Unge fører an i urolighederne i Iran

Det bekymrer de iranske magthavere, at det er de unge og folk fra de lavere klasser, som går på gaden, siger ekspert.

Mindst 20 personer er dræbt og flere hundrede anholdt i Teheran alene efter de seneste dages protester. Her er det iranske studerende ved Teherans Universitet. (Foto: © Str, Scanpix)

I den iranske by Khomeini Shahr er en 11-årig dreng og en 20-årig mand ifølge iransk stats-tv blevet dræbt som resultat af de seneste uges massive uroligheder.

Og særligt de helt unge er gået på gaden for at vise sine utilfredshed med regeringen og præstestyret i Iran, hvor mindst 20 personer er blevet dræbt i det, der er blevet kaldt de største demonstrationer siden den såkaldte "grønne revolution" i 2009.

Ifølge myndighederne er 90 procent af de anholdte under 25 år og nogle steder helt ned til gymnasiealderen.

- De er utilfredse med arbejdsløsheden, prisstigningerne og inflationen og slår hurtigt over i politiske krav, rettet ikke bare mod de moderate politiske ledere, men også hardlinerne blandt de religiøse ledere, siger lektor og Iran-forsker på Københavns Universitet Rasmus Christian Elling.

Der er en særlig grund til, at det bekymrer magthaverne, siger Rasmus Christian Elling.

- I modsætning til tidligere, hvor det har været den højtuddannede middelklasse i hovedstaden, er det denne gang folk fra de lavere klasser, som går på gaden. Utilfredsheden har bredt sig til segmenter af dele af befolkningen, man ikke normalt hører fra, og som regeringen ellers har regnet for at være loyale over for regimet, siger han.

Demonstrationerne har bredt sig til store dele af Iran.

Ifølge Rasmus Christian Elling er store dele af befolkningen skuffet over, at regeringen ikke har indfriet sine løfter om at skabe vækst og fremgang.

Efter at Iran indgik en atomaftale med blandt andet USA i 2015, blev en række sanktioner mod landet løftet. Men det har ikke givet det forventede økonomiske løft til landet, og blandt unge har arbejdsløsheden nået knap 30 procent.

Flere hundrede anholdt

Demonstrationerne, der begyndte torsdag i den nordøstlige by Mashhad, har spredt sig til adskillige byer landet over på få dage.

- Det er meget alvorligt for regeringen, fordi dem, der går på gaden ikke er en del af tidligere protestbevægelser, og det gør det svært for myndighederne at overskue, hvor demonstrationerne begynder, især når de er spredt geografisk og ikke bare koncentreret omkring Teheran, siger Rasmus Christian Elling.

I Teheran har også demonstrationer for at støtte regeringen fundet sted. (Foto: © HAMED MALEKPOUR, Scanpix)

I blandt andet byerne Kermanshah, Isfahan, Qom og hovedstaden Teheran er der protestråb mod både Rouhani men også ayatollah Ali Khamenei med slagord som “folkene må tigge, mens præsterne opfører sig som gud”.

Indtil videre har den iranske præsident ikke konkretiseret, hvordan regeringen vil imødekomme kravene fra befolkningen.

- Man kan forestille sig, at regeringen måske vil forsinke eller forhindre nogle af de reformer, som har skabt utilfredshed, for eksempel reformer, der har ført til prisstigninger på eksempelvis benzin, siger han og tilføjer:

- Hvad de på længere sigt kan gøre for at inkorporere krav om strukturelle forandringer og social retfærdighed er dog svært at se.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, talte i dag om urolighederne de seneste dage. (Foto: © Atta Kenare, Scanpix)

Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, adresserede tidligere i dag for første gang situationen. Han pegede dog på, at det er "Irans fjender", der står bag urlighederne.

- De seneste dage har Irans fjender brugt forskellige midler som penge, våben, politik og efterretninger til at skabe problemer for den islamiske republik, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tid til forandring

De mange dræbte og voldelige konfrontationer har fået flere andre lande til at reagere.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Tyrkiet blandt andet udtrykt bekymring over den voldelige udvikling i Iran.

- Vi tror på, at det er nødvendigt at undgå vold og ikke reagere på provokationer, skriver den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu i en udtalelse, hvor han også udtrykker håb om, at udefrakommende indblanding ikke bliver nødvendig.

Rasmus Elling tror dog ikke på, at den stigende bevågenhed fra udlandet, lægger yderligere pres på den iranske regering for at finde en løsning på situationen.

- Den iranske magtelite lytter primært til befolkningen. Der er magthavere udefra, der har stor interesse i at skabe uro i regionen, men den siddende regering er mere fokuseret på, hvordan systemet kan inkorporere de her krav og forventninger i befolkningen, siger han.

USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt støtte til de iranske demonstranter og skrev mandag eftermiddag følgende på Twitter:

- Trods den dårlige aftale, Obama-administrationen lavede med landet, fejler Iran på alle punkter. Det stolte iranske folk har været undertrykt i mange år. De er sultne efter mad og frihed. Ligesom menneskerettighederne bliver Irans rigdom plyndret. Tid til forandring.

I et forsøg på at dæmme op for urolighederne og demonstrationerne har regeringen ifølge den statsejede tv-station, Irib, begrænset adgangen til sociale medier som Instagram og den populære app Telegram.