Den 16. april skal tyrkerne til stemmeurnerne, hvor de skal stemme om en forfatningsændring. Hvis det bliver et ja, vil det give præsident Recep Tayyib Erdogan flere magtbeføjelser som præsident.
Som den tyrkiske forfatning er i dag, har præsidenten kun ceremoniel betydning – noget lignende det dronningen har i Danmark.
Men i praksis har Erdogan ikke overholdt forfatningen, siden han i 2014 blev præsident. Blandt andet har han ikke lagt skjul på sin støtte til regeringspartiet AKP, som han i sin tid var med til opbygge. Ifølge forfatningen må man som præsident i Tyrkiet ikke have politisk tilknytning.
Med et ja til en forfatningsændring vil Tyrkiet overgå til et præsidentielt system, som kan sammenlignes med USA og Frankrig.
Erdogan vil kunne udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand, opløse landets parlament og få langt større magt over dommer- og retssystem.
Ifølge historiker og journalist Deniz Serinci, der har et indgående kendskab til Tyrkiet, er tyrkerne splittede, når det kommer til, om det er en god ide at give Erdogan mere magt.
- Det eneste, som meningsmålingsinstitutterne i Tyrkiet er enige om, er, at tyrkerne er splittede i det her spørgsmål. Men tendensen er, at oppositionspartierne vil stemme nej, mens regeringspartiet AKP’s vælgere vil stemme ja, siger han.
Ifølge Deniz Serinci viser et flertal af meningsmålingerne et lille overtag til ja-sigerne, men der er også meningsmålinger, der afviser at give Erdogan flere magtbeføjelser.
Kan udvande magtens tredeling
Med en forfatningsændring vil præsident Erdogan få mere magt over dommer- og retssystemet i Tyrkiet. Det vil ifølge kritikere udvande magtens tredeling.
Men de beskyldninger afviser Erdogan, der i stedet mener, at det kommer til at give et bedre og mere effektivt retssystem.
Selvom det epræsidentielle system på mange områder kan sammenlignes med det i USA og Frankrig, er der dog væsentlige forskelle, siger Deniz Serinci.
- I Tyrkiet er der ikke indlagt en masse bremseklodser for præsidenten i retssystemet, som i USA og Frankrig. Her ved man, at hvis man for eksempel lægger sag an mod præsidenten, så kan man regne med et nogenlunde uafhængigt retssystem. Men i Tyrkiet er mange af dem, der sidder i retssystemet, AKP-tilhængere, og derfor mener kritikere ikke, at retssystemet er uafhængigt.
- Det er den samme opfattelse, som man har i Europa, men det er ikke noget, man endegyldigt kan bevise, siger Deniz Serinci.
Han vil dog ikke gå så langt som at sige, at det med forfatningsændringen er slut med demokrati i Tyrkiet.
- Erdogan er demokratisk valgt, og alt, hvad han foretager sig, er godkendt af folket. Siden 2002 har han vundet det ene valg efter det andet på demokratisk vis.
- Så jeg vil ikke sige, at det er slut med demokrati i Tyrkiet. Men denne forfatningsændring kan være en glidebane mod et mere autoritært styre, fordi Erdogan får flere magtbeføjelser.