Budskabet var klart fra den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó, som i dag var havnet midt i orkanens øje i Bruxelles.
- Ingen høring eller pres udefra vil kunne holde den ungarske regering fra at forsvare det ungarske folks holdning, sagde han.
Samtidig fastslog Péter Szijjártó, at Ungarn vil kæmpe til det sidste åndedræt mod beslutninger, som går imod det ungarske folks vilje og skaber usikkerhed.
Den holdning kan blive dyr.
For samtidig med, at udenrigsministeren var kaldt i høring i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg, hvor han i timevis måtte lægge øre til bekymrede miner fra både Europa-parlamentarikere og fra ungarske specialister, sad embedsfolk 300 meter derfra og lagde sidste hånd på EU-Kommissionens beslutning om at føre Ungarn for EU-domstolen.
Ikke bare i én men i hele tre sager.
Kampen mod Soros
Det, der bekymrer både i Europa-Parlamentet og i EU-Kommissionen er en række love, som det ungarske parlament har vedtaget. Lovene begrænser udenlandske investeringer i NGO’er, medier og universiteter.
Sidstnævnte er blevet kaldt lex-CEU, fordi den er møntet på at komme Central European University til livs – et universitet i Budapest som er grundlagt af den ungarske milliardær George Soros, præsident Orbans ærkefjende.
Det private universitet er en af de eneste tilbageværende uddannelsesinstitutioner, som fungerer uafhængigt af Fidesz-regeringens indflydelse og er derfor en torn i øjet på Orbans kamp mod det åbne liberale vesten.
Ifølge regeringen finansierer Soros også flere af de udenlandske NGO’er, der opererer i Ungarn og spreder regeringsfjendtlige informationer.
Derfor brugte Orban sit absolutte flertal i parlamentet til at vedtage en lov 13. juni, der indskrænker NGO’ers mulighed for udenlandsk finansiering og øger kontrollen med dem.
Der er bare det lille aber-dabei, at det strider mod de fælles EU-regler om at begrænse den fri bevægelighed i EU for organisationer, universiteter og tjenesteydelser.
Derfor har EU-Kommissionen i dag meldt Ungarn til EU-domstolen.
Dyr modstand
I den proces, der er gået forud, har Ungarn nægtet at rette ind og fastholdt, at de fuldt ud overholder EU-reglerne.
Samtidig har Ungarn dog givet universitetet CEU et år mere til at bevise, at de kan overholde de kriterier, regeringen har opstillet. Ellers må de dreje nøglen om. Men det er ikke nok for EU-Kommissionen – loven skal laves helt om eller fjernes.
Hvis EU-domstolen ender med at give EU-Kommissionen ret, kan det blive dyrt for Ungarn, for så falder der dagbøder, indtil lovene er lavet om. Og hvis de dagbøder ikke bliver betalt ved kasse 1, bliver beløbet trukket fra i EU-støtten til Ungarn.
Nægter flygtninge
Udover lovene om universiteter og NGO’er har EU-Kommissionen i dag sendt Ungarn til EU-domstolen på grund af endnu et forhold. Og i denne sag, er det i selskab med Polen og Tjekkiet.
De tre lande har nemlig nægtet at overholde de regler om omfordeling af flygtninge, som medlemslandene har vedtaget af to omgange.
Ungarn og Tjekkiet valgte i første omgang at klage over omfordelingsbeslutningen til EU-domstolen, men i september afgjorde domstolen, at systemet er helt efter reglerne. Alligevel har de tre lande fortsat nægtet at leve op til dem, og derfor kan de nu se frem til en domstolsafgørelse.
Den ungarske udenrigsminister fastholdt i dag den ungarske modstand mod omfordelingen, som han kalder skadelig og dårlig, og presset fra Bruxelles for en hetz.
For både Ungarn, Polen og Tjekkiet er det her en afgørende brik i deres grundlæggende kamp mod at blive et multietnisk samfund ligesom store dele af Vesteuropa. Og da den holdning deles af et stort flertal i befolkningerne, er det dermed også det stærkeste våben vendt mod Bruxelles i en tid, hvor EU-skepsis giver medvind i de hjemlige målinger.
Der er altså ikke meget, der tyder på, at de tre lande har tænkt sig at rette ind, uanset hvad domstolen når frem til.