Der er stadig ikke givet grønt lys til at donere kampvogne af Leopard-2-typen til Ukraine. Det står klart efter et pressemøde med den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, i dag.
Den tyske forsvarsminister bekræftede, at temaet har været diskuteret grundigt, men at man ikke er nået frem til en endelig afgørelse.
- Der er gode grunde for leverancerne, og der er gode grunde imod. Ser man på hele krigssituationen, der har stået på i snart et år, må man veje alle argumenter for og imod nøje, siger Boris Pistorius.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og forsvarsministre fra flere end 40 lande var dagen igennem samlet på den amerikanske militærbase Ramstein i den tyske delstat Rheinland-Pfalz for at koordinere den videre militære støtte til Ukraine.
Det helt store samtaleemne har været de tyskproducerede Leopard 2-kampvogne, som Ukraine længe har været ivrige efter at få fat i.
Så sent som i går aftes bad den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltagerne ved mødet i dag om at sende kampvognene afsted til Ukraine.
- Vi forventer, der bliver taget stærke beslutninger. Vi forventer en stærk militær støttepakke fra USA. Men et af de vigtigste elementer er kampvognene. Moderne vestlige kampvogne, som vi forhandler med vores partnere om leveringen af (...), sagde Zelenskyj i går.
- Tanken er, at Ukraine skal bevæbnes, så de kan befri de besatte områder samt tvinge Rusland til forhandlingsbordet. Eller blot kunne modstå en forestående russisk offensiv. For at kunne det, skal de bruge kampvogne, siger DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager.
- Leopard-kampvognen er den foretrukne type i de fleste Nato-landes våbenkamre. Der findes godt og vel 2.000 af typen i Europa. Derfor er kampvognen blevet set som den sidste brik i puslespillet, fordi der, hvis Tyskland giver grønt lys, ret hurtigt kan doneres et betydeligt antal af slagsen til Ukraine, siger han.
Et vantro pressekorps
Mads Korsager var til stede på den tyske forsvarsministers pressemøde, og han fortæller om en måbende presse, der tog imod budskadet om, at der endnu intet nyt er at melde om kampvognene.
- Det var ventet, at Leopard-kampvognene skulle slippes fri i dag, men det skete mod forventning ikke. Foran et nærmest vantro pressekorps sagde den tyske forsvarsminister, at beslutningen endnu ikke var truffet. Det er en stor beslutning, der har vakt stor opsigt, siger han.
Samme melding kommer fra DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter. Presset på tyskerne er voksende, og derfor var det ventet, at der ville komme en eller anden form for beslutning i dag.
- Det er mildest talt overraskende, at tyskerne er så uvillige til at træffe en beslutning om disse Leopard-kampvogne. Vi havde alle forventet, at beslutningen ville komme i dag, siger Michael Reiter.
- Tyskland er under et kæmpemæssigt pres. Vi hører, at Tjekkiet og Slovakiet, som skulle modtage ny Leopard-2-kampvogne fra Tyskland, muligvis også er villige til at sende dem til Ukraine, hvis tyskerne giver dem lov, siger han.
Siden Boris Pistorius' pressemøde er flere af de deltagende forsvarsministre kommet med deres syn på sagen. Fra Polen lyder det, at man vil samle en koalition for at donere Leopard-kampvogne til Ukraine.
Samtidig tegner der sig et hold bestående af Estland og Danmark, som åbent taler for, at man gearer op og begynder at donere mere tungt udstyr til Ukraine.
- Presset på Tyskland kommer nok til at vokse, for der er næppe nogen, der vil stille sig tilfredse med, at Tyskland ikke kommer med en konkret udmelding, siger Michael Reiter.
Tysk tøven
Leopard 2-kampvognene kaldes af mange for de bedste og mest moderne kampvogne i verden, og mange forudser, at brugen af dem, kan blive et afgørende vendepunkt for krigen i Ukraine.
Kampvognene kan bevæge sig hurtigt og bekæmpe mål flere tusind meter væk. Det er blandt andet derfor, de er så attraktive.
Ukraines ivrige ønske om at få adgang til Leoparderne - som kampvognene kaldes - har længe givet anledning til dybe panderynker blandt de tyske politikere.
Flere lande har på det seneste løbende meldt sig klar til at sende kampvognene til Ukraine, men det kræver en endelig tysk godkendelse, fordi Tyskland er opfindere og producent af kampvognene og dermed har eksporttilladelsen.
Sådan en godkendelse har kansler Olaf Scholz og hans politiske kollegaer ikke været meget for at give. De har blandt andet holdt fast i, at et grønt lys fra Tyskland vil være forbundet med en stor risiko for, at konflikten med Rusland eskalerer.
Det helt store spørgsmål har - udover om Tyskland ville sige 'ja' til, at andre lande sender de topmoderne kampvogne til Ukraine - været, om tyskerne selv ville sende kampvogne afsted til det krigshærgede lande.
Det kom der ikke noget svar på i dag, men den tyske forsvarsminister bedyrede, at man ville foretage en optælling og vurdering de tyske Leopard-kampvognes stand og parathed, så man hurtigt ville kunne rykke, hvis det skulle ende med en tilladelse til at donere kampvognene til Ukraine.
De helt store våben skal på bordet
På det seneste er der for alvor blevet sat skub i militær-donationerne til Ukraine og især i dagene op til dages møde. Det fortæller Mads Korsager.
- Det er som om, at der blandt Ukraines allierede er en erkendelse af, at der skal ske noget nu, hvis Ukraine enten skal have muligheden for at kunne befri de besatte områder, eller hvis landet skal kunne stå imod et russisk modangreb, som efter alt at dømme er under opsejling, siger han og uddyber:
- Hvis den her krig på en eller anden måde skal afsluttes, er man nødt til at få de helt store våben på bordet. Så Ukraine får mulighed for at slå igennem de russiske forsvarslinjer og på den måde kan tvinge Rusland til forhandlingsbordet.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde forleden, at "våben er vejen til fred i Ukraine," og det er formentlig samme logik, som ligger til grund for de mange våbendonationer i øjeblikket.
- Jo mere militær støtte Ukraine modtager, jo mere sandsynligt er det, at vi kan opnå en fredelig løsning, hvor Ukraine overlever som en uafhængig og demokratisk nation i Europa, sagde Stoltenberg 16. januar.
USA har forud for mødet i Tyskland besluttet at sende militærmateriel til Ukraine for yderligere 2,5 milliarder dollar. Det svarer til næsten 17,2 milliarder danske kroner.
I går kom det frem, at vi også herhjemme er klar til at bidrage yderligere til Ukraine. Over det næste halve år vil Danmark nemlig levere 19 styk af artillerisystemet Caesar-haubitser, som er kraftige, langtrækkende kanoner.