Taliban udnytter i dén grad, at de vestlige styrker er godt i gang med at forlade det krigshærgede land.
De seneste måneder har den militante bevægelse skruet op for sin militære indsats, i takt med at Vesten har trukket sine kamptropper ud af landet efter 20 års krig.
Men i denne weekend er det gået særligt stærkt. Tidligere i dag lød meldingen, at Taliban de seneste tre dage har erobret fire af landets 34 provinshovedstæder. Herunder Kunduz i det nordlige Afghanistan, der med sine 270.000 indbyggere er den største by, gruppen har indtaget.
Her til aften er der meldinger om, at en femte provinshovedstad - Taloqan i det nordlige Afghanistan - er faldet.
Det er dårligt nyt for den afghanske regering, men udviklingen er forventelig, og der kan vente afghanerne en blodig og brutal borgerkrig, vurderer David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.
USA og Taliban fik samme mål
Med Talibans erobringer er der tale om "en forholdsvis logisk udvikling" set i forhold til, hvordan konflikten har udviklet sig de seneste otte til ti måneder, siger David Vestenskov.
Han mener, at kursen blev lagt for knap to år siden, da Taliban og USA indgik en tilbagetrækningsaftale, hvor USA gik med til at forlade Afghanistan.
- Hovedprioriteten for USA og for Taliban blev den samme - nemlig at få amerikanske soldater ud af landet, siger chefkonsulenten til DR Nyheder.
- Det efterlader selvfølgelig et stort sikkerhedsvakuum, som Taliban og andre aktører vil prøve at udfylde med det samme.
Indledningsvis tog den militante bevægelse, hvad man kan kalde lavthængende frugter i form af tyndt befolkede områder, forklarer han.
- Det næste skridt er selvfølgelig at forsøge at tage kontrollen over befolkningscentre, som de skal have for at kunne tage mere territorium og få yderligere kontrol med landet og forberede sig på at tage Kabul på et tidspunkt, siger han.
Og i den forbindelse er Kunduz ikke uvæsentlig. Området er et centralt knudepunkt i forhold til grænseovergange ind til Centralasien såvel som indfaldsveje til Kabul.
Derudover bor der mange mennesker, og der er en relativt stor lufthavn i byen, som er den største i området.
- Så det er helt sikkert én af de vigtigere byer, siger chefkonsulent David Vestenskov.
Han påpeger, at de afghanske sikkerhedsstyrker allerede var pressede, mens Vesten var til stede i Afghanistan. Det er derfor ganske logisk, at situationen ville blive forværret, når tilbagetrækningen gik i gang.
Og fremtiden for systemet, som Vesten har brugt mange år på at bygge op, har ikke gode udsigter, vurderer David Vestenskov.
- Det er et system, der er under afvikling, og det har det været igennem det seneste år.
Han siger, at der kan blive rykket lidt ved "udløbsdatoen", alt efter hvor mange kampfly amerikanerne vil stille til rådighed for regeringsstyrkerne, men det er et system, der lever på lånt tid efter Vestens tilbagetrækning.
Der er udsigt til borgerkrig
Da USA's præsident Joe Biden i april annoncerede, at han ville have de sidste amerikanske kamptropper hjem fra Afghanistan inden den 11. september, spåede David Vestenskov, at det ville få Taliban til at gribe efter magten.
Spørgsmålet var, om de var stærke nok.
- Vi er sådan set det samme sted. Der er ingen tvivl om, at de har en ambition om at tage magten i i hvert fald størstedelen af landet, og det vil de forsøge, siger han.
- Om Kabul bliver på denne side af årsskiftet eller i starten af næste år, ved jeg ikke, men de vil i hvert fald forsøge at gøre det. Jeg tror også, at de indledningsvis vil lykkes med at erobre Kabul. Deres store udfordring vil være at holde det, fordi der også er en lang række andre grupperinger, siger David Vestenskov.
Han forventer, at en borgerkrig bliver udfaldet af Vestens tilbagetrækning, og der er ikke udsigt til en borgerkrig, som kun omfatter Taliban og de afghanske sikkerhedsstyrker.
- Der er flere fronter i den her krig. Det er ikke kun regeringen mod Taliban. De vil fortsat skulle kæmpe mod flere militante grupperinger, hvis de tager magten, siger chefkonsulenten.
- Nogle vil være bygget på resterne af systemet, som vi ser i dag. Andre vil være mere eller mindre lokale grupper, der så bliver støttet af forskellige lande i regionen, som forsøger at sikre indflydelse og interesser i Afghanistan.
På den lange bane kan der muligvis vokse et mere stabilt system frem i Afghanistan, men på den korte bane venter der det krigshærgede land en barsk tid, vurderer David Vestenskov.
- Inden for de kommende år kan jeg ikke forestille mig andet, end at Afghanistan vil gå en hård og brutal borgerkrig i møde.