Tyrkiet går efter at få det internationale samfunds blåstempling af dets kamp mod Kurdistans Arbejderparti (PKK), når det på tirsdag mødes med de andre Nato-lande til krisemøde i Bruxelles.
Sådan lyder vurderingen fra journalist og Tyrkiet-kender Deniz Serinci, der selv har kurdiske rødder, efter Nato har indkaldt alle 28 lande i militæralliancen til det ekstraordinære møde.
Mødet er kommet i stand, efter det mellemøstlige land i den seneste uge er blevet ramt af en række voldsomme og dødelige terrorangreb. Blandt andet fra PKK, som har taget skylden for drabene på to tyrkiske politifolk.
Det fik i weekenden Tyrkiet til at angribe både PKK samt Islamisk Stat (IS) i Syrien. Og nu vil Tyrkiet oplyse sine allierede om, hvordan landet fremover vil håndtere den alvorlige situation.
- Med Nato-mødet går Tyrkiet efter at få international legitimitet til sine aktioner mod PKK. Derudover vil den tyrkiske regering fremstille kampen mod PKK og IS som to sider af samme sag. Tyrkiet vil gerne deligitimere PKK, siger Deniz Serinci, som for nylig har udgivet en bog om IS og krisen i Mellemøsten.
Derudover har han tidligere skrevet bogen "Tyrkiet - fra 1923-2013" om det mellemøstlige lands historie.
PKK i krig med IS
Tyrkiet har valgt at indkalde til krisemødet med afsæt i Atlantpagtens såkaldte artikel fire.
Paragraffen, som bliver benyttet uhyre sjældent, giver en medlemsstat mulighed for at mødes med de andre Nato-lande, hvis det føler, at dets territorium, dets politiske uafhængighed eller dets sikkerhed er truet.
Tyrkiet har i flere årtier været i konflikt med det kurdiske arbejderparti, som kæmper for kurdisk selvstyre i det folkerige land. Der har dog den seneste tid været våbenhvile mellem tyrkerne og PKK, som flere vestlige lande samt EU fortsat har på deres lister over terrororganisationer.
Men da PKK også er i konflikt med IS, som Nato-landene lige nu bekriger i Syrien og Irak, er partiet ifølge Deniz Serinci blevet set af Vesten som en vigtig spiller i kampen mod den islamiske gruppe i det krigshærgede Syrien.
Det kan dog være slut nu, siger Deniz Serinci.
Kan føre til kriseoptrapning
PKK har meddelt på sin hjemmeside, at våbenhvilen med Tyrkiet har mistet al betydning efter weekendens bombardementer.
Og den amerikanske regering har fordømt det kurdiske arbejderparti. Tidligere på dagen skrev den amerikanske regerings særlige viceudsending i kampen mod Islamisk Stat på Twitter, at USA har fuld respekt for Tyrkiets ret til selvforsvar.
- Nu risikerer man, at konflikten mellem Tyrkiet og PKK, der har slået 40.000 mennesker ihjel på 30 år, blusser op igen, siger Deniz Serinci.
Korrespondent: Noget rod
En lignende vurdering kommer fra DR’s mellemøstenkorrespondent, Puk Damsgaard. Inden krisemødet blev annonceret, blev hun interviewet om de seneste dages udvikling i konflikten.
Og hun mener også, at bombningerne kan føre til en optrapning af konflikten mellem den tyrkiske regering og PKK. Kurderne har blandt andet anklaget den tyrkiske regering for ikke at gøre nok i kampen mod IS.
Omvendt mener den tyrkiske regering, at PKK er en terrororganisation på linje med IS.
Det er noget rod, som tilføjer endnu et lag til en i forvejen meget kompleks konflikt, siger Puk Damsgaard.
- PKK-affilierede grupper er nogle af de mest slagkraftige på kamppladsen mod IS. Og de får også støtte fra koalitionsfly. Men nu er vi endt i en situation, hvor Tyrkiet både er begyndt at kæmpe mod IS, men også angriber PKK-områder og arresterer personer fra partiet. Det viser endnu engang, at der er rigeligt med egeninteresser og dilemmaer i kampen mod IS.