Trump efter masseskyderi: Det var en handling af ren ondskab

Den amerikanske præsident taler til nationen, efter at mindst 50 mennesker er blevet dræbt i et masseskyderi.

- Han myrdede brutalt 50 mennesker og sårede flere end hundrede mennesker. Det var en handling af ren ondskab, løs det fra Donald Trump.

- I dag er vi samlet i sorg og chok.

Sådan lyder ordene fra den amerikanske præsident, Donald Trump, efter at en country-festival på Las Vegas berømte hovedstrøg The Strip sent i går aftes lokal tid blev afbrudt af et af de drabeligste masseskyderi i USA's nyere historie.

Politiet har udpeget den 64-årige Stephen Paddock som gerningsmanden bag skyderiet, hvor mindst 50 mennesker blev dræbt og flere end 400 såret og bragt til hospitalet.

- Han myrdede brutalt 50 mennesker og sårede flere end hundrede mennesker. Det var en handling af ren ondskab, siger Donald Trump i en tale til nationen.

- Alle sørger og beder for dem, der har mistet et barn, en mor og far, en bror, en søster. Til familierne, der har mistet, vi beder for jer og vi er her for jer, og vi beder Gud om at hjælpe jer igennem. Til at ære dem, der har mistet livet, flager vi på halvt i dag.

Mirakuløs indsats

Den 64-årige mand skød fra et hotelværelse på 32. etage på hotellet Mandalay Bay, hvor manden havde medbragt 10 skydevåben.

Politiet fandt Stephen Paddock død på hotelværelset efter skudepisoden. Ifølge Las Vegas-sherif Joe Lombardo havde Stephen Paddock skudt sig selv, da politiets indsatsgruppe trængte ind på hotelværelset.

- Jeg vil takke Las Vegas' politi og alle de første på gerningsstedet for deres uovertrufne indsats og for at hjælpe med at redde så mange liv, siger Donald Trump og fortsætter:

- Det er mirakuløst, at de handlede så hurtigt og forhindrede, at flere liv gik tabt.

På onsdag rejser præsidenten til Las Vegas for at mødes med beredskabsfolkene, der var de første på gerningsstedet, og familierne til de dræbte.