Tusk om næste fase i brexit: Det bliver vanskeligt

Ved udgangen af marts 2019 skal briterne forlade den europæiske union, og forhandlingerne omkring en overgangsperiode kan gå i gang.

På det netop overståede topmøde i Bruxelles har EU's stats - og regeringschefer vedtaget at gå videre med fase to af Brexit-forhandlingerne, så der nu kan laves en aftale indenfor områder som eksempelvis handel og sikkerhed.

Men den vanskelige opgave kan blive svær at nå inden marts 2019, lød det fra EU-præsident Donald Tusk efter topmødet.

Overgangsperioden skal på plads

Fra januar skal der forhandles om en overgangsperiode, som briterne har udtrykt ønske om skal være to år. I den periode skal Storbritannien følge alle regler i EU og stadig være med i det indre marked, samtidig med at man forsøger at forhandle briterne ud af alle de aftaler, de er forpligtet af og ind i et nyt samarbejde, der skal træde i kraft den dag en overgangsperiode udløber.

- Det indre marked ændrer sig hele tiden, men briterne er nødt til at følge med. De er gået med til, at de i en overgangsperiode er med i alt, men de har ingen stemmeret og ingen indflydelse, siger DR's EU-korrespondent Karin Axelsson.

Briterne skal desuden have defineret, hvad de helt præcist ønsker af et fremtidigt forhold, inden man i EU kan tage stilling til det.

- De grundlæggende principper for selve "skilsmissen" er på plads, så nu gælder det handelsinteresserne. Det eneste, briterne har sagt, er, at de ønsker at træde ud af det indre markeds og EU's toldunion, men samtidig er de jo meget opsat på stadig at kunne afsætte deres finansielle ydelser i EU, for det er deres største eksportvare, forklarer Karin Axelsson.

Storbritannien skal sammen med EU's chefforhandler, Michel Barnier, frem mod næste topmøde i marts have forhandlet sig tættere på en konkret overgangsperiode og sætte flere konkrete ord på fremtidsønsker, som de 27 stats-og regeringschefer kan forholde sig til.

Bøvlet frihandelsaftale

Ifølge Karin Axelsson gør de forskelligtrettede interesser blandt de europæiske lande det særligt svært at forhandle om en frihandelsaftale.

- Grundlæggende står man med den udfordring, at briternes umiddelbare ønsker ikke hænger sammen: Briterne vil ikke være med i det indre marked, og de vil ikke have en hård grænse til Irland.

- Samtidig fastholder EU, at en grænse er nødvendig, hvis Storbritannien er uden for det indre marked og toldunion, for ellers kan man ikke beskytte EU mod ulovlig import og ukontrollerede varer, som ikke lever op til EU's kriterier. Så briterne er nødt til at give sig på den hårde grænse, eller modstanden mod toldunionen og det indre marked, siger Karin Axelsson.

Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forudser, at toldunionen og det indre marked gør de kommende forhandlinger ganske vanskelige.

- Hvis Storbritannien ikke er med i det indre marked, kan man ikke bare have lastbiler, der drøner fra Belfast og til Dublin og skiber varer ud i resten af Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.