Demonstranter stormede i går Makedoniens parlament og tæskede løs på politikere fra Socialdemokratiet og albanske partier, som har indgået en alliance.
De voldsomme scener er kulminationen på en flere måneder lang konflikt, som blev udløst af et uafklaret parlamentsvalg i december 2016.
Men konflikten stikker dybere end det, fordi den har en etnisk dimension, som vækker ubehagelige minder om krigene på Balkan i 1990'erne. Situationen bliver ikke bedre af, at Makedonien samtidig er blevet en brik i striden mellem Vesten og Rusland.
Her er et overblik over de tre lag i konflikten: Det aktuelle, det regionale og det internationale:
1. Hvad handler den aktuelle strid om?
Makedonien har ikke haft en regering siden et parlamentsvalg i december 2016.
Valget blev - med mægling fra EU - afviklet to år før tid, efter landets nationalistiske regering under ledelse af Nikolai Gruevski fra partiet VMRO-DPMNE var blevet fedtet ind i en omfattende aflytningsskandale.
Ved valget i december fik VMRO-DPMNE og det store oppositionsparti, Socialdemokraterne, næsten lige mange mandater, og ingen af dem havde nok til at danne regering. Det betød, at to mindre partier, som forsvarer Makedoniens albanske mindretals interesser, pludselig fik rollen som kongemager.
Efter lange forhandlinger besluttede de albanske partier at indgå i en koalition med Socialdemokraterne - mod at albansk blev anerkendt som Makedoniens andet officielle sprog. Netop den indrømmelse gjorde dog, at Makedoniens præsident, Gjorge Ivanov, som er allieret med nationalisterne i VMRO-DPMNE, ikke ville godkende koalitionen.
Gårsdagens uroligheder er det seneste kapitel i konflikten: Nationalister stormede parlamentsbygningen, efter Socialdemokraterne havde gennemtrumfet en afstemning, som gjorde en etnisk albaner til formand for parlamentet.
2. Albanien mod Serbien
De etniske spændinger mellem makedonere og det albanske mindretal har været en kilde til uro flere gange siden Makedoniens uafhængighed i 1991.
I 2001 var landet på randen af borgerkrig, da albanske oprørere greb til våben mod regeringen. Katastrofen blev afværget af en intervention fra Nato, som blev fulgt op af en aftale om øgede rettigheder til det albanske mindretal. Men så sent som i 2015 blev 22 mennesker dræbt i kampe mellem makedonsk politi og en albansk gruppe i den nordlige del af landet.
De makedonske myndigheder anklagede dengang albanere fra nabolandet Kosovo for at ville destabilisere landet. Og det er ikke Makedoniens eneste naboproblem.
Med 25 procent etniske albanere i befolkningen kan Makedonien næsten ikke undgå at blive blandet ind i en tiltagende konflikt mellem Albanien og Serbien.
For en uge siden advarede Serbien om risikoen for en ny krig på Balkan, hvis Albanien går videre med planer om at lave et "Stor-Albanien", der også omfatter Kosovo, som serberne ikke anerkender. En sådan krig ville også involvere Makedonien, lod Serbien forstå.
3. Vesten og Rusland blander sig
Magter uden for regionen har for længst erkendt Makedoniens strategiske betydning. Det fremgår tydeligt af reaktionerne på den aktuelle krise i landet, skriver EUobserver, som kalder Makedonien "den seneste scene for tovtrækningen mellem Rusland og Vesten om fremtiden i det vestlige Balkan".
EU, Nato og USA har alle opfordret den makedonske præsident til at godkende koalitionen mellem Socialdemokraterne og de albanske partier, mens Rusland bakker op om nationalisterne. Russerne beskylder direkte Vesten for at være skyld i krisen og for at støtte tanken om et Stor-Albanien.
Rusland er i øjeblikket i gang med et politisk indtog på Balkan, hvor man især møder velvilje fra Serbien, skriver Bloomberg.
Russerne ser dog også nationalisterne i Makedonien som en naturlig alliancepartner, mener nyhedsbureauet - især fordi deres primære modstandere - ligesom det gælder de serbiske nationalister - er albanere.