Hvordan USA reagerer på denne her situation, vil danne international præcedens.
Sådan lyder det i en analyse i Foreign Policy om alvoren i, at Iran i går gjorde det klart for hele verden, at de natten til torsdag skød en amerikansk ubemandet drone ned over, hvad iranerne i hvert fald hævder, er iransk luftrum.
Amerikanerne derimod hævder, at det er sket i internationalt luftrum - og derfor er det internationale samfunds opmærksomhed nu rettet mod USA's svar.
Vanligt kom reaktionen fra USA's præsident, Donald Trump, prompte og via Twitter:
- Iran har begået en kæmpe fejl, skrev han.
Efterfølgende blev den kortfattede melding uddybet, og præsidenten forklarede, at han mente, at der måtte være tale om en "general eller en eller anden, der ved en fejltagelse har skudt en drone ned".
Han understregede samtidig, at det gør en verden til forskel, at luftfartøjet af typen Global Hawk var ubemandet.
Det seneste døgn er beskyldningerne om, hvem der bærer ansvaret for episoden, fløjet frem og tilbage. Pentagon har stemplet som et "uprovokeret angreb", mens iranerne omvendt har fordømt, hvad de betragter som en amerikansk aggression.
Imens var den amerikanske præsident i løbet af i går til timelange briefinger med sine nærmeste militær- og sikkerhedsrådgivere og øverste ledere i Kongressen.
Men selvom frygten for at konflikten skal eskalere måske er taget til de seneste uger, er der ingen logisk grund til at tro, at amerikanerne skulle være interesserede i at gå i krig.
Det vurderer Carina Ann Meyn, der har speciale i amerikansk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.
- Hvis man laver et overslag over, hvad det vil koste rent økonomisk og af militære ressourcer, vil det tømme USA for midler og kan udvikle sig til en langstrakt og fuldkommen uvindelig krig. Det kan risikere at blive vor generations Vietnam, siger hun.
Hun henviser til, at særligt de yngre generationer af den iranske befolkning er veluddannede og forholder sig kritisk til, hvordan USA gennem de seneste år har behandlet landet.
- Jeg tvivler derfor på, at USA er villig til at gå planken ud og gå i krig, men følger derimod en Reagan-inspireret strategi om at få civilbefolkningen til at blive så utilfredse, at de vælter regeringen, siger hun.
Læk om formodet militæraktion
Alligevel rapporterer både avisen New York Times og nyhedsbureauet AP i dag, at præsidenten angiveligt skulle have sanktioneret et militært angreb i Iran, på hvad der formodes at være missilbatterier og radarer.
Men i sidste ende blev angrebet dog afblæst, beretter medierne, hvis officielle kilder ikke bliver navngivet.
Det er dog ikke utænkeligt, at der kan være tale om helt bevidste læk fra Trump-administrationen, påpeger Carina Ann Meyn.
- Strategien kan være at sende et klart signal om, hvor langt man er villig til at gå, ikke bare til Iran, men også til sine allierede. Der kan være tale om et signal rettet mod det europæiske kontinent, siger hun.
Carina Ann Meyn nævner eksempelvis, hvordan meddelsen, om at USA påtænkte at trække sig fra Nato, kom frem i medierne umiddelbart inden et topmøde i forsvarsalliancen sidste sommer.
Samtidig strider tanken om krigsførsel i Iran mod præsidentens logik.
Blandt Donald Trumps valgløfter var blandt andet, at USA skulle trække sig fra konfliktområderne i Mellemøsten, ligesom han flere gange har understreget, at han var imod amerikanernes invasion af Irak i 2003.
Her kan du se Trumps udtalelser fra valgkampen i 2016 om invasionen i Irak:
Man skal dog ikke være blind for, at der sidder nogle politiske hardlinere i den amerikanske administration. Heriblandt den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, udenrigsminister Mike Pompeo og en af Trumps handelsrådgivere, Peter Navarro.
- De ideologiske "høge", særligt John Bolton, har en klar idé om, hvordan man forholder sig til sine politiske, ideologiske modstandere, og det kan føre ret langt ned ad en konflikt, siger Carina Ann Meyn og tilføjer, at Trump dog også lytter til sine militærrådgivere.
Forskeren minder om, at Trump grundlæggende handler som en forretningsmand og derfor ofte har stillet spørgsmål ved, hvorfor USA afholder enorme udgifter til krigsførsel rundt om i verden - ikke mindst i Mellemøsten.
- Selv har han heller aldrig ytret ønske om at ændre verden. Så kan det godt være, han kan lide at true, tale lidt bombastisk og bedrive det, der i strategisk litteratur kaldes 'swagger'. Men når han får forklaret den militære logik, og hvor den ophører, tror jeg, han forstår det, siger hun.
Fælles front mod Iran
Grundlæggende handler det for amerikanerne om at få opbygget en konsensus i det internationale samfund til fortsat at presse Iran til at ændre adfærd, lød det onsdag fra USA's udenrigsminister Mike Pompeo.
Indtil videre har både EU og Nato dog opfordret begge parter til at udvise selvbeherskelse og arbejde mod at få nedbragt spændingerne, særligt efter Iran i løbet af ugen meddelte, at man er klar til delvist trække sig fra atomaftalen fra 2015.
- I Europa er man kritiske overfor USAs valg om at smide realpolitikken overbords til fordel for en mere langsigtet, indirekte målsætning om regimeforandring i Iran, siger Carina Ann Meyn og uddyber:
- Det udgør et højt spil med mange risikofaktorer - og det har gjort USA til en utroværdig spiller i den internationale retsorden, at man er gået tilbage på sit ord i forhold til atomaftalen, siger hun og henviser til, at USA i maj trak sig fra atomaftalen og genindførte de økonomiske sanktioner mod Iran, der nu har ramt landet hårdt.
Dermed ender Europa ifølge forskeren endnu en gang mellem de to parter som en helt central mægler for, hvordan fremtidssituationen kommer til at se ud.
Flyveforbud over dele af Iran
Efter nedskydningen af den amerikanske drone har den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, udstedt flyveforbud for amerikanske fly i dele af Irans luftrum, nærmere bestemt over Hormuz-strædet og Oman-bugten.
Det var her, to tankskibe var på vej igennem i sidste uge, da der pludselig opstod eksplosioner ombord.
USA har siden fremlagt, hvad de mener, er billeddokumentation for, at det var Irans Revolutionsgarde, som står bag. Iranerne nægter enhver involvering.
USA har meddelt, at man vil udsende mere end 2.000 soldater samt bombefly og krigsskibe til Mellemøsten, men både Donald Trump og udenrigsminister Mike Pompeo har flere gange understreget, at man ikke ønsker en væbnet konflikt.
Samme budskab kommer fra Iran, hvor den iranske ambassadør i FN, Majid Takht Ravanchi, så sent som i går i et brev adresseret til FN's generalsekretær, Antonio Guterres, slog fast, at man ved nedskydningen af den amerikanske drone blot har forbeholdt sig retten til at forsvare landets suverænitet og territorium.