Taliban har erobret byer på stribe - men hvordan kunne det gå så hurtigt?

Manglende kampmoral, en dominoeffekt og et ønske om at stå på vinderens side er blandt forklaringerne på den afghanske hærs kollaps.

En Taliban-kriger står foran vajende Taliban-flag i Ghazni. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Kandahar, Herat, Kunduz, Lashkar Gah, Qala-e-Naw.

Det er navnene på bare en håndfuld af de provinshovedstæder, som Taliban den seneste uge har erobret.

Og dag for dag - og til tider time for time - stiger antallet af områder, som den militante bevægelse har fået fuld eller delvis kontrol med. I skrivende stund menes det at dreje sig om over halvdelen af Afghanistans 34 provinshovedstæder.

Det er på trods af store milliardbeløb og mange års arbejde fra Vestens side med at uddanne, udruste og finansiere de afghanske sikkerhedsstyrker.

Så hvordan kunne det gå så galt?

Det har vi spurgt en ekspert om.

Dominoeffekt

Der er en række forklaringer på, at Taliban har kunnet overrumple de afghanske sikkerhedsstyrker, som på papiret består af over 300.000 mand, fortæller David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

- Det skyldes blandt andet, at vi har at gøre med en dominoeffekt, siger han.

- Det er kulminationen på en udvikling, som vi har set over de seneste 20 måneder, hvor man fra amerikansk side valgte, at tilbagetrækningen af amerikanske- og vestlige soldater skulle være det vigtigste, og alt andet blev sekundært, siger David Vestenskov.

- Det har selvfølgelig gået ud over kampmoralen hos sikkerhedsstyrkerne, og det har gået ud over troen på det her system fra civilbefolkningens side. Og så skal der ikke meget til for at tippe balancen.

Helmand-provinsen ligger i det sydvestlige Afghanistan cirka 700 kilometer væk fra Kabul.

- Så når man først får taget et større befolkningscenter, så bliver det sådan set kun lettere at tage det næste, og det er derfor, vi ser det gå så hurtigt.

Signalværdi

David Vestenskov fortæller, at Taliban de seneste 20 måneder gradvist har erobret tyndtbefolkede områder, som man ikke har haft meget opmærksomhed på fra vestlig side.

- De har sådan set taget mere territorium dag for dag, siger chefkonsulenten, der peger på, at de afghanske sikkerhedsstyrker har prioriteret at holde kontrollen over de større byer.

At det den seneste uge er lykkedes Taliban at erobre så mange på kort tid, er der flere årsager til.

- Den ene grund er, at der nu er så mange vestlige styrker, der er trukket ud, at det er begrænset, hvor meget støtte de efterhånden kan yde, siger han.

En Taliban-kriger står foran vajende Taliban-flag i Ghazni. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

- Derudover er der den symbolske værdi i, at når først befolkningscentrene begynder at falde, og man fra civilbefolkningens side kan se, at der sådan set ikke bliver gjort noget ved det fra vestlig side, så sender det et signal til resten af landet og sikkerhedsstyrkerne om, at det er denne vej, tingene går.

Mange afghanere har den seneste tid flygtet til Kabul. Blandt dem kvinden Aziza, som DR Nyheder i går mødte i den afghanske hovedstad:

Ønske om at stå på vinderens side

Tendensen sætter gang i en mekanisme, som David Vestenskov vurderer er særligt karakteristisk i Afghanistan. Nemlig ønsket om at stå på vinderens side.

- Når de her konflikter er ved at nå deres kulmination, så handler det om at skifte side og holde med den, der er stærkest i morgen, siger han.

- Der er ingen - hverken hos sikkerhedsstyrkerne eller blandt civilbefolkningen - som ønsker at stå på den forkerte side, når de kan se, hvilken vej pilen peger. Og den peger bare i Talibans retning inden for meget kort tid, siger chefkonsulenten, som vurderer, at det er "så godt som umuligt", at regeringsstyrkerne får erobret provinserne tilbage fra Taliban.

Taliban-krigere har overtaget et militært køretøj i Herat i det vestlige Afghanistan. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

- Jeg tror sådan set, at vi må erkende, at ikke bare regeringsstyrkerne, men også selve regeringens udløbsdato er rykket meget tæt på.

- For noget tid siden talte vi om tre til seks måneder. Jeg tror, at vi er nede og snakke om maksimalt uger nu, siger David Vestenskov, der tilføjer, at der ikke længere ligger hindringer i vejen for Talibans fremrykning mod Kabul.

- Den kampkraft og moral, som sikkerhedsstyrkerne har vist, indikerer på ingen måde, at de vil kæmpe til den bitre ende og forsvare Kabul med livet som indsats.

Manglende sammenhængskraft

Ifølge David Vestenskov har den afghanske regering været svækket af et system bestående af folk med vidt forskellige interesser.

- Det har været kunstigt fra starten af og fuldstændig afhængigt af vestlige penge, og - som vi tydeligvis kan se nu - har det været afhængigt af vestlig tilstedeværelse.

Derudover er der er en vigtig politisk dimension.

Både Ashraf Ghani (th.) og hans rival Abdullah Abdullah erklærede sig som vindere efter valget i september 2019. Først i maj sidste år blev de enige om et kompromis. Ghani fortsatte som præsident, mens Abdullah fik lov til at vælge halvdelen af regeringens ministre. (Foto: © Afghan Presidential Palace, Ritzau Scanpix)

- Man kan have nok så gode sikkerhedsstyrker, men hvis man ikke har et politisk projekt eller en leder, som sikkerhedsstyrkerne tror på, så kommer de ikke til at kæmpe med livet som indsats, siger han og fortsætter:

- Så er det, at kampmoralen daler, lyder det fra chefkonsulenten, som siger, at den interne uenighed i den afghanske regering det seneste årti har været for stor til at få folkelig opbakning og skabe sammenhængskraft.

Hvad så nu?

Det afghanske systems mange svagheder og Vestens ønske om at trække sig ud betyder, at David Vestenskov ikke tror, at der kan gøres så meget for at redde den afghanske regering.

- Jeg tror, at man efterhånden må erkende, at spillet er tabt for det afghanske system, siger chefkonsulenten, der forventer, at Taliban tager magten ved enten en militær erobring af Kabul eller ved en forhandlet overgivelse.

Det betyder dog ikke, at man skal forvente en nem magtovertagelse for Taliban.

- Jeg tror kun, at Talibans problemer for alvor starter, når de får magten, og de ikke længere har den her fælles fjende, som de kan mobilisere imod, siger han.

Militsfolk på gaden i Herat, inden Talibans erobring af den vestafghanske by. (Foto: © JALIL REZAYEE, Ritzau Scanpix)

- Når de pludselig skal til at håndtere de afghanske krigsherrer og militser og deres behov for at tjene penge, så vil de givetvis også få problemer, siger David Vestenskov, der tror, at både politikere og krigsherrer på den lange bane vil opbygge militser på resterne af den afghanske hær.

Her er der risiko for en blodig borgerkrig, og så kan det gå fra slemt til værre for den afghanske befolkning, advarer han.