Bombeeksplosionen i det centrale Bangkok skete i et område, hvor mange turister færdes uden for Erawan Templet i gaden Chidlom. Et område fyldt med attraktioner, hoteller og butikker.
- Når ulykken skete midt i turistområdet, må det betyde, at gerningsmændene ønskede at ramme vores økonomi og turisme, udtaler Thailands forsvarsminister Prawit Wongsuwan.
Der var mange mennesker i området, da bomben eksploderede kl. 18.55 lokal tid. Mange blev dræbt og såret.
I samme område ligger også tre større indkøbscentre, hvilket som regel betyder, at der er mange mennesker i området.
Bombeeksplosioner er meget usædvanlige i Bangkok, og umiddelbart er der ikke nogen, der har taget skylden for angrebet.
- Ingen kan forstå, hvorfor det er sket. Det var fuldstændig uventet, siger BBC's korrespondent, Jonathan Head, der befinder sig på stedet.
I det sydlige Thailand bekæmper militæret muslimske oprørere, men denne konflikt kører på relativt lavt blus og har aldrig resulteret i angreb uden for landets sydlige del.