Taliban erobrer igen landområder i Afghanistan, og terrorgruppen Islamisk Stat er på fremmarch i det krigsramte og uroplagede land.
Derfor er den afghanske regering lettet over, at USA's præsident, Donald Trump, har skiftet holdning og alligevel ikke vil kalde de amerikanske tropper hjem.
Det forklarer DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.
- Den store bekymring var, om Trump kunne finde på at trække USA helt ud af Afghanistan. Det var man bekymret for både i landets større byer og især i hovedstaden, Kabul, hvor der har været voldsomme terrorangreb i det seneste år, siger han.
Præsident Donald Trump oplyste i nat dansk tid i en tale, at det vil efterlade et for stort vakuum for terrorister, hvis USA forlader Afghanistan for tidligt.
Vil ikke længere genopbygge landet
Værd at bemærke i Trumps tale om Afghanistan-indsatsen er dog, at Trump lægger op til en anden strategi end hidtil.
- Vi er der ikke for at bygge en nation op, vi slår terrorister ihjel, lød det fra præsidenten.
- Vi er en partner og en ven, men vi vil ikke diktere, hvordan de skal styre deres eget komplicerede land, sagde Trump.
Det betyder, at det nu skal være op til afghanerne selv at tage ansvar for deres fremtid, forklarer DR's USA-korrespondent Steffen Kretz.
- USA vil ikke længere bruge penge og kræfter på at opbygge demokratiske institutioner i et land som Afghanistan.
- USA's primære mål skal være at sikre sine egne sikkerhedspolitiske interesser, altså at bekæmpe terrorgrupper, som udgør en trussel mod USA og dets borgere og virksomheder. Det er et markant skifte fra tidligere regeringers politik, siger Steffen Kretz.
Flere soldater kan være på vej
Selvom Trump ikke kom med et konkret antal, kan andelen af amerikanske soldater i Afghanistan meget vel blive øget i nær fremtid.
Et af præsidentens valgløfter var ellers, at de omkring 8.400 tilbageværende amerikanske soldater skulle forlade landet.
Men den afghanske regering går ifølge Philip Khokhar ikke kun op i antallet af soldater, fordi symbolværdien af internationale tropper også betyder noget for landets stabilitet.
Den afghanske regeringen gruer for, at krigen i landet eskalerer yderligere, når de ikke er til stede.
Frygten er ifølge Philip Khokhar, at situationen går fra at være kampe mellem regeringen og Taliban til en borgerkrig mellem befolkningsgrupper ligesom krigen i Irak, hvor sunnimuslimer og shiamuslimer bekriger hinanden.
- Der er denne psykologiske frygt for, at det afghanske hus skal kollapse, hvis man ikke har de udenlandske soldater. At man risikerer en borgerkrig, der er langt værre og mere voldsom end nu.
Er eskaleret efter Natos farvel
I forvejen er Afghanistan meget ustabilt, og det er kun blevet værre, efter at størstedelen af Natos soldater forlod landet i 2014, forklarer Philip Khokhar.
Han nævner som eksempel, at Helmand-provinsen, hvor de danske soldater kæmpede, nu stort set er på Talibans hænder, og i hovedstaden Kabul har der det seneste år været flere voldsomme terrorangreb - hvoraf nogle af dem også er begået af terrorister fra Islamisk Stat.
- Den afghanske hær har ikke været i stand til at overtage indsatsen, som man håbede, efter at størstedelen af Nato-soldaterne forlod landet, siger Khokhar.