Udmeldingen har været ventet længe. For blandt republikanere, der ønsker at skifte Trump ud, bliver guvernøren fra Florida, Ron DeSantis, lige nu set som den kandidat, der bedst kan udfordre og vinde over den tidligere præsident i kampen om partiets nominering.
Her til aften har Ron DeSantis udfyldt de officielle papirer til den amerikanske valgkommission, der skal til, for at han kan stille op som kandidat i det republikanske primærvalg.
DeSantis forventes personligt at bekræfte sit kandidatur i en samtale med rigmanden Elon Musk på Twitter i nat.
Før sin annoncering skulle han ifølge amerikanske medier have givet en række store pengedonorer følgende besked:
- Der er dybest set tre personer i denne her valgkamp: Biden, Trump og mig. Og ud af de tre, har to en chance for at blive valgt til USA's præsident. Det er Biden og mig.
Men spørgsmålet er, om de republikanske vælgere vil give ham ret?
Yale, Harvard og soldat
Ronald Dion DeSantis er født og opvokset i Florida. Han er uddannet fra topuniversiteterne - Yale og Harvard - og har gjort tjeneste i USA's flåde som advokat og senere som soldat i Irak.
I 2012 blev han valgt som republikansk medlem af Repræsentanternes Hus i Kongressen i Washington, som en del af Tea Party-bevægelsen. Han blev senere en af grundlæggerne til “The Freedom Causus”, som i dag er hjemsted for de mest højreorienterede medlemmer i partiet.
DeSantis blev først nationalt kendt som Trump-loyalist. I en valgvideo fra 2018 med sin hustru, som er hans nærmeste politiske rådgiver, byggede han klodser med sin søn med Trumps politiske slagord: “Build the wall”.
DeSantis vandt dengang guvernørposten i Florida med en kneben sejr. I sin første periode blev han set som midtersøgende, men han har siden gjort Florida til et republikansk politisk laboratorium for højrefløjen. Og han er blevet kaldt en Trump-kopi uden drama og skandaler.
Fra Florida har DeSantis udkæmpet en række kulturkrige om alt fra vacciner til kønsidentitet, våben og abort.
Han har fornyligt vedtaget en abort-lovgiving i Florida, som forbyder abort efter sjette uge.
En våbenlovgivning, som gør det muligt at bære våben i det offentlige rum i Florida uden særlig tilladelse.
Og han har godkendt en række love, som forbyder begyndende kønsskifte af børn under 18 år, samt gjort det ulovligt for børn at se dragqueen-shows.
Kønsidentitet og Disney-krig
Men DeSantis er især blevet kendt for debatten om kønsidentitet, som er blevet en af hans mærkesager.
Han har blandt andet underskrevet loven “Parental Rights in Education”, som kritikere har døbt “Don’t Say Gay”. En lov, som i stor grad forbyder skoler i at undervise eller tale om kønsindentiet eller seksuel orientering frem til 3. klasse. Loven er nu udvidet til og med 8. klasse.
Fortalere siger, at loven forhindrer indoktrinering og giver forældre indflydelse på, om LGBTQ-emner skal diskuteres, mens modstandere siger, at den diskriminerer. Loven giver samtidig forældre lov til at sagsøge skoler, der bryder reglerne.
Netop nu er en lærer i Florida under anklage efter at have vist sine 5. klasseselever Disney-tegnefilmen “Strange World”, hvor en dreng, der er en af hovedpersonerne i filmen, er homoseksuel.
Loven har ført til et større opgør mellem Ron DeSantis og en af Floridas største arbejdsgivere, Disney. Og mens den har skabt begejstring blandt vælgerne på højrefløjen, har den også ført til løftede øjenbryn i et parti, som hylder det private erhvervsliv - og som i høj grad får sin kampagnefinansiering derfra.
Disneys chefer tog stærkt afstand fra loven efter pres fra firmaets ansatte og sagde, at loven aldrig burde være blevet vedtaget. DeSantis svarede igen og har truet med at se på de privilegier, Disney har i Florida.
Det opgør har udviklet og forgrenet sig. Det har blandt andet medvirket til, at Disney nu har valgt at opgive en milliardstor investering i Florida, som koster staten 2000 nye arbejdspladser.
DeSantis har til gengæld luftet ideen om at opføre et nyt statsfængsel klods op af den verdenskendte forlystelsespark, Disney World, i Orlando, Florida.
Da det republikanske parti ikke fik det midtvejsvalg, de havde håbet på i 2022 og måtte konstatere, at partiet nu havde tabt tre valg i træk med Trump i spidsen, kiggede mange mod DeSantis.
Han genvandt guvernørposten i Florida med en jordskredssejr, og DeSantis gik straks i gang med, hvad der lignede begyndelsen på en præsidentvalgkamp. Han udgav en bog, rejste rundt i de vigtige primærvalgs-stater og tog til udlandet for at booste sin internationale profil.
Men hans indtog på den nationale scene og skyggeboksning med Trump har indtil nu ikke været en succes.
Trump vs DeSantis
Opgøret med Disney, som kan koste Florida dyrt økonomisk, ligner ikke en vindersag på den lange bane. Da Disney droppede sin milliardstore investering i Florida, skrev Trump-kampagnen, at DeSantis var blevet fanget i musefælden og at han var blevet udspillet af Mickey Mouse.
DeSantis skal finde en vej hos de vælgere, der er loyale overfor Trump. Og indtil nu er hans angreb mod Trump ikke lykkedes. Han sagde for nyligt under et vælgermøde i Iowa, at partiet skal væk fra at tabe. Og at han er manden, der kan vinde.
Men med det lægger DeSantis op til at bryde med Trumps løgn om, at valget i 2020 blev stjålet. Han skal dermed offentligt anerkende, at Trump tabte.
Problemet for DeSantis er, at mange republikanske vælgere stadig tror på løgnen.
DeSantis giver stort set kun interviews til Fox News. I et interview med den daværende TV-vært Tucker Carlson kom han ud på gyngende grund, da de talte om krigen i Ukraine
DeSantis sagde, at “USA's støtte til Ukraine ikke er af afgørende national vigtighed” og at “det var et territorialt opgør”. Det førte til stærk kritik i partiet, og DeSantis trak efterfølgende sine kommentarer tilbage og sagde, de omhandlede Krim-halvøen.
Men ligesom med Trump er der usikkerhed om, hvor USA's støtte til Ukraine vil stå med DeSantis som kandidat.
Ved årsskiftet stod DeSantis ikke langt fra Trump i flere meningsmålinger. Men de seneste måneder er han raslet ned. Trump har til gengæld fået et boost i målingerne blandt republikanere, efter at distriktsanklageren i New York har sigtet ham i sagen om betalinger til pornoskuespillerinden Stormy Daniels.
Lige nu er DeSantis godt 36 procentpoint efter Trump. De andre kandidater, der har meldt sig indtil nu, ligger på under 10 procent i opbakning.
DeSantis har forsøgt at sælge sig som manden, der i høj grad førte Trumps politik uden drama og kaos. Men de mellem 30-35 procent af primærvælgerne, som er de mest aktive ved opstillingsvalgene, vil måske spørge, om den ægte vare ikke er bedre end en kopi.
Skulle det lykkes for DeSantis at vinde over Trump, venter den største test. Kan han levere på sin løfte til republikanerne? Og kan han, med sin politik fra Florida, vinde de midter- og svingvælgere, der afgør præsidentvalg i USA?
Kampen om, hvilken republikaner, der skal være præsidentkandidat, starter officielt februar 2024. Men den er allerede i fuld gang.