Præsident Donald Trump har siden sin indsættelse i Det Hvide Hus bevæget sig gennem den ene store mediestorm efter den anden.
En del af uvejret skyldes Trumps kontroversielle dekret, som betyder, at borgere fra syv muslimske lande ikke er velkomne i USA.
Dekretet er nu blevet underkendt af en domstol, og derfor er indrejseforbuddet midlertidigt suspenderet. Men det er langt fra unormalt, at præsidentielle dekreter afprøves ved domstolene, forklarer advokat Thomas Thorup, der har 10 års erfaring med amerikansk jura.
- Det er der intet unikt i. Det er en konsekvens af magtens tredeling. Præsidenten siger med sit dekret, at han ønsker at udøve gældende regler på en bestemt måde. Og så kan domstolene i USA, ligesom i Danmark, efterprøve, om den udøvelse holder sig inden for lovgivningen.
Det er dog ikke altid, at præsidenternes planer holder sig inden for den amerikanske lov. Det er der ifølge Thomas Thorup utallige eksempler på. Neden for får du nogle af de mest spektakulære:
De fire millioner illegale indvandrere
I slutningen af 2014 udstedte Barack Obama nogle "executive orders", altså dekreter, om immigration.
I dekreterne tilbød han blandt andet mere end fire millioner illegale indvandrere muligheden for at undgå udvisning, hvis de indviligede i at lade sig registrere.
- Vi skal have flere illegale indvandrere frem fra mørket, så de kan spille efter reglerne, betale deres fulde andel af skatterne, gennemgå et baggrundstjek og følge loven, sagde Obama dengang.
Umiddelbart efter Obama annoncerede sin plan, udfordrede Texas og 25 andre stater dekretet, hvorefter det blev blokeret på landsplan ved en føderal domstol i Texas.
Obamas administration prøvede at appellere afgørelsen i USA's Højesteret, som dog afviste at behandle sagen. Det betød, at afgørelsen fra den føderale domstol i Texas stod ved magt, og at Obamas dekret blev kendt ugyldigt.
- I mere end to årtier har vores immigrationssystem været brudt ned. Og det faktum, at Højesteret i dag ikke var i stand til at træffe en beslutning, sætter ikke bare systemet endnu længere tilbage, det går imod, hvad vi som land stræber efter at være, sagde en skuffet Barack Obama dengang til CNN.
Dekretet om strammere våbenlovgivning
I januar 2016 udstedte Barack Obama et præsidentielt dekret om blandt andet at udvide kravene til baggrundstjek i forbindelse med visse våbensalg. Med dekretet ville man lukke et smuthul, da der ikke er krav om baggrundstjek af våbenkøbere på våbenmesser - i modsætning til ved køb i almindelige våbenbutikker.
Dette dekret blev udfordret ved en retssag ved en føderal domstol i Florida.
- Sagsøgtes (Obama, red.) omskrivning af lovgivningen belaster borgernes fundamentale rettigheder. Præsidentens dekret er forfatningsstridigt, lød en klage, som blev indgivet ved en domstol i Florida.
Sagen er endnu ikke afgjort, men Trump-administrationen kan tilbagekalde Obamas dekret. Og så vil udfaldet af retssagen være ligegyldigt.
Det er derfor tvivlsomt, om denne sag når USA's Højesteret.
Det hemmelige dekret
Tilbage i 2002 udstedte USA's daværende præsident, George W. Bush, i al hemmelighed et dekret, som tillod NSA at aflytte amerikanske statsborgere uden dommerkendelse. Det skete som følge af 9/11 i 2001 i forsøget på at grave oplysninger frem om terrorvirksomhed.
- Det er virkelig en stor ændring. Det er næsten en grundpille i dette land, at NSA kun laver udenlandsk overvågning, sagde en tidligere højtstående embedsmand dengang om Bush' dekret.
Dette dekret er dog ad flere omgange blevet kendt ulovligt af domstolene.
Det var blandt andet en klage fra den føderale dommer Colleen Kollar-Kotelly, der førte tilsyn med den føderale domstol for overvågning, som ansporede suspenderingen af Bush' dekret.
Dommer Kollar-Kotelly satte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne, som var skaffet under NSA-programmet, blev rigtigt anvendt som grundlag for FISA-domstolens (domstolen, der skal godkende overvågning) aflytningsanmodning fra Justitsministeriet.