Som en af sine sidste gerninger som præsident vil Donald Trump trække soldater hjem fra Afghanistan og Irak.
Det meddeler det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.
Inden for de næste to måneder vil USA trække 2.000 soldater hjem fra Afghanistan, mens 500 soldater hentes ud af Irak.
USA har i øjeblikket 4.500 soldater i Afghanistan, mens der er 2.500 i Irak. Nedtrapningen i Afghanistan er led i den aftale, som amerikanerne i slutningen af februar indgik med Taliban.
Ifølge USA's fungerende forsvarsminister, Chris Miller, reflekterer beslutningen præsidentens politik om at bringe krigene i Afghanistan og Irak "til en succesfuld og ansvarlig afslutning".
Men fra flere sider advares der mod en for hurtig tilbagetrækning.
Prisen kan blive 'særdeles høj'
Forud for meldingen fra Pentagon kom Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, med en erklæring, hvor han advarede mod at forlade Afghanistan for hurtigt.
- Vi har været i Afghanistan i næsten 20 år, og ingen Nato-allieret har lyst til at blive længere end nødvendigt. Men samtidigt kan prisen ved at trække sig tilbage for tidligt eller på en ukoordineret måde blive særdeles høj, lyder advarslen fra Stoltenberg.
Han siger, at Afghanistan risikerer "igen at blive en platform, hvor internationale terrorister kan planlægge og organisere angreb på vores hjemlande".
- IS kan bruge Afghanistan til at opbygge det terrorkalifat, som gruppen mistede i Syrien og Irak, lyder det fra Stoltenberg.
Nato har i øjeblikket omkring 12.000 soldater fra 38 lande i Afghanistan, men er særdeles afhængig af amerikanske tropper og infrastruktur, beretter Washington Post.
Intern kritik
Der er blandede holdninger til beslutningen om at trække tropper hjem, fortæller DR-journalist Lasse Engelbrecht Jensen, som befinder sig i Texas.
- Generelt set er der opbakning i den amerikanske befolkning, men vi ved også, at Mark Esper, som Trump forleden fyrede som forsvarsminister, og topledelsen, der røg i samme omgang, var kritiske omkring beslutningen.
- De mente, at der fortsat bør være soldater, der kan holde Taliban fra at udvide deres kontrol. Flere republikanere har udtrykt det samme, siger Lasse Engelbrecht Jensen.
Det gælder blandt andet den republikanske leder af Senatet, Mitch McConnell, der i går sagde, at det ville være en fejl at nedtrappe for hurtigt i de to konfliktområder.
Også partifællen Ben Sasse, der er medlem af Senatets efterretningsudvalg, kritiserer beslutningen, som han kalder "en svag retræte" og en beslutning, der "ikke er funderet i virkeligheden og vil gøre verden til et farligere sted, beretter BBC.
Det står ikke klart, hvad Joe Bidens plan for Afghanistan er, men han har længe støttet en reduceret amerikansk rolle i Afghanistan med fokus på at bekæmpe terrorisme, siger Lasse Engelbrecht Jensen.
- Han vil nok ikke være kritisk omkring beslutningen om troppereducering, men han har sagt, at det skal foregå med hensyn til forholdene i landet, og så vil han nok også være kritisk i forhold til timingen, her hvor Trump er på vej ud.
Missilangreb mod ambassade
Kort tid efter meldingen fra Pentagon blev der afsendt en sværm af missiler mod den amerikanske ambassade i den irakiske hovedstad, Bagdad.
Irakiske embedsmænd oplyser ifølge Ritzau, at angrebet har dræbt et barn og såret mindst fem andre personer.
Det er langt fra første gang, at der er missilangreb mod Bagdads Grønne Zone, men nattens angreb kommer efter en måned lang våbenhvile.
Siden oktober sidste år har der ifølge nyhedsbureauet været knap 90 dødbringende missilangreb og vejsidebomber været rettet mod udenlandske ambassader, styrker og andre anlæg i Irak.
Både USA og Irak har flere gange beskyldt iransk-støttede grupper for at stå bag angrebene i Irak. Spændingerne mellem Iran og USA steg i januar til et nyt højdepunkt, da amerikanerne dræbte den iranske topgeneral Qassem Soleimani nær Bagdads internationale lufthavn.
Det førte til flere angreb fra både iransk-støttede militser i Irak såvel som det iranske militær, der bombede al-Asad-basen i Irak, hvor der blandt andet var amerikanske soldater.
Ingen tropper blev dræbt ved angrebet, men over 100 amerikanske soldater fik efterfølgende konstateret hovedskader.