Den amerikanske præsident, Donald Trumps, indrejseforbud rettet mod overvejende muslimske lande udløste et ramaskrig, da det blev underskrevet i Det Hvide Hus, og siden dets fødsel for otte dage siden har det været under beskydning fra både demokrater, republikanere, advokater og andre landes statsoverhoveder.
Men at en føderal dommer nu har valgt at suspendere Donald Trumps dekret, det er et ”monumentalt tilbageslag” og en "katastrofe" for Donald Trump, siger DR’s USA’ korrespondent, Johannes Langkilde.
Denne gang er der nemlig ikke tale om en præsident, der møder politisk modstand, men en administration, der muligvis ikke har handlet inden for forfatningens rammer. Det er altså nu et spørgsmål om jura og ikke bare politik.
- Det sender et signal til vælgerne om, at Donald Trump muligvis ikke har styr på sine ting. At han sammen med sin administration ikke har formået at lave en ordlyd og tekst, der er så skudsikker, at den slags ikke kan finde sted, siger Johannes Langkilde.
- Det stiller spørgsmål ved Donald Trumps professionalisme, han bliver sat ud af spillet som præsident, og hans autoritet undermineres på et afgørende tidspunkt i den første tid i Det Hvide Hus.
Det politiske hjemmearbejde var ikke solidt nok
Indrejseforbuddet er blevet kritiseret for at være for omfattende og for at rette sig mod lande med hovedsageligt muslimske indbyggere. Faktisk er hele processen omkring dekretet også blevet kritiseret, og det er en del af humlen, når man skal forstå, hvorfor den føderale dommers kendelse er en lussing til Donald Trump.
- Det er et dekret, de har skrevet i huj og hast uden at konsultere de styrelser og ministerier, som man normalt har inde over for at sikre, at ordlyden nu også holder, siger Johannes Langkilde.
Mange anerkender nemlig, at grænsesikkerheden og reglerne for, hvem der kan komme til USA, er et vigtigt emne, som man kan sagtens kan forbedre.
- Men det er måden, som det er sket på, der bidrager til, det er kendt i kaos, siger Johannes Langkilde.
- Havde de taget sig tid til at lave dekretet på en skudsikker måde og konsultere, at teksten er juridisk holdbar og mulig at føre ud i livet uden at føre kaos med sig, så kan man ikke afvise, at den store furore var udeblevet. Hvis bare det politiske hjemmearbejde havde været solidt nok.
Ifølge New York Times blev Homeland Security ikke konsulteret om dekretet. Også kun mindre lunser blev delt med Udenrigsministeriet. Den tidligere chef af grænseagenturet, R. Gil Kerlikowske, har sagt, at man ikke blev informeret om det kommende forbud af Donald Trumps overgangshold. Forvarsminister James Mattis, der tidligere har kritiseret planerne om et indrejseforbud, da Donald Trump stadig kaldte det et ’muslim ban’, så angiveligt først udkastet til dekretet, få timer før det blev underskrevet.
Desuden trådte dekretet i kraft med omgående virkning, hvilket skabte forvirring hos de myndigheder, der skulle håndhæve dekretet. Desuden var flere af de afviste rejsende allerede i et fly på vej mod USA og havde ingen chance for tage sine forholdsregler.
Juridisk slagsmål venter Trump
Den for nu midlertidige suspendering af indrejseforbuddet bliver dog ikke det sidste kapitel i sagen. Langtfra. Underskriveren af dekretet, Donald Trump, har allerede blæst til angreb på Twitter.
- Holdningen fra en såkaldt dommer, som på det groveste tager retshåndhævelsen væk fra vores land, er latterlig og vil blive trumfet, skriver Trump på Twitter.
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/827867311054974976
Dermed er der lagt op til et juridisk tovtrækkeri af de større.
- Det Hvide Hus har to muligheder. Man kan sætte sig tilbage til tegnebrættet og se, om det var skrevet for hastigt og konsultere ministerierne og styrelserne. Simpelthen skrive det om, så man handler inden for de rammer, man har, så det er muligt at føre ud i livet.
Det andet er få Justitsministeriet til at søge om at få kendelsen suspenderet og altså fortsætte den juridiske kamp.
- Tilsyneladende har Det Hvide Hus valgt at gå i krig, siger Johannes Langkilde.
Ministeriet for indenlandsk sikkerhed siger lørdag, at man nu følger den føderale dommers afgørelse og ophæver indrejseforbuddet. Man oplyser samtidig, at Justitsministeriet hurtigst muligt vil ansøge om at få kendelsen omstødt.