte år siden, at den russiske regering ulovligt annekterede den ukrainske Krim-halvø, hvilket i den grad har forsuret forholdet mellem Rusland og Vesten.
Fra russisk side har man dog blankt afvist, at der skulle være nogen bund i bekymringerne, og at der er planer om at invadere nabolandet. Her lyder det omvendt, at russerne blot forsøger at forsvare sig mod det, som de betegner som aggressiv adfærd fra Nato-alliancens og Ukraines side.
Derfor kræver styret i Kreml blandt andet det, som præsident Putin har betegnet som en række ukomplicerede sikkerhedsgarantier fra USA’s og forsvarsalliancens side, hvis det skal skrue ned for presset. Et af dem er, at Ukraine, Georgien og Moldova, som alle var republikker i det daværende Sovjetunionen indtil sammenbruddet i 1991, aldrig skal kunne blive optaget i Nato-alliancen, selvom de selv skulle ønske det.
Ifølge præsident Putin har Nato-landene og resten af Vesten gradvist bevæget sig for tæt på Ruslands interessesfære. Men det krav blev endnu engang afvist af Danmark og de andre lande i forsvarsalliancen under dagens møde.
- Vi er ikke klar til at gå på kompromis med kerneprincipperne for europæisk sikkerhed, netop at alle lande har ret til at vælge deres egen vej, sagde Jens Stoltenberg.
Rusland: Nato tryner os
Dagens møde fandt sted i Natos hovedkvarter i Bruxelles, og det skete som en del af det såkaldte Nato-Rusland råd, der blev oprettet for 20 år siden. Men efter annekteringen af Krim-halvøen i 2014 indstillede man møderne, og siden da har rådet kun mødtes ved enkelte lejligheder – senest i juli 2019.
Stemningen var dog noget tung og ansigterne godt sammenbidte, da Ruslands viceudenrigsminister, Alexander Grushko, sammen med viceforsvarsminister Alexander Fomin inden mødet tog opstilling til det obligatoriske pressebillede sammen med Jens Stoltenberg.
Ifølge den russiske regering har situationen nemlig nået "et kritisk punkt", og der er ikke tid til yderligere forsinkelser, som præsident Vladimir Putins talsmand udtrykte det undervejs. Og viceudenrigsminister Alexander Grushko sagde efterfølgende til pressen, at der havde været tale om en både "ærlig og skarp samtale".
Men han understregede også, at Rusland og Nato fortsat står langt fra hinanden, og han beskyldte samtidig forsvarsalliancen for at ville tryne Rusland på alle områder.
Det er uacceptabelt, fastslog han ifølge nyhedsbureauet Reuters, og han tilføjede, at det kan få store, uforudsigelige konksekvenser for europæisk sikkerhed, hvis forholdet ikke bliver forbedret.
Men Alexander Grushko understregede dog også, at der er mulighed for fremskridt, selvom situationen lige nu er farlig.