Trump i Bruxelles – fra 'hellhole' til fremtidspartner

ANALYSE Der er en vis nervøsitet – både i EU og hos Nato over Trumps besøg i Bruxelles. Men begge institutioner har hver sin snedige Trump-plan parat.

Den amerikanske præsident Trump og førstedame Melania Trump vinker, da de ankommer til militærlufthavnen Melsbroek nær Bruxelles 24. maj forud for præsidentens møder i EU og Nato i dag. (Foto: © Emmanuel Dunand, Scanpix)

EU falder fra hinanden, og snart vil flere lande følge Storbritannien ud af EU. Nato er forældet.

USA's præsident, Donald Trump, er ikke ligefrem kendt for at været overstrømmende positiv overfor de to institutioner, som udgør hele fundamentet for dansk udenrigspolitik – EU og Nato.

Og hvis Trumps mange barske bemærkninger fra den amerikanske præsidentvalgkamp om både EU og Nato skulle tages for gode varer, så skulle man tro, at der ville være rystende nervøsitet overfor dagens møder med den amerikanske præsident i det Bruxelles, som Trump tidligere karakteriserede som et ”hellhole”.

Men faktisk virker både EU og Nato ved godt mod forud for det amerikanske besøg, og forventningen er, at begge institutioner får Trump-administrationen sporet ind på fælles dagsordener og en langt højere transatlantisk harmoni mellem Washington og henholdsvis EU og Nato.

Når det gælder besøget hos EU, hvor Trump mødes med de to EU-formænd, Donald Tusk og Jean Claude Juncker, så er det tydeligt, at retorikken er forbedret. Donald Trump har indset, at EU-samarbejdet ikke er ved at falde fra hinanden. Efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) besøg i Washington sagde han det endda.

Trump har også indset, at Angela Merkel ikke er herre over det tyske handelsoverskud med USA. Når USA vil tale handel, så foregår det med EU samlet. Ikke med EU-landene hver for sig.

Når det gælder forholdet til Rusland og sanktionerne, som blev indført efter den russiske annektering af Krim, så er frygten for en stor amerikansk-russisk handel – uden europæerne – også blæst væk. USA er indtil videre med ombord, når det gælder sanktioner mod Rusland.

De to områder, hvor EU endnu ikke er helt sikre på, hvor Det Hvide Hus ligger politisk under Trump, er på handel, og når det gælder klima-aftalen fra Paris.

Når det gælder handel, så mangler man fra EU's side stadig at høre Trump-administrationen give sin opbakning til det regelbaserede multilaterale handelssystem. Altså et amerikansk løfte om, at man fortsat vil overholde handelsaftaler og de handelsregler, som ligger indenfor verdenshandelsorganisationen, WTO.

Og samtidig er det uklart, om USA fremover vil leve op til forpligtelserne i klima-aftalen fra Paris og i givet fald, hvor stor den amerikanske indsats på klima-området så bliver.

Det er et punkt, hvor EU-lederne i dag vil bruge en del kræfter på at fortælle Trump om, hvordan klima er blevet big business i Europa – noget der skaber jobs.

Nato smigrer

I Nato-hovedkvarteret er der sørget for, at præsident Trump får en central rolle i det øjeblik, han ankommer til Nato-topmødet. Efter års byggeri skal stats- og regeringscheferne fra de 28 Nato-lande i eftermiddag indvie et nyt Nato-hovedkvarter.

Første punkt ved Nato-topmødet er indvielsen. I dagens anledning har Tyskland skænket Nato-hovedkvarteret et stykke Berlin-mur, mens USA har skænket en del af World Trade Center. De to symbolske elementer skal indvies med taler af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og præsident Trump.

Lige præcis angrebet på World Trade Center er den eneste gang, Nato nogensinde har aktiveret den såkaldte artikel 5 i Nato-traktaten – den såkaldte musketer-ed, som siger, at et angreb på et land er et angreb på alle.

Trump skal med andre ord starte sit besøg i Nato-hovedkvarteret med at tale om dengang, hele organisationen bakkede op om USA efter terrorangrebet. Så efter en sådan indledning bliver det sværere for Trump at kalde organisationen forældet.

Derudover vil Nato-landene ved topmødet love, at de hver for sig – inden årsskiftet – vil levere en plan for, hvordan de kan leve op til Nato-målsætningerne om at investere mere i forsvaret og om at modernisere det nationale forsvar, så det lever op til Natos målsætninger.

Og da kampen mod terror er en særlig prioritet for Donald Trump, har et antal Nato-lande op til topmødet droppet deres modstand mod, at Nato – som institution – formelt kommer til at indgå i alliancen mod Islamisk Stat. Alle Natos medlemslande er med i alliancen, så beslutningen er mere symbolsk, end den er praktisk. Men den har været vigtig for USA.

Så med et stykke World Trade Center og løfter om en større europæisk indsats på forsvarsområdet kan torsdagen i hellhole Bruxelles meget let ende med, at Donald Trump forlader den belgiske hovedstad med besked om, at både EU og Nato er vigtige organisationer for USA.

Hvis det sker, vil både EU og Nato betragte dagen som en stor succes, og der vil lyde et lettelsens suk i Bruxelles efter alle bekymringer, som har præget byen, siden Donald Trump blev valgt som USA's præsident.