- USA's præsident tilkaldte pøblen og antændte bålet ved dette angreb. Alt, der fulgte, var hans skyld. Intet af det her kunne have sket uden præsidenten.
Sådan lyder ordene fra Liz Cheney, der fordømmer Donald Trump for præsidentens rolle i sidste uges voldelige optøjer ved den amerikanske kongresbygning, der kostede fem mennesker livet.
Og hun er ikke hvem som helst. Liz Cheney er republikaner og er nummer tre i partiets rangfølge i Repræsentanternes Hus. Hun har i nat i et skarpt formuleret brev langet kraftigt ud efter præsidenten.
- Han kunne havet grebet omgående og kraftigt ind for at stoppe volden. Det gjorde han ikke, lyder det fra Liz Cheney, der er datter af den tidligere vicepræsident Dick Cheney.
- Der har aldrig været et større svigt af embedet og forfatningseden begået af en amerikansk præsident, skriver hun i brevet, der slutter med ordene:
- Jeg vil stemme for at stille præsidenten for en rigsret.
Flere republikanere siger stop
I kølvandet på sidste uges rystende angreb mod Kongressen valgte flere republikanske politikere at lægge afstand til præsident Trump. Men da Repræsentanternes Hus tidligt i morges stemte om en resolution, som opfordrer vicepræsident Mike Pence til at fjerne Trump fra posten, var der kun en enkelt republikaner, der stemte for.
Til gengæld ser der ud til at være flere republikanere, der er villige til at gå imod præsidenten, når Demokraterne i Repræsentanternes Hus går videre med sagen. Her forventes Demokraterne om få timer at starte en rigsretssag mod præsidenten - og det bakker Liz Cheney og mindst fire af hendes republikanske partifæller op om.
- At lade præsidenten opildne til angreb uden at det får konsekvenser, er en direkte trussel mod vores demokratis fremtid. Derfor vil jeg stemme for en rigsretssag mod præsidenten, lød meldingen i nat fra republikaneren John Katko.
- Man kan ikke ignorere, at præsidenten tilskyndede dette oprør - både på sociale medier forud for den 6. januar og i hans tale den dag, siger den tidligere statsanklager, der beskylder Trump for "at bringe utallige liv i fare".
Også partifællerne Fred Upton, Jaime Herrera Beutler samt Adam Kinzinger, der i morges stemte for Demokraternes ikke-bindende resolution om at afsætte Trump, har meldt sig klar til at bringe præsidenten for en rigsret.
Også Peter Meijer, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus fra Michigan, har udtalt, at han "stærkt overvejer" at stemme for.
- Det, vi så onsdag, gør præsidenten uegnet til at blive i embedet, siger Meijer.
Ifølge New York Times har den indflydelsesrige republikaner Kevin McCarthy, der er mindretalslederen i Repræsentanternes Hus, valgt, at man ikke formelt vil bede de republikanske medlemmer om at stemme nej, hvis der stemmes om en rigsretssag.
I onsdags sagde præsident Trump blandt andet, at Demokraterne havde snydt ved præsidentvalget, og at amerikanerne havde fået nok:
Men hvad med Senatet?
Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, ventes senere i dag at stemme for en rigsretssag, da det kun kræver simpelt flertal at sætte gang i processen.
Sker det, bliver Donald Trump den første amerikanske præsident i historien, der bliver stillet for en rigsret to gange, og så går sagen videre til Senatet, hvor de 100 senatorer fungerer som juryen i sagen.
To ud af tre medlemmer af Senatet - svarende til 67 senatorer - skal stemme for, hvis præsidenten skal kendes skyldig.
Da Senatets 100 pladser efter det seneste valg er fordelt mellem 50 demokrater og 50 republikanere, kræver det, at hele 17 senatorer vender Trump ryggen, hvis præsidenten skal dømmes.
Indtil videre har meldingerne fra senatorerne været sparsomme, men flere har meldt ud, at de overvejer at gå imod Trump ved en eventuel rigsret.
Blandt andre Ben Sasse, der er republikansk senator fra Nebraska.
- Det, Trump gjorde, var ondsindet, sagde Sasse fredag.
To republikanske senatorer, Lisa Murkowski og Pat Toomey, har tidligere opfordret præsidenten til at trække sig.
New York Times skriver på baggrund af unavngivne kilder, at Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, angiveligt har givet udtryk for, at han er glad for Demokraternes forsøg på at stille præsident Donald Trump for en rigsret igen, da det vil gøre det nemmere at skubbe præsidenten ud af partiet.
Flere politiske iagttagere peger på, at Kongressen ikke kan nå fjerne Donald Trump fra præsidentposten, inden han alligevel forlader Det Hvide Hus om bare en uge.
Det er dog stadig en mulighed at gennemføre processen, efter Trump er gået af, og det er ganske relevant, fordi Senatet ved en skyldig kendelse kan forbyde Trump fra nogensinde at blive præsident igen.
Redaktør: Et klart signal
Hos Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen.com, hersker der ikke nogen tvivl om, at præsident Trump kommer til at blive stillet for en rigsret.
Og forsøget på at stille præsident Trump for en rigsret hænger i høj grad sammen med et ønske om at sende et meget klart signal om, at handlinger har konsekvenser - også for en præsident, der er på vej ud af døren, siger Anders Agner Pedersen.
- Det, der skete den 6. januar, er en skamplet i amerikansk historie, og Trump bærer en central del af ansvaret for, hvad der skete, siger han.
- Derfor er det også magtpåliggende for politikerne i Kongressen - både i Repræsentanternes Hus og i Senatet - at stille ham til ansvar, selvom han er på vej ud. Det er derfor, de gør det.
I december 2019 blev præsident Trump stillet for en rigsret, hvor han var anklaget for at have misbrugt sit embede som præsident og for at forhindre Kongressen i at udføre sit arbejde i forbindelse med den såkaldte Rusland-undersøgelse.
Ifølge anklageskriftet havde Trump tilbageholdt midler til Ukraine i forsøget på at afkræve skadelige informationer om Joe Biden.
Trump blev frikendt i Senatet i februar 2020, hvor 52 senatorer stemte "ikke skyldig", mens 48 senatorer mente det modsatte. Dengang var den republikanske senator fra Utah, Mitt Romney, den eneste republikaner, der gik imod præsidenten.
Men skulle det blive til en ny rigsretssag, kan man ikke bare tage partifællernes opbakning for givet, vurderer Anders Agner Pedersen.
- Det vil være noget mere usikkert, fordi der er så mange republikanere - både i Repræsentanternes Hus og efterhånden også flere i Senatet - der begynder at vende sig mod Trump og tage afstand fra ham, siger chefredaktøren, der peger på muligheden for, at Senatet kan forbyde præsidenten i at stille op som præsident igen.
- Det er også et af perspektiverne, der ligger i den sag, der kører nu.
Repræsentanternes Hus mødes klokken 15 dansk tid, og udviklingen følges tæt på dr.dk