Amerikanerne er i disse timer på vej i seng efter en dag, der vil skrive sig ind i de amerikanske historiebøger.
Sent onsdag aften dansk tid stemte et flertal i Repræsentanternes Hus nemlig for at stille præsident Donald Trump for en rigsretssag. Dermed bliver præsident Trump den første amerikanske præsident, der bliver stillet for en rigsret to gange.
I Demokraternes anklageskrift står blandt andet, at Trump har "tilskyndet til oprør", da Kongressen sidste uge blev stormet af voldelige demonstranter. Trumps gentagne, udokumenterede beskyldninger om valgfusk er også nævnt i anklageskriftet.
232 stemte for en rigsretssag - heriblandt 10 republikanere. 197 stemte imod rigsretssagen, mens fem valgte ikke at stemme.
- I dag demonstrerede Repræsentanternes Hus på tværpolitisk vis, at ingen er hævet over loven - ikke engang USA's præsident, lød i nat fra topdemokraten Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus.
Kort efter afstemningen lagde Det Hvide Hus en video af præsident Trump på Twitter. I videoen nævner Trump ikke et eneste ord om rigsretssagen, men fordømmer vold mod Kongressen.
- Enhver amerikaner har ret til at blive hørt på en respektfuld og fredelig måde. Det er vores forfatningsret. Men jeg kan ikke understrege nok, at der ikke må være vold, lovbrud eller hærværk af nogen art, lød det fra præsidenten.
'Næsten forventeligt'
Det er 'ikke overraskende', at Donald Trump nu skal igennem en ny rigsretssag - mindre end et år efter, den første rigsretssag mod præsidenten blev afsluttet.
Det vurderer Derek Beach, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet:
- Det er næsten forventeligt med en person, der har været så normbrydende og ligeglad med, hvordan man plejer at opføre sig som præsident. Det er næsten overraskende, at det først sker nu.
- Han blev indsat til at være en håndgranat, og det har han været. Men der er trods alt regler for, hvad man må som præsident.
Nancy Pelosi, beskyldte i nat præsident Trump for at se oprørerne som et middel til at opnå et mål:
Derek Beach vurderer, at det bliver svært for Demokraterne at få nok stemmer til at dømme Trump i en rigsret. Han hæfter sig dog ved, at ti republikanere vendte Trump ryggen og stemte for en ny rigsretssag mod præsidenten. Derfor kan der også være senatorer, der bruger rigsretssagen til at tage afstand til præsidenten.
- Der er mulighed for, at den mere moderate fløj i det republikanske parti kan rykke sig fri og demonstrere deres afstandtagen til Trump og trumpismen, der har domineret partiet.
Sprækker hos Republikanerne
I nat valgte 10 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus at gå imod præsident Trump, og det er første gang, at så mange partifæller har stemt for en rigsret mod en præsident.
- Man kan se, at der nu er sprækker i den republikanske mur, som har stået omkring Donald Trump og forsvaret ham mod alle angreb, siger Steffen Kretz, DR's USA-korrespondent.
- Der er også signaler fra den nuværende republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, om, at han egentlig synes, at Donald Trump har foretaget sig noget, som han godt kunne blive dømt for. Så der er altså noget, der tyder på, at det rykker lidt på den republikanske side, når det handler om støtten til Trump, siger Steffen Kretz.
Resultatet af nattens afstemning kommer ikke bag på Jørn Brøndal, som er leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
- Men det var bemærkelsesværdigt, at 10 republikanere sprang fra deres parti og stemte sammen med demokraterne, siger han til P1 Morgen. Han peger på, at det ikke var tilfældet, da præsident Trump i slutningen af 2019 røg ud i sin første rigsretssag.
Spørgsmålet for Republikanerne handler nu i høj grad om, i hvor høj grad Trump stadig er partiets leder, mener han.
- Øjebliksbilledet, vi lige har fået, er, at Trump stadig har kontrollen, men at der er opbrudsstemning blandt dele af eliten, siger Jørn Brøndal, som kalder det "ganske opsigtsvækkende", at den højtstående Liz Cheney gik imod præsidenten.
Biden: Brug for arbejdsro
Efter det grønne lys fra Repræsentanternes Hus er det nu op til Kongressens andet kammer, Senatet, at afgøre, om præsident Trump skal dømmes. Hvornår Senatet tager sagen op, er endnu uvist.
Republikanerne, som styrer Senatet indtil 20. januar, har meldt ud, at Senatet tidligst kan tage stilling til en rigsretssag den 19. januar. Flere medier peger dog på, at der er spekulationer om, at Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, vil vente med at sende sagen videre til Senatet, så partifællen Joe Biden kan få arbejdsro og få godkendt sine ministre i Senatet.
Han overtager nemlig magten i USA den 20. januar og har sat en række mål for sine første 100 dage i embedet. Biden opfordrede i nat Senatet til at tage højde for hans dagsorden.
- Jeg håber, at Senatets lederskab vil finde en måde at håndtere sine forfatningsmæssige pligter vedrørende rigsretssagen på, samtidig med at det også arbejder med andre presserende sager for denne nation, lyder det fra Biden i en erklæring ifølge CNN.
- Denne nation holdes fortsat i et greb af et dødeligt virus og en vaklende økonomi, påpeger den kommende præsident.
Joe Biden skriver ikke, om han synes, at præsident Trump skal dømmes eller frikendes, men peger endnu engang på, at han mener, at volden i sidste uge blev tilskyndet af præsidenten.
- Den blev udført af politiske ekstremister og indenlandske terrorister, som blev tilskyndet til denne vold af præsident Trump, lyder det fra Biden.
Opdateret med kommentarer fra Steffen Kretz og Jørn Brøndal