Da danske jægersoldater blev smidt ud af Mali i januar 2022, blev det begyndelsen på enden for Vestens indflydelse i kampen mod islamiske fundamentalister i det vestlige Afrika.
Danske jægersoldater havde knap nok sat fødderne i ørkensandet, før de fik besked på at rejse hjem igen. Efter længere tids planlægning, var det ellers meningen, at de skulle jage terrorister i Sahara sammen med franske elitesoldater.
Malis regering ville det anderledes. Dengang Danmark besluttede at støtte den franskledede mission, havde Mali en demokratisk valgt regering, men den var i mellemtiden skiftet ud med kupmagere fra militæret.
Danmark mente, at aftalen om at indsætte jægersoldater stadig stod ved magt, men sådan så kupmagerne ikke på den sag, og så måtte danskerne rejse hjem igen.
Få måneder efter gav franskmændene op. Efter næsten et årtis indsats i Mali, måtte de skære ned og flytte terrorjagten til nabolandet Niger, der var venligere stemt overfor franskmændenes militære indsats.
Den måde franskmændene kom af sted på, blev af flere iagttagere beskrevet som "Frankrigs Afghanistan". En omfattende og ekstrem dyr indsats uden nogen form for succes. Tværtimod, terroristerne med tilknytning til Al-Qaeda og Islamisk Stat havde – og har stadigvæk - bedre fat i Mali end de har haft i årevis.
Nu er der bare ingen franske og danske elitesoldater til at jage dem, men derimod en svag malisk hær, med støtte fra den russiske Wagner gruppe, som kupmagerne foretrak som samarbejdspartner.
Nej tak til europæisk indblanding
Det var en ekstrem lussing til Europa, især den tidligere kolonimagt, Frankrig.
For at gøre ondt værre, så skete det samme i Burkina Faso kort tid efter. Her tog kupmagere også magten, og argumentet var det samme som i Mali: Indsatsen mod islamistiske terrorister var for dårlig.
Den franske hjælp havde fejlet, nu skulle der andre midler til. Kort tid efter måtte franskmændene ud, og lige siden har islamiske terrorister gjort livet endnu mere surt for landets indbyggere.
I over et årti har verdenssamfundet set bekymret til, mens lande som Mali, Burkina Faso og Niger er blevet trukket ned i terroristers kaos. Forskellige militære indsatser har fejlet, senest har en FN-mission med tusindvis af fredsbevarende soldater måttet give fortabt.
De eneste, der var interesseret i hjælp udefra, var Niger – eller det var man i hver fald, indtil kupmagere her tog magten i slutningen af juli. Argumentet var igen det samme: Indsatsen mod terror var for dårlig. Præsidenten havde fejlet.
Paradoksalt nok var situationen i Niger rent faktisk blevet væsentligt forbedret, og argumentet fremstår som et tyndt alibi for en kupmager, der tydeligvis gerne vil have magten.
Niger fik hele verdens kærlighed
Efter at Mali og Burkina Faso blev forvandlet til diktaturer, kastede vestlige regeringer deres kærlighed på Niger. Danmark nåede netop at vedtage et stort bistandsprogram til mange hundrede millioner. USA havde oprettet en kontroversiel dronebase og franskmændene flyttet et par tusinde elitesoldater fra Mali til Niger.
Alt det som USA og EU troede, de kunne hjælpe med i Burkina Faso og Mali, blev kanaliseret til Niger, men efter kuppet her, så er det meget uvist, hvad der nu skal ske.
Ser man på hvad kuppene i nabolandene betød, så er et godt gæt, at EU og USA også i Niger vil blive sat udenfor døren, fordi kupmagere er for svære at arbejde sammen med.
Sker det, så kan man frygte, at økonomien braser sammen, og at islamiske fundamentalister får frit spil.
Hvem er terroristerne?
De islamiske fundamentalister, der hærger i regionen, er ikke en sammentømret organisation. Den væsentlige er en koalition, der kalder sig Jama’at Nusrat al Islam wal Muslimeen eller JNIM.
Den har sit udspring i Mali, men er også stort til stede i især Burkina Faso. Der er tale om en form for paraplyorganisation af mere eller mindre lokale grupper, der samtidig støtter al-Qaeda - andre støtter Islamisk Stat.
Tilsammen stod de forskellige grupper ifølge Ecowas (en sammenslutning af vestafrikanske lande) bag hele 1.800 terrorangreb i de første seks måneder af 2023, hvilket resulterede i mindst 4.600 dødsfald.
Der er sket en stor stigning over de seneste to år, og det vestlige Afrika er i høj grad blevet centrum for islamisk fundamentalisme. Lige nu er den aktuelle hovedpine udviklingen i Niger, men endnu værre er risikoen for, at terroristerne kan tænde alvorlige flammer i endnu flere lande i regionen.
Man har allerede set angreb i Togo og Benin, og man er meget bekymret for, om de økonomiske kraftcentre i regionen - Elfenbenskysten og Ghana - kan holde terroristerne ude. De to sidstnævnte vil stadig gerne have hjælp fra USA og Europa, mens Mali og Burkina Faso nu har vendt sig mod Rusland, og Wagner gruppen er særdeles aktiv i Mali.
Kupmagerne er glade for den nye samarbejdspartner, hvilket burde undre, for problemerne er bare blevet endnu større.
Du kan høre mere om situationen i Niger i ugens Verden Ifølge Gram: