Klimaudfordringerne er menneskehedens største trussel.
Sådan har budskabet lydt dagen igennem fra de mere end 150 stats- og regeringschefer, der har talt ved åbningen af FN’s klimatopmøde i Paris.
Men det betyder ikke, at en klimaaftale nærmest har skrevet sig selv, siger DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard.
- Lytter man mellem linjerne i politikernes skåltaler, så er de fortsat uenige om mange ting, siger han.
Der er stadig spørgsmålet om selve aftalen:
Skal landene forpligtes rent juridisk til at skrue ned for deres CO2-udledning, eller er det nok med en aftale uden bindende krav?
FN går efter den første model, mens amerikanerne går efter den anden. Det gentog de begge i deres åbningstaler, fortæller DR’s klimaekspert.
Derudover er der fortsat en lang række mere tekniske – men centrale - detaljer, som skal på plads.
Det drejer sig eksempelvis om, hvornår landene skal skrue op for deres klimaambitioner – og hvordan de kan holde øje med hinanden.
- De er enige om, at der skal være en sådan mekanisme, så de løbende kan gøre status. Men skal det ske hvert femte? Og hvornår skal det ske første gang – i 2020 eller 2025? Det mangler vi fortsat at få svar på, siger Jesper Theilgaard og fortsætter:
- Så vi er hverken tættere på eller fjernere fra en aftale efter i dag.