Under halvdelen af vælgerne har været i stemmeboksene i Ungarn i dag for at deltage i landets afstemning om flygtningekvoter. Og dermed er afstemningen ugyldig.
Det siger Gergely Gulyas, der er næstformand for Ungarns regeringsparti Fidesz.
Gulyas siger, at stemmeprocenten kun er 45, og for at afstemningen skulle være gyldig, skulle stemmeprocenten være 50.
Regeringspartiet har anbefalet ungarerne at stemme nej til spørgsmålet, som stod på stemmesedlen i dag. Nemlig: Om de ønsker, at EU skal kunne bosætte ikke-ungarske borgere i Ungarn uden at konsultere Ungarns parlament.
I stedet taler Gulyas om, at et "overvældende" antal vælgere har stemt nej til EU's program om at fordele flygtninge i medlemslandene.
- Baseret på disse data kan vi oprigtigt sige, at vi i dag har fået en stor sejr for alle, der afviser påtvungne løsninger, og for dem, der tror på, at fundamentet for et stærkt EU kun kan være stærke nationer, siger han ifølge Reuters.
Kun symbolsk betydning
Tænketanken Nezopont har ifølge Reuters gennemført en meningsmåling i dag, og den viste, at 95 procent afviser programmet om at fordele flygtninge i de 28 EU-lande.
Folkeafstemningen sluttede klokken 19.
Afstemningen har overvejende symbolsk betydning for Ungarn, idet landet er blevet nedstemt i EU i sagen om kvoter.
Premierminister Viktor Orbán er indædt modstander af kvoterne. Han har i øvrigt også sagt, at han regner en stemmeprocent på over 40 for et udmærket resultat.
Ungarn står ikke alene i EU med sin modstand mod kvotesystemet. Andre østeuropæiske lande er også imod.
Hvad skal ungarerne stemme om?
- •
Ungarns vælgere skal stemme ja eller nej til omfordelingen af 160.000 flygtninge fra Italien og Grækenland til andre EU-lande – heraf 1.294 til Ungarn.
- •
Aftalen blev vedtaget med et flertal af EU-lande sidste år, men indtil videre er ganske få tusinder blevet omfordelt.
- •
Afstemningen er ikke juridisk bindende eller formelt i stand til at bremse omfordelingen.
- •
Indenrigspolitisk kan afstemningens resultat bruges til at få opmærksomheden væk fra sociale og økonomiske problemer.
- •
Et godt resultat kan også bruges i videre forhandlinger med EU, selvom EU-Kommissionen har fastholdt, at afstemningen ikke kan ændre noget.
Kilde: Søren Riishøj, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet og med speciale i Østeuropa
/ritzau/dpa