Det var en afslappet Theresa May, der den 30. juni tonede frem på nationalt tv i Storbritannien for at annoncere, at hun gik efter posten som leder af Det Konservative Parti og efterfølger til David Cameron.
Hun var i hvid skjorte, en grøn- og blåternet jakke og sad foran en reol spækket med bøger.
Hun fortalte, at hun ikke var nogen prangende politiker.
- Jeg turnerer ikke rundt i tv-studierne. Jeg sladrer ikke om folk over frokosten. Jeg går ikke ud for at drikke på barerne omkring parlamentet. Jeg bærer for det meste ikke følelserne uden på tøjet. Jeg løser bare opgaverne foran mig, sagde hun.
Dermed tog Theresa May selv fat på den karakteristik, som går igen i mange beskrivelser af den 59-årige kvinde, som nu er den eneste kandidat tilbage til at overtage formandsstolen hos de konservative og jobbet som premierminister i Storbritannien, efter at hendes eneste modkandidat energiminister Andrea Leadsom trak sig fra kampen tidligere i dag.
Storbritanniens Angela Merkel
Theresa May er den længst siddende indenrigsminister i moderne britisk historie, og hun er kendt som en seriøs, skarpsindig og ekstremt arbejdsom politiker, der ofte bliver sammenlignet med Tysklands Angela Merkel.
Det Konservative Parti har kæmpet for at ryste et ry af sig som et parti for den snævre elite, som var domineret af en kreds af privilegerede overklassedrenge, der som David Cameron og stjernen under Brexit-kampen, den tidligere London-borgmester Boris Johnson, alle havde gået på eliteskolen Eton.
Her repræsenter Theresa May en anden slags politiker, ”en rolig skolebestyrerinde midt i rum fyldt med overivrige eliteskoledrenge”, skriver The Guardian andetsteds.
Theresa May, datter af en præst, har aldrig været kendt som en fremadbusende type. Som teenager var hun høj af sin alder, og hun udviklede en ludende holdning for at undgå at stikke for meget ud – en vane som hun angiveligt ikke helt er sluppet af med som voksen.
Hun læste geografi på Oxford Universitet, og her havde man en tendens til at undervurdere hendes evner.
- Hun var altid mere ambitiøs, end nogle af os havde bemærket, siger en ven fra tiden i Oxford til The Guardian i et portræt fra 2015.
Viger ikke tilbage for slåskampe
Theresa May blev valgt til parlamentet i 1997, og det skulle snart vise sig, at hun på ingen måde var bange for at tage politiske slåskampe.
Fra 2002 til 2003 blev hun som den første kvinde partisekretær for Det Konservative Parti, og hun veg ikke tilbage fra at revse sine partifæller. I 2002 lagde hun sig ud med sit eget parti og endte på forsiderne af de britiske aviser, da hun sagde, at vælgerne så Det Konservative Parti som et fælt parti - hjerteløst og fjernt.
Og to år senere, i 2014, skabte hun røre ved det britiske politiforbunds årlige konference ved at fortælle dem, at problemer med korruption ikke blot var begrænset til et par rådne æbler.
Hun har også vist sig som en ivrig forkæmper for kvinderettigheder. Hun har ofte rådgivet yngre kvinder til ikke at være bange for at gøre noget anderledes end mændene.
- Min livsfilosofi handler om at handle – ikke tale. Jeg har altid kæmpet for at få kvinder ind i politik, har Theresa May sagt til The Guardian.
Da briterne skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien skulle forlade EU, var Theresa May en af de mere moderate stemmer i kampen for at blive i EU.
Nu har hun lovet at sørge for at få Storbritannien ud af unionen.
- Brexit er Brexit, har hun slået fast.
Portrættet er baseret på artikler fra BBC, The Guardian og Financial Times.