Det tog ikke USA's præsident, Donald Trump, mere end en eftermiddag at rydde årtiers amerikansk politik i Mellemøsten af bordet.
Efter et møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, lod Trump forstå, at han er ligeglad med, om fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere ender med en et-stats- eller en to-statsløsning, hvor palæstinenserne får deres egen stat.
Trumps forgængere på posten, George W. Bush og Barack Obama, har ellers arbejdet for en to-statsløsning.
De nye toner fra Washington vækker glæde i dele af Israel, fortæller international korrespondent i DR Nyheder Steffen Kretz, der befinder sig i Jerusalem:
- Det israelske højrefløj, som er en del af Netanyahus regering, kunne næsten ikke få armene ned i går. De gik straks på Twitter med beskeder om, at nu var det palæstinensiske flag pillet ned i de besatte områder.
Bosættelser
De jublende tweets henviser til de landområder på Vestbredden, som Israel har besat siden 1967. Her har Israel opført omfattende bosættelser og infrastruktur i strid med international lov.
Bosættelser har gennem tiderne været en af de største forhindringer for en blivende fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Nu fornemmer hardlinerne blandt israelerne, at deres vision for Vestbredden pludselig er blevet meget mere realistisk.
- Visionen går ud på, at de etablerede bosættelser skal indlemmes i Israel. Nu mener den fløj, at man har fået grønt lys, siger Steffen Kretz.
Ukonkret Trump
Det er dog usikkert, om Israels højrefløj reelt har noget at have deres optimisme i. Donald Trump har nemlig ikke sagt noget konkret om, hvordan han forestiller sig, at en fredsaftale skal skrues sammen.
- Jeg vil være glad for den løsning, som israelerne og palæstinenserne kan lide, sagde han i går.
- Trump kom ikke i nærheden af at sige noget om bosættelser og annektering. Han nøjedes med den her store armbevægelse, som rev det hele ned, så man kan starte forfra, siger Steffen Kretz.
Korrespondenten minder om, at der ikke har været nogen fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere i 10 år.
- Imens har israelerne fortsat deres deres bosættelser, og fakta på landjorden er, at der bor 600.000 israelske jøder på besat område på Vestbredden. De bor i byer med op til 64.000 indbyggere, og dem kan man jo ikke flytte igen.
- Byerne er bygget med støtte fra den israelske regeringer gennem årtier for at sikre, at en fredsaftale ikke skaber en palæstinensisk stat efter de grænser, der var for 50 år siden. Det er også realiteterne, så skal der på et tidspunkt skabes en fred, vil de her store byer nødvendigvis skulle indlemmes i Israel.