Verdens øjne er i dag rettet mod Tyskland.
Midt i et skovområde vest for byen Kaiserslautern er cirka 50 af verdens forsvarsministre og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i dag samlet på Ramstein-basen.
Her forventes landene at åbne for krigsgavesækken og donere endnu flere våben til Ukraine, som i snart et år har været under russisk angreb.
Allerede inden forsvarstoppen mødes på Ramstein-basen, er mødet blevet beskrevet som et af de vigtigere, der kan blive et vendepunkt i den vestlige støtte til Ukraine.
Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, giver dig her svarene på, hvorfor præcis det her møde er så vigtigt.
Får ukrainerne hænderne i Leopard 2 – og hvor mange får de?
Hovedårsagen til, at der er så store forventninger til dagens møde, er, om Ukraine får adgang til kongekampvognen Leopard 2.
Den er en såkaldt tredjegenerationskampvogn og den mest moderne af slagsen i verden. Men den har været et stridspunkt mellem de vestlige lande, fordi Tyskland skal godkende, at andre lande sender den til Ukraine. Det skyldes, at kampvognen bliver produceret i vores sydlige naboland.
Kampvognen har længe været et af ukrainernes hotteste ønsker til krigsmateriel fra Vesten.
- Forventningerne er større, end de har været til mange af de andre lignende møder. For det vil være en rigtig slem skuffelse for ukrainerne, hvis der ikke sker noget omkring Leopard 2-kampvognene, siger Anders Puck Nielsen.
- De europæiske har lande et stort antal af dem. De vil også være bedre end de amerikanske Abrams-kampvogne, der kører på gasturbiner, og som vil være enormt bøvlede for ukrainerne at få, lyder det fra militæranalytikeren.
… Men et andet våben kan også få meget stor effekt
Ukrainerne har længe haft adgang til de såkaldte Himars-missilsystemer. Groft sagt består det af en lastbil, der har fået en raketaffyringsrampe på taget. Sådan en kalorius har evnen til at ramme mål i en 80 kilometer radius.
De langtrækkende missiler var dengang med til at bremse den russiske fremrykning, men allerede inden mødet har der været snak om at sende et våben, der kan række endnu længere. Det har det mundrette navn GLSDB. Det står for ground-launched small diameter bomb og er produceret af Saab med hovedsæde i Sverige.
- Det er et præcisionsvåben, der rækker omkring 150 kilometer. Det er dobbelt så langt, som Himars. Det vil kunne ændre kampen, fordi det vil kunne tvinge russerne til at rykke endnu længere væk fra frontlinjen, siger Anders Puck Nielsen.
Ukrainerne har allerede gjort brug af droner, som har angrebet mål langt inde på russisk område, men en GLSDB er forholdsvist billig i drift, og hvis det bliver leveret i et større antal, kan det tvinge russerne længere mod den ukrainsk-russiske grænse, vurderer Anders Puck Nielsen.
- Ukrainerne har i lang tid døjet med, at russerne har lært at leve med Himars og har trukket deres ting mere end 80 kilometer væk fra frontlinjen. Men hvis man tager skridtet videre med GLSDB, så kan ukrainerne faktisk ramme mere eller mindre hele det besatte område – undtaget den sydlige del af Krim, siger Anders Puck Nielsen.
Flere lande har allerede doneret flere våben, men er det nok?
Danmark lovede i går de såkaldte Caesar-haubitser til Ukraine. Sådan en krabat er en langtrækkende kanon, der er monteret på en lastbil, og som kan ramme mål på op til 40 kilometers afstand. Den kan skyde hele seks skud på under 60 sekunder.
Frankrig har også tidligere lovet kampkøretøjer. Briterne har lovet Challenger 2-kampvogne, og svenskerne lover artillerisystemet Archer og blandt andet 50 pansrede mandskabsvogne.
- Der er kommet rigtig mange donationer i ugerne op til det her møde, og forventningerne er, at der under mødet kommer mest. Så jeg tror, de har gemt et eller andet mere. Spørgsmålet er bare, hvad det er, siger Anders Puck Nielsen.
Men er det, der er lovet indtil videre, ikke blot dråber i havet?
- Jo, lyder det korte svar fra Anders Puck Nielsen.
Men:
- Polen har allerede sat ord på, at man samlet set fra Vesten vil sende op til 100 kampvogne af sted. Og så begynder det at ligne noget. Men det kræver også, at vi får Leopard 2 i spil. Polen har allerede nævnt, at de vil give 14, og med Storbritanniens 14 Challenger-kampvogne, så sker der noget.
Hvad med russerne?
Allerede inden mødet har russerne været ude med trusler.
Den russiske ekspræsident og Putin-allierede Dmitrij Medvedev har på det sociale medie Telegram skrevet, at et nederlag til en atommagt i en konventionel krig kan udløse en atomkrig.
- Atommagter har aldrig tabt i større konflikter, hvor deres skæbne har været på spil, skriver han og opfordrer Natos ledere til at genoverveje deres støtte til Ukraine.
Herhjemme har den russiske ambassadør også kritiseret Danmarks beslutning. I en skriftlig kommentar til Ritzau skriver ambassadøren, at den danske våbendonation til Ukraine har til formål at forsinke og yderligere eskalere konflikten.
Men Anders Puck Nielsen mener dog, vi kan tage det med ro.
- Det prøver at præge dagsordenen, men de kommer ikke til at reagere med atomvåben på en politisk udmelding fra Vesten.
- Rusland kommer med udmeldinger i forskellige retninger, og Medvedev er særdeles svær at tolke i øjeblikket. Vi har jo også set Vladimir Putin udtale sig ret optimistisk i den seneste tid om, at Rusland ville vinde, siger militærforskeren.