I morgen går tyrkerne til stemmeurnerne, hvor de skal stemme enten ja eller nej til en forfatningsændring, der vil give mere magt til præsidentembedet.
Meningsmålinger viser et lille overtag til ja-siden på mellem 51-53 procent, men med det forbehold at meningsmålingernes fejlmargin kan tippe afstemningen til den anden side.
Iagttagere peger på, at stemmerne fra tyrkisk-kurderne kan blive afgørende for udfaldet af valget. De udgør nemlig omkring 10 millioner af de i alt 55 millioner stemmeberettigede.
- Ja, det kan sagtens være, at de kommer til at blive tungen på vægtskålen, siger Deniz Serinci, journalist og forfatter med kendskab til Tyrkiet.
Erdogan skal få tabte stemmer tilbage
Deniz Serinci peger på, at mange tyrkisk-kurdere, der normalt stemmer på regeringspartiet AKP, ved valget i 2015 flyttede deres kryds til partiet HDP, der har den kurdiske politiker Selahattin Demirtas som formand. Han har siden november siddet fængslet for angivelige forbindelser til PKK, der af både Tyrkiet, EU og USA anses som en terrororganisation.
- De var utilfredse med en række ting, blandt andet Tyrkiets Syrien-politik, hvor man så igennem fingre med, at hellige krigere, blandt andet fra Danmark, uhindret rejste ind i Syrien via Tyrkiet. Dråben var slaget om Kobane, hvor tyrkiske kurdere kunne se, hvordan IS slagtede deres etniske fæller i Kobane, mens myndigheder bare så til, siger Deniz Serinci.
Får AKP og Erdogan ikke de tabte tyrkisk-kurdiske vælgere tilbage, så er det langt fra sikkert, at der er et flertal for den gennemgribende forfatningsændring, som der stemmes om i morgen.
- Det, der kan blive afgørende i morgen, er, om de kurdere, der ifølge meningsmålinger vil stemme på AKP, også gør det. De er nemlig mange, der er usikre på, om de vil følge Erdogan og stemme ja, og dermed give præsidenten mere magt, siger Deniz Serinci.
Kurdere vil have fred
Under valgkampen har præsident Erdogan besøgt den kurdiske højborg i det sydøstlige Tyrkiet, byen Diyarbakir. Og her var præsidentens budskab, at et ja til forfatningsændringen vil betyde fred og økonomisk fremgang i regionen.
- De kurdiske ja-stemmer, som jeg har snakket med, fokuserer på, at Erdogan kan indføre fred i regionen og stoppe krigen mellem Tyrkiet og PKK. De anser det som mindre vigtigt, at Erdogan får mere magt til sig selv, siger han og fortsætter:
- Men her siger internationale analytikere så, at det netop er Erdogans ensidighed, som er har gjort, at freden mellem PKK og Tyrkiet ikke er kommet. For skal man forhandle fred, er der også en opposition, man skal lytte til.
Hvad sker der ved et ja?
Hvis et flertal af tyrkerne stemmer ja til en forfatningsændring, vil det kort fortalt give mere magt til præsidentembedet.
Premierministerposten vil blive skrottet og vil blive afløst af to-tre vicepræsidenter.
Præsidenten vil med en forfatningsændring kunne udstede dekreter og opløse parlamentet i tilfælde af en politisk krise. Præsidenten kan også indføre undtagelsestilstand, hvilket i dag kræver lov fra parlamentet.
Præsidenten vil også personligt kunne udpege medlemmer af regeringen og dommere til landets domstole.
Hvad kommer et nej til at betyde?
Spørgsmålet er ifølge Deniz Serinci, om det overhovedet kommer til at få en stor politisk betydning, hvis et flertal stemmer nej til en forfatningsændring.
Han mener, at et nej vil være et symbolsk signal fra tyrkerne om, at Erdogan ikke skal have mere magt - ikke mere end det.
- Det kan godt være, at Erdogan ved et ja formelt får mulighed for at udpege ministre og dommere. Men det gør han allerede. Erdogan bestemmer allerede alt i Tyrkiet. Og det kommer ikke til at ændre sig ved tilfælde af et nej. Han får bare lov på papiret ved et ja, siger Deniz Serinci.
Ifølge DR Nyheders korrespondent Michael S. Lund, der i disse dage følger valget fra Tyrkiet, er landet dybt splittet over at skulle stemme ja eller nej til en forfatningsændring.
- Det er virkelig en valgkamp, der splitter befolkningen. Ja-sigerne mener, at forfatningsændringen er det, der skal til for at sikre et stabilt Tyrkiet. Nej-sigerne frygter en udvikling i en mere autoritær retning væk fra demokratiet, siger han.